Dette skaber mulighed for administrative besparelser og frigiver potentielt tid og kræfter til andre opgaver. Hvis faktoren samtidig påtager sig debitorernes kreditrisiko, spares arbejdet med at kontrollere de enkelte køberes kreditværdighed, og det bliver unødvendigt at foretage løbende kredittjek. Alle virksomheder har det til fælles, at de anvender deres egen indenlandske faktor, selvom det er factoringvirksomheden i importlandet, der vurderer købers betalingsevne, påtager sig kreditrisikoen, foretager inkasso og varetager en del af debitorbogføringen. og foretager forskud på konti.
Så er det meget billigere at bruge en af de mange nye dataservicevirksomheder til at håndtere den side af sagen. Er der derimod behov for at spille på hele registret, viser erfaringer fra udlandet, at factoringkommissionen ikke er urimelig, og at det kan være meget rentabelt at anvende factoring. Kundekredsen er forholdsvis beskeden, og det er de samme kunder, der behandles år efter år.
Kredittiden kan nok variere en del, men det er vel ikke ofte, der ydes kredit ud over 3-4 måneder, hvilket er den længste tid, factoringselskaberne vil gå med til, hvis de skal overtage kreditrisikoen.
BORK INDUSTRI A/S
OREHOVED
Kævler
Thorvald Pedersen, Odense A/S TELEFON 123288
KAN SMÅSKOVE BLIVE TIL FRITIDSSKOVE?
ELLEKÆR 5 HERLEV. TLF.949774
H/AB LØFTER ALT-OVERALT
HJORTSØS PLANTESKOLE
SVEB0LLE
HILHRBO GUMMIVOGNfABRIK
Asketræ
Formålet med en eventuel ændret status for visse små- skove skulle gerne være, at den tvivl om effektiv pasning i videre forstand, der kan ligge i landbrugserhvervets ændre- de struktur og tiltagende økonomiske vanskeligheder, skulle erstattes af et oplæg, så disse småskoves drift blev lagt i rammer, så de blev godt passet, blev frigjort for den økono- miske nødvendighed og kom til at tjene mere almene formål, så man kunne se bort fra en risiko for, at en stor del attrak- tiv dansk jord kunne komme i fare for at blive en faktor, som ingen i virkeligheden havde særlig fornøjelse eller gavn af. En af de bedste ting, der kan ske for en stor, ekstensivt drevet eller endog misrøgtet skov- eller landejendom, har i en årrække været at komme i byfolks eje, idet de erfarings- mæssigt ofte har sat det hele i stand under faglig ledelse og ofte uden skelen til, hvad det har kostet. Det er ikke utænkeligt, at noget tilsvarende i mindre målestok kunne komme til at gælde visse småskove.
Nærværende oplæg kan have en række lighedspunkter med de svenske tanker om »gles-bebyggelse«, altså åben be- byggelse i landskabet, hvor .man tilsyneladende også ope- rerer med et hus for hver ca. Under omtalen af fritidshuse og småskove skal det tillige nævnes, at man i disse år i Danmark nedlægger ca. Det sidste er egentlig en nyskabelse af småskov med et hus i, idet der ofte til disse nedlagte landejendomme netop hører 10-15 tønder land jord, altså mindst 5 ha.
Da det ofte også her er byfolk, der køber de små jordlodder til helårs- og rekreative formål og får lokale ældste til at plante jorden, har fremtiden for små uudnyttede jordlodder de samme problemer som oprindelige små skove, for hvilke der gives byggetilladelse til meddelt hus. Det er meget klart, at ovenstående fremstilling vil blive afvist som uacceptabel af mange skovbrugseksperter, ofte udelukkende med den begrundelse, at enhver ændring af det eksisterende er uønsket. Fra visse landskabsplanlæggeres side vil forslaget formentlig også møde modstand, da tendensen med sommerhuse og fritidsaktiviteter går i retning af koncentration i landskabet, mens ovenstående udgør en fare for at fremskynde en kontinuerlig, uønsket spredning på stedet. . rent planlægningsmæssigt.
Det kan næppe være særlig vægtigt, da der i vores samfund altid skal være plads til tiltag, som kun få af vore medborgere er enige om, både økonomisk og ideologisk. Det vigtigste bør dog være at finde veje til en fornuftig fremtid for en væsentlig del af de små skove, at søge i landskabet efter en hensigtsmæssig udnyttelse af moderne menneskers fritid og også at finde måder at etablere fritidsaktiviteter på, så vores medborgere får et meningsfuldt og aktivt liv, og så vores smukke, åbne landskab gør mindst muligt skade i fremtiden. I disse bestræbelser skal planlæggere af alle kategorier så finde løsninger på de sekundære, sædvanligvis tekniske problemer, så de primære problemer, menneske- og naturbeskyttelsen, tilgodeses bedst muligt og ikke må vige eller kategoriseres, blot for planlægningens skyld.
OM KLITTORN SOM KVÆLSTOFBINDER
F. LASSEN'S SØN
DANSKE FORSTKANDIDATERS FORENING
Fordelingen af disse knap 300 forstkandidater til arbejdspladserne har ikke ændret sig væsentligt siden sidste år, og det offentlige er derfor stadig den største arbejdsgiver af forstkandidater efterfulgt af privat skovbrug. Det har dog ikke været muligt at udarbejde lønstatistik til offentliggørelse på dette grundlag, da den lille mængde af materialet alene betyder, at det vil være behæftet med stor usikkerhed. Det skal dog understreges, at der er udarbejdet visse oversigter til rådets brug i løn- og ansættelsesforhold, og at disse oversigter udgør et værdifuldt værktøj for rådet.
Derudover er et mindre antal forstkandidater ansat i foreninger mv. i henhold til overenskomstbetingelserne. Ved siden af den statslige tjenestemandskommission blev der nedsat et ministerudvalg, der har til opgave at fremsætte forslag til rationalisering af den offentlige skovforvaltning og skovtilsyn, samt et udvalg for landskabsbeskyttelse mv. I det forløbne år har forvaltningen undladt at bidrage til forbedringen, men håber, at arbejdet i de førnævnte ministerudvalg vil medføre en forbedring af situationen.
Mere end et dusin skovuddannede er nu ansat i træindustrien, og udgør dermed et vigtigt arbejdsområde for forstkandidater. Ifølge lønstatistik for funktionærer udgivet af Dansk Arbejdsgiverforening i foråret 1967 er dimittender beskæftiget i træindustrien den lavest lønnede gruppe af akademikere. Indkomsten for skovkandidater oplyst i lønstatistikken svarer dog ikke til de oplysninger, som Skovkandidatforeningen indhentede ved hjælp af de udsendte spørgeskemaer.
Udenrigsministeriets sekretariat for teknisk samarbejde med udviklingslande har i det forløbne år delvist accepteret førsteårskandidater som associerede eksperter, delvist formidlet ansættelser i udviklingslande og tilbudt løntilskud til disse medarbejdere. Foreningen har ført forhandlinger med sekretariatet om udstationerede forstkandidaters løn- og ansættelsesvilkår og det ser ud til, at disse forhandlinger har resulteret i bedre lønforhold. Situationen er dog ikke helt løst, og medlemmer, der kan søge ansættelse gennem Udenrigsministeriets sekretariat til teknisk samarbejde med udviklingslande, anmodes i deres interesse om at kontakte foreningen, når lønforholdene skal drøftes.
SKOVKRAN TYPE 3500
STORM & KRISTENSEN
KETNER
TEKNIK
PIONEER
Endelig er der i løbet af det forløbne år udsendt 5 numre af »Meddelelser om Dansk Skovbrugskandidatforening« samt Økonomiministeriets lønopgørelser til alle aktive medlemmer bosat i Danmark. Skovrider ERRBOE har forhøjet kapitalen i den tidligere oprettede bevilling med 6000 kr., så der nu uddeles 500 kr. Der blev udsendt spørgeskemaer til alle skovbrugskandidater ansat i udlandet, og svarene viste blandt andet, at hovedarbejdsområderne var nyplantning og avl.
Om mulighederne for ansættelse af forstkandidater i udlandet nævnte VED EL, at der stadig var stillinger at få både i Canada og Austra- lien, medens behovet i u-landene blev dækket gennem FAO og Udenrigsministeriets sekretariat for teknisk samarbejde med udviklingslandene. Han fandt grund til at fremhæve, at der stilledes øgede krav til viden og kunnen for de forstkandidater, der ønsker ansættelse i udlandet. SYRACH- LARSEN nævnte endvidere, at det var meget værdifuldt, at det nu var muligt at opnå kortere ansættelser i udlandet gennem FAO og Udenrigsministeriets sekretariat.
Skovejerne skal kunne se af regnskabet, at der skal være en skovkandidat som vejleder. STOUGAARD opfordrede også til en vis forsigtighed ved fastsættelsen af overvågningsgebyrer og udtrykte bekymring over brugen af et tidskriterium ved fastsættelsen af gebyrer. TOLsTRup nævnte, at der skulle indgås en aftale med deltidsansættelse af både skovridere og skovridere i mindre skovdistrikter.
Han lagde endvidere vægt på, at de nye takster skulle medføre, at man opretholder samme lønstandard i hver medhjælperstilling som i hovedstillingen. Han nævnte blandt andet, at salget af Danske Skovdistritter ikke havde været så stort som forventet, og at han måtte se i øjnene, at der var underskud på udgivelsen. Formanden gav ordet til formanden, som meddelte, at forhandlingsfonden ikke var blevet brugt sidste år.
JEEP SÆRTILBUD
NORDISK DIESEL A/S
Hasqvarna MOTORSAVE
Formanden gav ordet til formanden, der under henvisning til det trykte regnskab meddelte, at det lån, som foreningen modtog i forhandlingsfonden, var brugt til finansiering af udgivelsen af Danske Skovdistritter; lånet blev nu nedsat til 15.000 Kr. Formanden meddelte, at bestyrelsen havde indstillet SØREN GROSEN, at der ikke var opstillet andre kandidater, og at der fortsat kunne indstilles kandidater. Formanden meddelte, at SVEN BANG i år gik efter hinanden, og at bestyrelsen foreslog genvalg; desuden ville der samme år blive valgt en revisorsuppleant, og at bestyrelsen havde foreslået O.
STEFFEN JØRGENSEN havde svært ved at vurdere bestyrelsens forslag, da der samtidig ikke forelå et budgetforslag. Af regnskabet viste det sig, at der heller ikke i år blev afsat kontingentmidler til forhandlingsfonden, selvom noget sådant var fastsat i loven. STEFFEN JØRGENSEN beskrev de omkostninger dette ville medføre og kunne ikke se, at der var taget højde for dette i bestyrelsens forslag om at udstede kontingenter.
For at imødegå fremtidige omkostningsstigninger og muliggøre udvidelse af fonden har STEFFEN JØRGENSEN stillet forslag om at forhøje kontingentet med 100 kr. et forslag om kontingentforhøjelse, fordi det endnu ikke var klart, hvordan sekretariatet ville blive organiseret - det afhang stærkt af, hvem der blev ansat som sekretær - og hvilke omkostninger det ville medføre. Ud fra samme overvejelser som HVIl D, suppleret med mange års erfaring som kasserer i foreningen, kunne BANG støtte STEFFEN JØRGENSENs forslag.
THOMSEN anbefalede bestyrelsen at behandle det foreslåede forslag, da der kan være grund til at genindføre en lavere sats for de yngste årgange. Formanden oplyser, at mulighederne for etablering af et fællessekretariat er undersøgt og fundet, at det ikke er til rådighed pt. Bestyrelsen ønskede at behandle det af STEFFEN JØRGENSEN fremsatte forslag og anmodede om udsættelse af generalforsamlingen i 10 minutter.
TEMUS
MUS - MOSEGRISE - ROTTER
Nielsen & Lydiches Bogtrykkeri
Graven's Planteskole
RYDE SAVVÆRK
