MFR-vaccineoverholdelsen i det danske børnevaccinationsprogram er stadig ikke så høj, som vi ønsker. Jeg vil gerne takke Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut for at være medforfattere til rapporten, og for det gode samarbejde, vi har for at sikre gode og sikre rammer for det danske børnevaccinationsprogram. Mange af de sygdomme, der vaccineres imod i børnevaccinationsprogrammet, vil selv med moderne behandlinger forårsage død og skade på børn og voksne.
Statens Serum Institut sikrer leveringen af vacciner til programmet og overvåger vaccinationen af befolkningen og forekomsten af de sygdomme, vi vaccinerer imod. Med de fleste vacciner er der en direkte sammenhæng mellem overholdelse af børns vaccinationsprogram og forekomsten af de sygdomme, de er vaccineret imod. I det danske børnevaccinationsprogram svarer det til, at 90 % af kohorten af børn får de tre første Di-TeKiPol/Hib-vaccinationer.
Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen ønsker at bruge denne årsrapport for det danske børnevaccinationsprogram til at beskrive vaccinationsprogrammet og de aktiviteter, der er forbundet med vaccinationsprogrammet i år 2014. Mange af de sygdomme, der er immuniseret mod i børnevaccinationsprogrammet, vil selv forårsage død og skade på trods af moderne behandling. Lovgrundlaget for det danske børnevaccinationsprogram findes i sundhedsloven (§ 158) og bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme mv.
Statens Serum Institut er også an- svarlig for at opgøre og følge tilslutning til børnevaccinationsprogrammet samt at overvåge og fagligt rådgive Sundhedsstyrelsen vedrørende nye vacciner og de sygdomme, der vaccineres imod i vaccinationsprogrammet.
Procedurer forud for indførelse af nye vacciner i børnevaccinations- programmet
Godkendelse af vacciner
Kriterier før en vaccine kan inkluderes i børnevaccinationsprogrammet Forud for indførelse af vaccination imod nye sygdomme i børnevaccinationsprogrammet udar-
Danske indberetninger om formodede vaccinebivirkninger i børnevaccinationsprogrammet vurderes kvartalsvis af Lægemiddelstyrelsens Vaccinationsudvalg, som består af repræsentanter fra Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Når vaccination mod en sygdom anbefales i børnevaccinationsprogrammet, er der taget stilling til sygdommens sværhedsgrad, smitterisiko og omfanget af vaccinens bivirkninger. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke vaccination mod en sygdom, blot fordi en vaccine er på markedet, eller udelukkende af samfundsøkonomiske årsager.
Sundhedsstyrelsen kan foretage en mindre omfattende vurdering af vaccination mod en ny sygdom, såsom vurdering af meningokok C i 2013.
Beslutningsproces for indførelse af en ny vaccine i børnevaccinationsprogrammet Sundhedsstyrelsen rådfører sig med Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg i forbindelse med
I det danske børnevaccinationsprogram vaccineres mod klassiske børnesygdomme og andre infektionssygdomme, der kan give alvorlige sygdomme hos både børn og voksne.
Difteri
Stivkrampe
Kighoste
Polio (børnelammelse)
Mæslinger
I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer som hjernebetændelse, som kan føre til permanent hjerneskade og i værste fald død.
Fåresyge
Røde hunde
Meningitis og strubelågsbetændelse – forårsaget af Hib-bakterien
Meningitis og andre alvorlige sygdomme – forårsaget af pneumo- kokker
Livmoderhalskræft
Vaccination af risikogrupper
Overvågning og anmeldelsespligt
12 år Mæslinger, fåresyge og røde hunde (MMR) – hvis barnet ikke har fået to MFR-vaccinationer.
Vaccinerne i det danske børnevaccinationsprogram
Vaccine imod pneumokoksygdom (Prevenar13®)
Vaccinationen er tilgængelig tre gange, når barnet er tre, fem og 12 måneder gammelt (samme tid som DiTeKiPol/Hib-vaccinen). Vaccinen indeholder komponenter af 13 typer pneumokokker, som før introduktionen af vaccinen forårsagede ca. Varigheden af virkningen af de tre pneumokokvacciner er ukendt, men den forventes at vare mindst indtil barnet er fire år.
Hos børn over fire år er risikoen for alvorlig pneumokoksygdom generelt meget lille, uanset vaccinationsstatus.
Vaccine imod mæslinger, fåresyge og røde hunde (M-M-Rvaxpro®)
HPV-vaccine imod livmoderhalskræft (Gardasil®)
Vaccinationerne gives på samme tid, men forskellige steder på kroppen, normalt i musklen på ydersiden af hvert lår. For 12-årige piger bør HPV-vaccinationen gives med mindst seks måneders mellemrum, og vaccinationen bør gives inden for et år. Hvis intervallerne ikke overholdes, eller påbegyndes vaccination hos piger, der er fyldt 14 år, anbefaler Sundhedsstyrelsen tre vaccinationer.
Det anbefales, at vaccinationerne gennemføres inden for et år – uanset hvilket program pigen følger. Videnskabelige undersøgelser af HPV-vaccinen med opfølgning på op til otte år har vist, at vaccinen fortsat er effektiv. Piger, der er vaccineret i en alder af 12 år, forventes derfor at være dækket i ungdomsårene, hvor hun har sin seksuelle debut og derfor har størst risiko for HPV-infektion.
Se bilag 1 for en samlet oversigt over vacciner, producenter og den periode, hvor vaccinen blev brugt i børnevaccinationsprogrammet.
Vacciner til særlige risikogrupper
Midlertidige vacciner i 2014
Generelt om vacciner
Øvrig information om vacciner
Anbefalinger for vaccinationstilslutning
Tilslutning til det danske børnevaccinationsprogram i 2014
Variation i tilslutning til børnevaccinationsprogrammet
Det Danske Vaccinationsregister
Påmindelse om manglende børnevaccinationer
For at øge vaccinationsdækningen har Folketinget og ministeren for sundhed og forebyggelse besluttet, at Statens Serum Institut fra midten af maj 2014 skal udsende rykkerskrivelser til forældre til børn på 2, 6,5 og 14 år, som ikke har modtaget alle de anbefalede ikke. vaccinationer i det danske børnevaccinationsprogram.
Difteri
Stivkrampe
Kighoste
Polio
Mæslinger
Fåresyge
Røde hunde
Meningitis og strubelågsbetændelse – forårsaget af Hib-bakterien
Pneumokokker
Human papillomavirus (HPV)
Det lovmæssige grundlag
Lægemiddelstyrelsens håndtering af bivirkninger
De mest almindeligt rapporterede bivirkninger er difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Haemophilus influenzae type b (Hib) vaccine (DiTeKiPol/Act Hib) og pneumokokvaccinen.
Indberetninger til vacciner i børnevaccinationsprogrammet undtagen HPV-vaccinen
Aluminiumallergi hos voksne er meget sjælden, og meget tyder på, at aluminiumallergi hos børn i de fleste tilfælde er forbigående.
Indberetninger til HPV-vaccinen
Forekomsten af granulomer efter vaccination med aluminiumholdige vacciner er en kendt, sjælden og for det meste ikke-alvorlig bivirkning. Årsagen til den midlertidige indførelse af hepatitis B-vaccination skyldtes problemer med leveringen af vaccinen fra Statens Serum Institut, som normalt gives i børnevaccinationsprogrammet. Da der skulle findes en erstatning for vaccinen mod difteri, stivkrampe, kighoste, poliomyelitis og Hib-bakterier (DiTeKiPol/Hib), var det kun muligt at købe en vaccine, der også indeholdt beskyttelse mod hepatitis B.
Alle børn, der blev tilbudt vaccination mod hepatitis B, blev tilbudt at blive fuldt vaccineret mod denne sygdom. I 2013 blev det på baggrund af drøftelser med Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg besluttet at udarbejde et mini-MTV om meningokok C-vaccination som beslutningsgrundlag, når man overvejer behovet for at indføre meningokok C-vaccination i den danske børnevaccination. . program. På baggrund af rapporten blev det besluttet ikke at inddrage meningokok C-vaccination i børnevaccinationsprogrammet, men at en mere intensiv overvågning af udviklingen af meningokok C-sygdom skulle fortsættes i 2014.
Vaccinen kan nu også anvendes som forebyggelse mod analkræft og forstadier til analkræft, da det anslås, at 75-80 % af analkræfttil- fælde har sammenhæng med HPV-typerne 16 og 18. HPV-vaccinen af mænd, der har sex med mænd, vil derfor po- tentielt have en forebyggelseseffekt overfor sygdommen i denne gruppe. Vaccinen skal dog gi- ves før smitterisiko (seksuel debut) for at have optimal effekt, og det er af gode grunde svært at vide, hvem der er i risiko for det.
Risikoen for analkræft er betydelig lavere end risikoen for livmoderhalskræft, og anvendelse af HPV-vaccination til forebyggelse af analkræft indgår ikke aktuelt i børnevaccinationsprogram- met. Dette afsnit beskriver eventuelle særlige forhold vedrørende børnevaccinationsprogrammet, der har været aktuelle i 2014, og som blandt andet har fået medieomtale.
Mæslinger
Elimination af mæslinger og røde hunde i Europa
Fåresyge
HPV-vaccinen
Hvis befolkningen ikke har tilstrækkelig høj vaccinationsdækning, vil der med få års mellemrum være risiko for udbrud af vaccineforebyggelige sygdomme i befolkningen. Det gælder difteri, stivkrampe, kighoste, polio (infantil lammelse), meningitis og mastitis forårsaget af HiB-bakterierne samt meningitis og andre alvorlige sygdomme forårsaget af pneumokokbakterierne. Hvis dette mål ikke nås, øges risikoen for mæslingeudbrud.
Debatten kan have påvirket accepten af HPV-vaccinen og ført til øget opmærksomhed på indberetninger om formodede bivirkninger. Sundhedsstyrelsen støtter fortsat fuldt ud HPV-vaccinen og vurderer, at effekten til at forebygge livmoderhalskræft opvejer risikoen for mulige bivirkninger. For at øge efterlevelsen af hele børnevaccinationsprogrammet blev der i maj 2014 indført en rykkerordning ved at sende rykkerskrivelser til forældre til børn, der ikke har fået alle de anbefalede vaccinationer.
Påmindelser øger tilslutningen til programmet, da undersøgelser blandt forældre har vist, at forglemmelse er en hyppig årsag til manglende vaccination.
Oversigt over vacciner anvendt i børnevaccinati- onsprogrammet i perioden 2005-2014
