Hver dag er rumteknologi og satellittjenester med til at gøre livet på jorden bedre, grønnere og mere sikkert For mennesker og samfund. Rumområdet er med sin globale dækning, høje digitaliseringsgrad og teknologiske udviklingsmu- ligheder særlig velegnet til at hjælpe Danmark og verden til at styrke den grønne omstilling Det vil fortsat kræve forskning, innovation og udvikling, når rummet skal udvikle sit potentiale i den grønne omstilling De evner og kompetencer har vi alle- rede i Danmark, men de kan og skal målrettes og styrkes yderligere.
Ane Halsbo-Jørgensen, Uddannelses- og Forskningsminister
1/3 af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark Udviklingen og udbredelsen af nye brændstofteknologier forventes at tage mange år, derfor er der stadig et potentiale på kort sigt for at bruge ruminfrastrukturen til at forbedre transportbranchens logistik og energi. at optimere forbruget og derved reducere udledningen af drivhusgasser Inden for logistikbranchen er brugerne 64 procent Satellitdata kan hjælpe med at sænke omkostningerne ved denne massive ændring i den globale energiproduktion og -forbrug.
Copernicus CO 2 -missioner (CO2M)
Rumbaserede data og tjenester skal i fremtiden yderligere understøtte byernes behov for smarte løsninger inden for områderne transport, digitalisering, cirkulær økonomi, klimatilpasning og miljø. Allerede i dag er plads i form af navigation og præcis tidtagning en integreret og nødvendig del af vores samfund. Brugen af meget nøjagtig tidtagning, for eksempel via navigationssatellitters atomure, bliver allerede brugt nogle steder på grund af regulatoriske krav, såsom ved tidsstempling af finansielle transaktioner Timing bruges også til synkronisering af mobilnetværk og eltransmissioner London Economics fundet i 2019 at 23 procent Der skønnes at være gode eksportmuligheder for grønne og smarte byløsninger. I 2016 blev det globale kommercielle marked for nye smart city-løsninger vurderet til 1,3 billioner USD og voksede med en årlig hastighed på 17 procent11.
EU Green Deal
Rumområdet har potentialet til at understøtte en smartere og mere bæredygtig og digital udvikling i hele samfundet, herunder særligt i byerne, hvor udfordringerne og potentialerne i forhold til reduk- tioner, ressourcer, transport og tilpasning til et ændret klima er særligt store Særligt krydsfeltet mellem positioneringsteknologier og jordobser- vationsdata kombineret med sensorer, timing og IoT synes at have stort potentiale Virkemidler kan være øget viden og formidling om teknologiske og digitale muligheder og potentialer samt kortlæg- ning af centrale aktører som klynger, virksomheder, universiteter og myndigheder. Dialog, opmærksomhedsskabende aktiviteter, matchmaking, case-kataloger samt projekter mellem udbydere og aftagere kan understøtte området og bl a identificere nye kommercielle muligheder og løsninger Optag af satellitbase- ret information hos centrale aftagere i byerne vil være et værdifuldt bidrag til en øget dansk digitaliseringsparathed. Rumområdet har potentialet til at understøtte opfyldelsen af regeringens grønne forskningsmis- sioner, og bl a derfor er det afgørende, at data, teknologi og forskning på rumområdet modnes og bringes effektivt i spil Det kan f eks realiseres gennem forslag til ’road maps’ og deltagelse i de store grønne partnerskaber, som forventes udviklet over de næste år som led i implementeringen af regeringens grønne forskningsstrategi En væsentlig forudsætning er, at aktørerne på området - både forskere, virksomheder og ofte myndigheder – er i stand til tidligt at gå sammen i et samarbejde om definition, beskrivelse og dokumentation af kon- krete forslag til rumbaserede løsninger i stor skala Der kan derfor være behov for at accelerere den nødvendige modnings- og samarbejdsproces ved bl a sammen med miljøerne at undersøge mulighe- derne for at etablere og understøtte mindre rum- baserede partnerskaber, som kan opbygge viden på området, bidrage til udvikling af ’road maps’ og grønne partnerskaber samt fungere som udviklings- og sparringspartnere for myndigheder og fonde Der kan være muligheder inden for f eks remote sensing, trafikstyring, fiskeri og akvakultur, vind- energi, energieffektivisering af bygninger, skibs- transport, CCS og geotermi, rent vand og ren luft.
Befæstning i byområder
Digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er, ifølge FN12, verdensførende Satellitdata spil- ler i dag en mindre omend stigende rolle i den offentlige digitalisering inden for kontrol og tilsyn med bl a kystbeskyttelse, råstofudvinding, land- brug, skovbrug og fiskeri13 Der ses særligt et stort potentiale for at anvende satellitdata til at effekti- visere kontrol- og overvågningsindsatser inden for det grønne område. Det vurderes, at der er et særligt stort potentiale for at anvende satellitdata til at effektivisere kontrol- og tilsynsindsatser inden for det grønne område Opfyldelsen af de politiske målsætninger om en bedre beskyttelse af natur, miljø, biodiversitet og klima stiller ikke kun krav om ny regulering Danske myndigheder vil efterfølgende have behov for at gennemføre en effektiv kontrol og dokumentation af, at Danmark opfylder nationale og europæiske. Nøjagtige og kontinuerligt opdaterede jordobservati- onssatellitdata leveret af Copernicus-missionerne tjener til at fremme og til at uddybe vores forståelse af kyst- ændringer, f.eks.
Carlo Sørensen, Specialkonsulent, Kystdirektoratet
I Landbrugsstyrelsen fik vi chancen for at nytænke en af vores største kerneopgaver, nemlig at kontrollere den.
Enhedschef i Landbrugsstyrelsen Peter Ritzau Eigaard
Den nye styringsmetode tager udgangspunkt i de tidsserier af billeder, der præsenteres af satellitter, og har gjort det muligt at automatisere stort set hele processen med en stor effektivitetsgevinst til følge 16. Gennem fælles kompetenceudvikling er det muligt at indsamle viden og udbrede om mulige anvendelser af satellitdata i den danske forvaltning og basere mulige tilbud på løsninger på erfaringerne fra den nye viden. Større kendskab til anvendelsesmulighederne på tværs af Europa kan også inspirere danske beslutningstagere Tools kan pilotprojekter, publikationer, workshops og kurser for både statslige og kommunale myndigheder. For at realisere det fulde potentiale i brugen af satellitdata som en fast og væsentlig del af det administrative grundlag i den danske forvaltning, er der behov for, at myndighedernes fremtidige behov inddrages i udviklingsprojekter, hvor virksomheder, koncerner og viden. institutioner samarbejder om at demonstrere og udvikle løsninger til, hvordan det fx er muligt at kombinere maskinlæringsteknikker med de store mængder data, der findes i Copernicus-programmet Værktøjer kan muliggøre myndighedernes aktive deltagelse i projekter i Innovationsfonden og deltagelse i grønne områder -partnerskaber.
Landbrugsstyrelsens webGIS
Rummet rykker nærmere. En årsrapport af Det Tværministerielle Rumudvalg
Rammerne for, at danske virksomheder, videninstitutioner og myndigheder kan deltage i og nyde godt af fælles europæiske rumprogrammer afhænger i høj grad af deres muligheder for at deltage i ESA's udviklingsprogrammer. Disse rammer skal løbende evalueres, udvikles og tilpasses bedst muligt. i forhold til den grønne omstilling, samt forskning, udvikling og kompetencer på tværs af strategiens mål. Det skal understøtte en bred dansk deltagelse i europæiske programaktiviteter, hvor anskaffelse af rumbaserede løsninger bidrager til relevante løsninger på forskellige politikområder Ud over deltagelse i EU's forskningsprogram, partnerskabsprogram og missioner vil det være nyttigt. samlet og koordineret at se på danske erhvervsmuligheder under EU's digitale og grønne omstilling, samt andre politikområder som landbrug, fiskeri, klima, miljø, hav og sikkerhed skal ske i dialog og samarbejde mellem relevante ministerområder, grupper , industri- og erhvervsorganisationer. De løsninger, som danske virksomheder, myndigheder og forskere udvikler, har alle potentiale til at blive eksporteret til andre lande, da udfordringer overalt i verden er sammenlignelige med danske og ofte endnu større i udviklingsprojekter. Et centralt element for væksten af Grøn vækst baseret derfor om rumlig infrastruktur ligger i at understøtte danske eksportmuligheder gennem dialog og samarbejde med fx Innovationscentre, eksportrådet, bilaterale aftaler og relevante grupperinger, branche- og erhvervsorganisationer.
Arctic Weather Satellite (AWS)
Ole Krarup Leth, souschef i DMI’s forsknings- og udviklingsafdeling
Som et af de mest digitaliserede samfund i verden bruger Danmark satellitdata til alt fra vejrovervågning, miljø og landbrug til transport, kommunikation og banktransaktioner. Kort sagt er rumbaserede systemer afgørende for, at vores samfund, som vi kender, fungerer. det. Rumbaserede systemer bliver stadig vigtigere i forsvars- og sikkerhedspolitikken Flere lande har præsenteret rumforsvarsstrategier og etableret rumkommandoer. Med vores øgede afhængighed af rumbaserede systemer følger nye sårbarheder og potentielle trusler, ikke mindst for satellitbaserede systemer.
Space Situational
Soludbrud kan få alvorlige konsekvenser for et højteknologisk samfund som det danske. Det kan forårsage skader på satellitter, strømafbrydelser, forstyrrelser i kommunikationsinfrastrukturen og nedbrud i andet elektrisk udstyr. Mere viden og bedre målinger kan gøre os i stand til at forudsige rumvejr og dermed afbøde virkningerne på vores infrastruktur Danmark er allerede involveret i rumvejrsaktiviteter hos ESA i dag. Et øget og mere sofistikeret trusselsbillede stiller store krav til sikkerheden og robustheden af både satellitter, de tilsvarende jordstationer, brugermodtageudstyr og signalerne imellem – også når systemerne primært er civile. Trusselsbilledet omfatter begge cyberangreb. , jamming (signalforstyrrelse) og spoofing (transmission af falske signaler) 24 Danmark har som medejer af Copernicus og Galileo satellitterne en forpligtelse til at bidrage til programmernes sikkerhed, da et øget dansk engagement vil styrke. de danske myndigheders kompetencer inden for sikkerheden af rumbaserede systemer. Sikkerheden ved sejlads i Arktis er yderligere udfordret af blandt andet isbjerge og manglen på havbundskortlægning.I fremtiden forventes satellitdata at spille en endnu større rolle i havobservation og gøre os i stand til at udarbejde bedre dybdemodeller.
Rumvejr
I betragtning af samfundets stigende afhængighed af satellitdata, vil der være større fokus på trusler og begivenheder, der kan forårsage nedbrud, forårsage forstyrrelser eller sende falske signaler. Øget tværgående koordinering vil kunne kvalificere det danske bidrag til opgaven relateret til sikkerhed i europæiske rumprogrammer Test- og udviklingsaktiviteter kan bidrage til viden og styrkelse af robustheden af satellitsignaler Regeringen vil styrke udviklingen af det rumsituationsbestemte. bevidsthedsområde i Danmark Muligheder og behov for etablering af SSA-kapaciteter Danmark vil følge udviklingen i den internationale indsats for at sikre langsigtet og bæredygtig brug af satellitbaner omkring Jorden. Forsvaret har god erfaring med at anvende satellitdata til at dække store arktiske områder og det vurderes, at området har yderligere potentiale i overensstemmelse med den teknologiske udvikling på området, hvorfor der i tillægsberegningen til forsvarsforliget 2018-2023 blev lagt vægt på at styrke dette område. MARIOT vil i første omgang fokusere på at informere om havis og vejr i Arktis. Det næste skridt vil være generelle sikkerheds- og navigationstjenester såsom kystovervågning og vandinformation. På længere sigt vil systemet også kunne levere industrielle ydelser, såsom løbende overvågning af skibsmotorer og kritisk udstyr om bord.
Miljø- og fødevareområdet
Klima- og energiområdet
Erhvervsområdet
Transportområdet
Udenrigs og forsvarsområdet
ESA 44: ESA
