Alle kan gøre nytte
Rettigheder og pligter
Indsatsen skal i første omgang bygge på troen på, at den enkelte gør sit bedste for at finde et arbejde og gerne vil være en del af arbejdsfællesskabet. Regeringens plan afspejler troen på, at alle mennesker ønsker at blive en del af arbejdsfællesskabet og gøre en stor indsats for selv at finde et arbejde. At henvise folk til passiv forsørgelse uden nogen indsats for at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet hjælper lige så lidt.
Vores planer fokuserer derfor på flere fronter for at sikre, at flere kommer i arbejde. Unge i dag bliver ofte mødt med manglende tro på deres evner og muligheder for at komme i gang med uddannelse. Næsten hver femte på kontanthjælp er enlig forsørger – og mange af dem er unge med et lavere uddannelsesniveau end andre unge.
Når folk modtager kontanthjælp i mange år, er der stor risiko for, at de aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet. De forventes ikke, og de mener heller ikke, at de har mulighed for at udvikle sig og nærme sig arbejdsmarkedet.
Reform af kontanthjælpssystemet – et overblik
For uanset om man er klar til at arbejde eller ej, er udgangspunktet, at tilknytningen til en rigtig arbejdsplads skaber større motivation, læring og selvværd, end hvis indsatsen foregår i et miljø, der er isoleret fra arbejdsmarkedet – også selvom det er i mindre skala og med støtte og hjælp. I dag er der en gruppe mennesker på kontanthjælp, som både socialt og sundhedsmæssigt har store og komplekse problemer. Sundhedsmæssige eller sociale problemer bør ikke overskygge muligheden for, at den enkelte kan rykke tættere på arbejdsmarkedet.
Derfor skal personer med komplekse problemstillinger have ret til en koordinerende sagsbehandler, der kan sikre, at helhedsorienterede og tværfaglige indsatser koordineres på tværs. De skal møde troen og forventningen om, at de kan få et liv, de kan forsørge sig selv i, så deres børn også får en bedre chance for livet gennem uddannelse og arbejde. Og ganske ofte møder enlige forældre og unge mødre også andre problemer, og dårlige levevilkår går i arv.
Det kan hurtigt skabe nærmest uoverstigelige forhindringer for, at deres børn får et liv med uddannelse og beskæftigelse, hvis de ikke får hjælp. Det er afgørende for regeringen at være opmærksom på de særlige udfordringer, som enlige forældre og unge mødre står over for. Det drejer sig blandt andet om økonomiske udfordringer, der kan være en barriere for at gennemføre en uddannelse, og vanskeligheder med at etablere en dagligdag sammen med både børn og uddannelse.
Der er i dag en ægtefælleforsørgelsespligt i kontanthjælpssystemet, hvilket betyder, at du ikke har ret til kontanthjælp, hvis din ægtefælle kan forsørge dig. Den enkelte skal tage ansvar for deres indsats, alle skal mødes med tillid og klare rettigheder og pligter. Den enkelte skal støttes i aktivt at søge arbejde eller uddannelse.
Et nyt kontanthjælpssystem skal have fokus på at mobi- lisere den enkeltes egne ressourcer, så han eller hun får bedre mulighed for at tage ejerskab og handle i eget liv. Samtidig skal jobcentrene arbejde for, at virksomhederne bliver mere rum- melige, så personer, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, i højere grad kan få glæde af virksomhedsrettede tilbud. For regeringen er det afgørende, at der er et godt og kon- struktivt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder.
Hovedlinjer i reformen
Fra nu af skal der skelnes klart mellem de forskellige udfordringer og behov, den enkelte har, for at sætte den rigtige indsats i værk. Det er afgørende, ikke mindst for unge under 30 år, hvor besøget får betydning for de ydelser, den enkelte unge får. Kurserne understøtter, at den enkelte tager ejerskab og motiveres til at starte et uddannelsesforløb.
Men uanset hvilke udfordringer den enkelte unge står over for, er udgangspunktet altid, at alle unge skal under uddannelse – også selvom vejen til uddannelse kan være lang for den enkelte. I de første seks måneder er udgangspunktet for indsatsen troen på, at den enkelte ønsker og aktivt søger job og samtidig søger bredt både fagligt og geografisk. Det betyder, at den enkelte efter seks måneder vil blive mødt med et krav om, at han skal arbejde og bruge sin kontanthjælp.
Den øgede tillid til den enkelte skal understøttes af skær- pede sanktionsmuligheder, hvis man ikke lever op til kravene om at søge job aktivt. Jobcentret skal løbende vurdere, om det er til- fældet, og have dialog med den enkelte om jobsøgningen. Samtidig skal jobcentret indgå konkrete aftaler med den enkelte om jobsøgningen og pålægge den enkelte at søge job, når jobcentret vurderer, at det er relevant.
Det kan også være, at den bedste indsats for den enkelte er at tage en almindelig uddannelse. Ufaglærte voksne får ret til at deltage i et kursus, hvor de bliver vurderet på deres tidligere færdigheder. Samtidig tages der hensyn til de mange forskellige udfordringer, som den enkelte står over for.
Indsatsen skal tage udgangspunkt i en tværfaglig og helhedsvurdering af, hvordan kommunen kan støtte den enkelte frem mod et job. Det er vigtigt, at indsatsen tilrettelægges, så der samtidig arbejdes med at rette op på andre problemer, som en enkelt person måtte have - socialt eller sundhedsmæssigt. Samtidig skal den enkelte gøre en indsats for at tage hånd om sine sociale eller helbredsmæssige problemer, f.eks. bolig, økonomi eller psykiske problemer.
Kontinuiteten skal fokusere på, om den enkelte udvikler sig mod et job, og skal sikre, at indsatsen løbende er afstemt efter de fremskridt, den enkelte har gjort. De har ret til aktivitetstillæg i de uger, hvor de deltager i aktive tilbud. En mentor kan yde praktisk støtte, der hjælper den enkelte med at få struktur i hverdagen, stå op om morgenen, holde aftaler eller finde et hjem.
Der etableres i 2014 en pulje til støtte for den enkelte kommune i implementeringen af det nye kontanthjælpssystem.
