FREMMEDE NAALETRÆER PAA SØLLESTEDGAARD

Beretning Nr. 139

C. H. BORNEBUSCH:

FREMMEDE NAALETRÆER PAA SØLLESTEDGAARD

[FREMDE NADELHÖLZER A UF SØLLES TEDGAARD) (FOREIGN CONIFEROUS TREES ON

SØLLESTEDGAARD ESTATE)

(Særtryk af Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, XV.) 1941

Bd. XI. Nr. 96. C. H. BORNEBUSCH: The F a u n a of Forest Soil (Skovbundens Dyreverden), S. 1. — Nr. 98. A. OPPERMANN

og C. H. BORNEBUSCH : Nørholm Skov og Hede (La foret et la lande de Nörholm), S. 257. — Nr. 99. Hedeskovenes Foryngelse I—II (Verjüngung der Heidewälder I—II), S. 361. — Nr. 100.

A. OPPERMANN: Lawsoniens Vækst i Danmark (Chamaecyparis

Lawsoniana Pari. in Denmark), S. 377. —• Nr. 101. A. O P P E R -

MANN: Bøgekvas (Reisholz der Rotbuche), S. 395.

Bd. XII. Nr. 104. A. OPPERMANN: Egens Træformer og Racer (Les configurations et races du chéne).

Bd. XIII, H. 1: Nr. 102. C. H. BORNEBUSCH: Dybtgaaende Jordbundsundersøgelser, Hedeskovenes Foryngelse III (Tiefgeh- ende Bodenuntersuchungen), S. 1. — Nr. 103. A. OPPERMANN:

Nordmannsgranens Vækst i Danmark (Abies Nordmanniana in Dänemark), S. 51. H. 2 : Nr. 105. C. H. BORNEBUSCH: Skovbunds- floraen i Mølleskoven (The flora in »Mølleskoven«), S. 57. — Nr. 106. F R . W E I S : Beplantningsforsøg paa et afføgent Sande (Boisement d'un terrain du sable mouvant éventé), S. 63. — Nr. 107. C. H. BORNEBUSCH: Et Udhugningsforsøg i Rødgran (Ein Durchforstungsversuch in Fichte), S. 117. — Nr. 108. MATH.

THOMSEN: Sprøjtemidler til Bekæmpelse af Chermes paa Ædel-

gran (Spritzmitteln gegen Chermes auf Weisstannen), S. 215.

H. 3 : Nr. 109. C. H. BORNEBUSCH og FOLKE H O L M : Kultur paa

trametesinficeret Bund med forskellige Træarter (Replanting of areas infected with Polyporus annosus), S. 225. — Nr. 110.

C. MUHLE LARSEN: T O gamle fynske Egeprøveflader (Zwei alte Eichenprobeflächen auf F ü n e n ) , S. 265. H. 4: Nr. 111. E. C. L.

LØFTING: Bjergfyrbevoksninger paa Hedebund og deres Foryn-

gelse, Hedeskovenes Foryngelse IV (Mountain pine plantations in Jutland and their conversion into forests of more valuable tree-species), S. 305. H. 5: Nr. 112. C. H. BORNEBUSCH: Proveniens- forsøg med Rødgran (Ein Provenienzversuch mit Fichte), S. 325.

— Nr. 113. FOLKE HOLM: Abies grandis i Danmark (Abies grandis in Denmark), S. 379. — Nr. 114. C. H. BORNEBUSCH: Forsøgs- væsenets Ordning og Ledelse, IX, S. 409.

Bd. XIV, H. 1: Nr. 115. E. C. L Ø F T I N G : Bevaring af s t o r m - fældet Gran (Aufbewahrung von sturmgeschlagenem Fichten- holz), S. 1. — Nr. 116. POUL LARSEN: Regenererende Kulsyre- assimilation hos Askegrene (Regenerierende Kohlensäureassimi-

FREMMEDE NAALETRÆER PAA SØLLESTEDGAARD

REVISION I 1940

A F

C. H. BORNEBUSCH

D e n interessante og værdifulde plantning af fremmede naaletræer, som godsejer LAURITZ JØRGENSEN udførte paa Sølle- stedgaard i aarene 1894—1912 blev i 1914 beskrevet af S. M.

STORM og beretning givet i forsøgsvæsenets meddelelser bd. IV i 1915. Da arealet nu i 1940, 26 aar senere, atter blev beskrevet, havde meget forandret sig. De forskellige træarter havde haft tid til at vise, hvad de kunde præstere paa denne lokalitet, idet m a n kunde sammenligne deres Vækst indbyrdes, og m a n kunde nu overse, hvad der ikke egner sig for vore forhold. Særlig den lige overstaaede vinter havde været en haard og interessant

prøve. x ^v *

Da den forSfiige forsøgskommission besøgte arealet i maj - 1939, var der 'enstemmigt ønske om at faa arealet undersøgt paany. Godsejer LAURITZ JØRGENSEN, der er en sønnesøn af plantningens grundlægger, gav velvilligt sin tilladelse hertil og h a r vist mig stor elskværdighed under arbejdet med den beskri- velse, som jeg har udført d. 19—25. j u n i 1940.

For at faa en saa objektiv bedømmelse som mulig, har jeg beskrevet hver enkelt parcels udseende, kvalitet, vækst og sundhedstilstand; træarternes vækstenergi har jeg ment, at man fik det bedste udtryk for ved at maale et af de største og bedste træer i hver parcel. Da parcellernes størrelse gennemgaaende er 90—100 m², skulde det nogenlunde svare til den størrelse, som de ca. 100 største træer pr. ha. jævnt fordelt over arealet vilde have opnaaet i en større samlet bevoksning. En del af træar- terne er i tidens løb gaaet ud, enten fordi de allerede i de

Det forstlige Forsøgsvæsen, XV. 5. Maj 1941. 22

første aar ikke h a r k u n n e t klare sig, eller fordi de er omkommet i haarde vintre, saaledes som det sidste vinter er sket med en del af cederne. Andre har vokset saa langsomt, at de er blevet overvokset og trykket eller endda kvalt af Naboerne. For de træarters vedkommende der endnu eksisterer, er hver enkelt parcel beskrevet, og for saa vidt de blot har klaret sig nogen- lunde er højde og tykkelse maalt paa et af parcellernes største og bedste træer. Ved højdemaalingen ( F a u s t m a n n ) er inde- værende aars k u n delvis udviklede skud ikke medtaget, saa- ledes at højden gælder for foraarsstadiet 1940, medens diame- teren gælder for selve maaledagen. Desuden blev der maalt en del prøveflader, hvorfra resultaterne er opført i tabel I. De fleste af disse ligger paa de samme steder, hvor STORM i sin tid optog prøveflader, men jeg maalte nu hele parceller, eller hvor det var muligt grupper paa 2 eller 4 parceller, for at faa et nogenlunde stort stamtal. Da arealerne er smaa, og træ- arten ofte breder kronerne ud over naboparceller, er en rela- tion til arealet meget upaalidelig, og tallene pr. ha. maa ikke tillægges for stor betydning. Klupningen er sket korsvis med Flurys klup og millimeters aflæsning. Højden er sat efter skøn i passende relation til de maalte hovedtræer, formtallene er taget andre steder fra, ved angivelse af alderen er der regnet med en almindelig passende alder ved plantningen. Alder, form- tal og vedmasse pr. ha er trykt med kursiv for at tilkendegive, at de er usikre.

Terrainet er meget fladt og jordbunden leret og fugtig, typisk for det lerede, mergelrige lollandske sletteland. Vand- spejlet i den lille flade dam, der findes paa arealet, staar næppe mere end 1 å 2 meter under store dele af arealet, for nogle fugtige partier omkring dammen endda nærmere overfladen.

Hvor der er lyst nok, fremkommer der en meget rig flora af nælder, brombær og urter. I den tilstødende bøgeskov findes bøgeskovsflora med kalkyndende urter isprængt. Det er frugt- bar løvtræbund, og det er ejendommeligt, at egen saar sig meget gerne i hegnene og i lysninger, hvorimod der ingen bøgeop- vækst er fremkommet, trods gammel bøgeskovs umiddelbare nærhed.

For oversigtens skyld, særlig naar man vil sammenligne de forskellige træarters vækst, var det praktisk for mig at samle planteaarene i 3 grupper, idet plantningen faktisk er foregaaet

[3] 315 i 3 afbrudte perioder nemlig 1894—1898, 1902—1906 og 1909

—1912. I den første periode plantedes især ædelgran, nord- mannsgran, grøn og blaa douglasgran, weymouthsfyr, samt europæisk lærk, lawsoncypres og lidt rødgran, skovfyr, østrigsk fyr, hvidgran og sitkagran og enkelte andre ting. Den midterste periode bragte især picia pungens, abies nobilis og concolor, thuja gigantea, banksfyr og japansk lærk, medens samlingen i den sidste periode, foruden udvidelse af flere af de foregaaende, fik tilført cedrus libani og atlantica, chamaecyparis pisifera og ob- tusa, cryptomeria, abies pinsapo, pinus murrayana og contorta, pinus peuke samt endelig den pragtfulde abies grandis. I det

følgende gennemgaas alle træarterne i systematisk orden. De hører allesammen systematisk ind u n d e r de egentlige naaletræer.

T a k s .

Taxus baccata L, T a k s , er plantet i 2 parceller i 1902.

Den danner en tæt ca. 4 m (indtil 7 m) høj underskov, og h a r ikke lidt skade af vinterfrosten.

T s u g a .

Tsuga canadensis Can: forekommer i et enkelt, ikke angivet eksemplar, ca. 8 m højt, diam. 24,6 cm.

D o u g l a s g r a n .

Grøn og blaa type er kultiveret under betegnelserne ps.

douglasii og ps. glauca. I de ældste plantninger er de to former ofte forvekslet, idet et antal plantninger fra 1894, der angives som douglasii er glauca, undertiden er de to former blandet i s a m m e parcel. Da de let adskilles ved deres forskellige udse- ende og vækst, virker det ikke forstyrrende paa en bedøm- melse nu.

Pseudotsuga douglasii Carr., nu ps. taxifolia Britton h a r udviklet sig overordentlig smukt og overgaar (bortset fra den senere plantede abies grandis) alle de andre jævnaldrende træer i højde. Maximum er maalt til 24x/2 m Pa a e* træ saaet 1889, altsaa n u 51 aar gammelt, diameter 41,8 cm. (Paa de største ædelgraner, plantet 1869—70, maaltes dog 25 m højde, men de er jo ogsaa 20 aar ældre). Højden laa gennemsnitlig for træer fra 90-erne mellem 20 og 24 m, for træer fra sidste periode (ca. 30 aar) mellem 18 og 20 m. Træerne er sunde

22*

og frodige, om end toppene ret naturligt er noget vindpiskede, fordi de rager op over skovens andre træer. Stammerne er smukke, jævnføre og rette, undertiden med en stor, blød bugt forneden, fordi de har været trykket skæve af vinden, men træerne har iøvrigt tendens til rethed, og det er en type, der i størst mulig udstrækning bør udnyttes til frøavl. F o r parcel-

ing- 1- Pig- 2-

Fig. 1. Pseudotsuga taxifolia pel. 44 fra S. — Fig. 2. Pseudotsuga glauca pel. 212 fra S-V.

lerne 258 og 305 angives oprindelsen Oregon; disse har begge bugt forneden. Nogle yngre bevoksninger, der er frembragt paa

udgaaede parceller af andre træarter, har ikke et saa godt, ret præg. I parcellerne 43, 44, 70, 71 er maalt en prøveflade (se tabel I), der viser den fortrinlige produktion.

Pseudotsuga glauca Magr (ps. taxifolia var. glauca) h a r vokset meget langsommere. I de ældste bevoksninger er naaet

15] 317 en højde af fra 13 til 16 meter, i de yngste bevoksninger 12 til 15 meter, i parcel 257 betegnet C o l o r a d o maaltes dog 17 meter. Formen er ret god men ringere end de store grønne, og bevoksningerne h a r et sygeligt udseende, stærkt afnaalede af rhabdocline. Adskillige træer er dog ikke væsentligt angrebne og kan formodentlig modstaa sygdommen og vokse videre. Da de er langt ringere end de grønne douglasgranér, h a r de dog ingen interesse paa denne lokalitet og burde vel af hensyn til frøavlen allerhelst fjernes, maaske paa nær et par enkelte af de bedste.

G r a n e r .

R ø d g r a n e n , Picea excelsa Link, nu picea abies L er k u n kultiveret paa ialt 8 parceller. De ældste h a r naaet en højde af 19—20^2 meter, for de yngre er højden 16 til 18 meter, altsaa gennemsnitlig et par meter lavere end douglasgranerne og 4 meter mindre end den største douglasgran. Rødgranen har udviklet sig s m u k t og ser kraftig og sund ud, og hører til de træarter, der h a r givet et virkelig godt resultat.

S i t k a g r a n e n , picea sitchensis Carr. (picea sitkaensis Trautv et MeyJ overgaar paa ingen m a a d e rødgranen i vækst paa denne lokalitet. De ældste parceller h a r naaet højder paa 18 til 20 meter, de yngste paa 16 til 18 meter. Derimod er tykkelsen hos de ældste gennemgaaende større end for rødgranerne. Sitka- granen er gennemgaaende sund, kun ganske enkelte udgaaede træer blev fundet, men den h a r lidt meget af stormskade. Den er mere paavirket af mangel paa hugst, og tilbøjelig til at faa vandris. Alt i alt tyder forsøget paa, at sitkagranen paa denne lokalitet ikke i nogen retning h a r fordele for rødgranen, men tværtimod er mere usikker, og at rødgranen bør foretrækkes.

Paa de to prøveflader i tabel I har de to træarter vist meget nær samme vækst, i betragtning af at sitkagranen er 4 aar ældre. Sitkagranen er her forholdsvis vellykket.

H v i d g r a n , picea alba Link (picea canadensis Sarg. eller picea glauca Voss) h a r været plantet i 6 parceller. Den har k u n

naaet en højde af 12—15 meter, og er ofte trykket af nabo- parcellerne. Kronerne er smaa og højtsiddende, og træarten h a r et saa lidet frodigt og ikke tiltalende udseende, at den er uden interesse paa denne lokalitet.

Picea alcockiana Carr, (Picea bicolor MayrJ findes paa 2

parceller fra 1903. Væksten h a r været yderst langsom. Højden er oftest k u n ca. 4—6 meter, m a x i m u m 10 meter, og den er derfor uden praktisk interesse.

Picea pungens Engelm er plantet paa 2 parceller i 1906.

Den vokser saa langsomt (maksimalhøjde 11 meter), at den er uden interesse. Det samme gælder de parceller, der i 1903 blev tilplantet med angivet picea engelmannia, der dog efter professor GRAMS undersøgelse er picea pungens. Kun ser disse parceller e n d n u tarveligere ud, og er ofte sygelige eller døende.

Picea orientalis Carr i parcel 271 er picea canadensis.

Æ d e l g r a n e r .

A l m . æ d e l g r a n , abies pectinata D. C. (abies alba Mill), der dels findes i parceller, dels som ramme om hele forsøgs- arealet i V., S. og 0 . , h a r udviklet sig fortrinligt (se bl. a.

prøvefladen i tabel I). De ældste træer i parcel 370, der stammer fra 1869—70, har naaet 25 m i højde. Gennemgaaende h a r par- cellerne fra 90-erne naaet 17—20 m, parcellerne fra den mel- lemste periode 17—18 meter, altsaa noget lignende som rødgran, og ogsaa tykkelserne ligger som rødgranens med gennemsnit for de ældste af 27,6 cm for ædelgran og 25,3 for rødgran.

Ædelgranens noget større gennemsnit skyldes enkelte særlig tykke træer, men ved stærkere udhugning kunde ædelgranens forspring have været større. Ædelgranen er sund og velformet, men er ikke helt stormsikker her; det sydlige læbælte er delvis raseret af storm.

N o r d m a n n s g r a n , abies nordmannianaSpach, har omtrent naaet samme dimensioner som ædelgranen, højden for de ældste gennemgaaende 18—20 meter, enkelte steder maaltes dog kun 15¹/² til 16 meter. Den h a r noget større spredning, men er sund og velformet. Begge disse to afcies-arter er meget veleg- nede her.

Abies grandis Lindl h a r dog udviklet sig langt skønnere.

Den er først blevet plantet i 1909 og 1910, men har allerede naaet højder fra 18 til 22 m, gennemsnitlig for alle 8 parceller 20 meter, og en middeldiameter af 32,4 cm, og overgaar saa- ledes endog de jævnaldrende douglasgraner: Gmsn. 19 m og 31,3 cm og maksimum 20 meter. Abies grandis har en over- ordentlig frodig og smuk, smalt kegleformig krone, der synes ganske upaavirket af vinden, og den er heller ikke blevet skæv

ra sig

for vindens tryk, saåledes som det ofte ses med douglasgra- nerne. Den har en enestaaende smuk, ret og jævnfør stamme.

Maaleresultaterne, hvor man bør bemærke de tre smaa prøve- flader i tabel I, støtter den formening, at det er en træart, der

Fig. 3. Fig. 4.

Fig. 3. Abies grandis pel. 108 fra S-Ø. De høje kroner i baggrunden. — Fig. 4. Det indre af abies grandis pel. 195 fra S-Ø.

i høj grad fortjener opmærksomhed, selv om dens kvalitet som gavntræ staar væsentlig tilbage for douglasgranen.

B a l s a m g r a n , abies balsamea Mill, har haft middelvækst, idet de to parceller, der blev plantet i 1898, h a r naaet hen- holdsvis 14 og 15 meters højde. Den er meget lidt levedygtig, idet de resterende tre træer paa den ene parcel trods fri stilling var døde, medens træerne paa den anden saa meget sygelige ud.

Abies concolor Lindl af den continentale, lys blaagraa og langsomt voksende type er saaet eller plantet i 1903, plantet i

1906 og i 1911—12. Væksten er hos de sidst plantede ringe, og der bemærkedes sygdom i barken paa gruppen i parcellerne 334, 335, 361, 362. De ældre staar bedre med maksimalhøjder paa 15—16 m. Et enkelt træ i parcel 390 plantet i 1906 maalte 18 meter og 26,3 cm i tykkelse.

Abies nobilis Lindl stammer altsammen fra plantning i 1906.

Den varierer overordentlig i højde indenfor de enkelte parceller, men ogsaa disses maksimalhøjde er meget forskellig, liggende mellem 12 1/a og 18 meter med et gennemsnit af 16 meter. Det m a a være af betydning at faa et mere ensartet hurtigt voksende materiale, hvilket maaske kan opnaas ved at tage frø af de største tilbagestaaende træer. F r ø fra isolerede, større grupper af gode nobilis m a a dog foretrækkes.

Abies pinsapo Boiss. Undersøgelse har vist, at denne ikke er ren, men formodentlig krydsning mellem pinsapo og alba eller normanniana. Væksten er snarere lidt bedre end nobilis, og der er en k n a p saa stor spredning. Højde 13—16 m efter plantning i 1909 og 1910.

Abies cephalonica Link plantet 1912 var forsvundet. I 1914 var planterne smaa og svage.

Abies numidica de Lannoy plantet 1910, der i 1914 saa meget tarvelige ud, var nu forsvundet helt.

Abies arizonica Merriam plantet 1912 i parcel 272 langsomt voksende, højde indtil 13 m, sund og velformet, uvæsentlig frostskade, parcel 171 var forsvundet.

Abies pichta Forb (abies cilicica) er sund, men væksten h a r været meget langsom.

T o n a a l e d e f y r r e a r t e r .

Pinus sylvestris L, s k o v f y r er plantet i 10 parceller til forskellig tid. De to ældste parceller fra 1897 og 1898 har k u n naaet 17—17 ^ meters højde, og har derfor som udpræget lys- træ svært ved at klare sig. Formen er desuden meget tarvelig.

Parcel 294 plantet 1902 er derimod af god form, 16 m høj, parcel 388 plantet 1903 er ringere grov form, men har naaet 18 m. De 5 parceller, der er plantet 1909—10 og hvoraf 3 fra 1910 angives som vestnorsk, er alle af velformet type og h a r naaet 13—17 meters højde med ca. 18 cm diam. De parceller,

[9] 321 der tilhører velformet type, h a r alle en jævn god vækst, med rette stammer med forholdsvis smaa knaster og kegleformige kroner, og sundhedstilstanden er god. Skovfyrren er ved siden af østrigsk fyr den mest tiltalende af de prøvede fyrrearter.

Pinus austriaca Høss, (pinus laricio Poiret, pinus nigra Ar- nold), østrigsk fyr. Tre parceller plantet i 1897—98 og fire sammenliggende parceller plantet i 1906 viser alle gode og

Fig. 5. Fig. 6.

Fig. 5. I forgrunden udgaaede abies balsamen pel. 62 fra S., i baggrunden østrigsk fyr pel. 63. — Fig. 6. Til venstre Banks fyr pel. 104, i baggrunden abies concolor

pel. 133 fra 0 .

sunde bevoksninger afrette, men grovknastede stammer; højden for de første 151/2—18 m, for de sidste 15 m. Den frodigst udseende af de prøvede fyrrearter.

Pinus montana Mill, a l m i n d e l i g b j e r g f y r , en parcel plantet i 1897, er undertrykt og forsvundet. Pinus montana uncinata, e n s t a m m e t b j e r g f y r , plantet i 1894 i tre parceller, lever endnu, men er undertrykt og vil gaa til grunde. Pinus montana gallica, f r a n s k b j e r g f y r : to parceller plantet i 1903 er gaaet til grunde, hvorimod 4 parceller fra 1912 endnu lever, men er opknebne, delvis døende.

Pinns banksiana Lamb, B a n k s f y r , blev plantet i en halv snes parceller i 1903 og 1906. Den trivedes godt og har naaet en højde af 15 m i flere parceller, men formen er yderst tarvelig.

Pinus murrayana Balf, der er plantet i 1906 og 1910, h a r ligeledes naaet 15 m og er væsentlig bedre i form. Det er den her i landet i regelen som murrayana betegnede form med en grenkrans midt paa aarsskudet og temmelig rette og slanke stammer, men regnes af professor GRAM for en contorta.

Pinus contorta Dougl, af den grove, energisk voksende type, der hos os betegnes som contortåfyr, blev plantet i et par par- celler som efterbedring i 1910. Den h a r udviklet sig kraftigt, ofte til svære, men temmelig knastede og mindre velformede stammer. Det største maalte træ var 16 x/2 m højt og 29,2 cm tykt. Den h a r flere steder gjort god fyldest som efterbedring.

Pinus densiflora S et Z, plantet 1910 paa 4 parceller, er gaaet til grunde.

T r e n a a l e d e f y r r e a r t e r .

Pinus rigida Mill, er plantet i 1897—98 og 1906. Væksten har været langsom, højden er sjældent over 10 m, og formen er tarvelig, ligesom bevoksningerne ser tyndnaalede, utrivelige og i det hele taget utiltalende ud.

Pinus ponderosa Dougl, plantet i 1896 og 1912 i een parcel hver gang, er gaaet til grunde ligesom andre steder her i landet.

Ved Springforbi holder den sig i live, men vokser meget langsomt.

Pinus insignis Dougl, plantet paa 1 parcel i 1898, var allerede forsvundet i 1914.

Pinus jeffreyi Murr, plantet 1910 i 2 parceller er ligeledes forsvundet.

F e m n a a l e d e f y r r e a r t e r .

Pinus strobus L., w e y m o u t h s f y r , der, takket være sin hurtige vækst, interesserede stærkt i forrige aarhundredes slut- ning, er plantet i 8 parceller i 1894—98. Den er vokset smukt og kraftigt til og har opnaaet højder af 15—19 meter og indtil 36,4 cm diameter. Exemplarer fra 1912, plantet som pinus ex- celsa, men som er strobus, har naaet 16 meter. Der er imid- lertid overalt angreb af cronartium ribiccola, og rundt om i grupperne ses døde træer. Om enkelte endnu uangrebne træer

ill] 323 skulde være resistente og kunne danne udgangsmateriale for en resistent stamme, maa fremtiden vise.

Pinus excelsa Wall, h i m a l a y a f y r , ligner ganske strobus i bygning og vækstenergi bortset fra de hængende naale. Den angives plantet i 1910 i flere parceller, men kun een af disse, og maaske endda kun 2 store træer her, er arten.

Fig. 7. Fig. 8.

Flg. 7. Pinus rigida pel. 107 fra 0 . — Flg. 8. Pinus cembra pel. 34 fra V, bagved til venstre stor douglasgran i pel. 17.

Pinus cembra L, C e m b r a f y r , har vokset jævnt og danner sunde, sluttede bevoksninger. Væksten er dog meget langsom, idet den maksimale højde er 11 og 12 meter paa bevoksninger fra 1897—98 og største diameter 16 cm.

Pinus peuke Gris (p.peuce), der først blev plantet i 1911, h a r vokset væsentlig bedre, idet den maaler 12—13 meter i højde og indtil 24,6 cm i tykkelse. Bevoksningerne ser sunde ud, og der saas ingen døde træer, men der flyder hyppig lidt harpix ned ad stammerne fra grenkransene. Det er et smukt træ, som dog næppe h a r større praktisk betydning.

L æ r k e a r t e r .

Larix europaea D: C (Larix decidna Mill) er plantet i flere af de ældste parceller. Resultatet har ofte været tarveligt, og mange træer er døde eller vansirede af kræft. Af de reste- rende, med sunde stammer, har de fleste tarvelig form. Under- tiden er der opnaaet en god højde af 18—19 meter. Det an- vendte frø har, som hvad m a n hovedsagelig fik ind dengang, været uheldigt og uegnet for vore forhold.

Larix sibirica Ledeb er i hovedsagen gaaet til grunde, eller der staar enkelte smaa trykkede træer tilbage uden ud- viklingsmuligheder.

Larix leptolepis Gord (l. kaempferi Sarg) er prøvet i stor udstrækning og med godt resultat. Formen er god; selv om der ofte er en stor, blød bugt forneden, er træerne af ret type og vil være udmærket egnede til frøavl. Bevoksningerne er sunde, men de er for det meste opknebne og med for smaa kroner, hvilket mange steder har medført, at der er kommet vandris efter udhugningen, og dette skæmmer dem en del. Højden paa plantningen fra 1902 naar 17—20 m og fra 1910 naas 16—18 m ; største diameter er 31,8 cm. Den japanske lærk h a r vist sig som en fortrinlig træart her. Et par prøveflader i tabel I viser, at den endnu i alderen 40—41 aar overgaar rødgran og ædelgran i dimension, men den staar langt tilbage i vækst for d o u g l a s g r a n o g abies grandis.

C e d e r a r t e r .

Cedrus deodara Laws blev plantet i en parcel i 1902. Der stod endnu eet træ tilbage, som havde naaet en højde af 10 m , men det var n u dødt, dræbt af den haarde vinter.

Cedrus libani Laws fandtes i 4 parceller fra 1909 og 1911.

Der var opnaaet en maksimalhøjde af 11—15 meter og indtil 24 cm tykkelse, men parcellerne var meget fattige paa træer, tydende paa at mange var gaaet ud i tidens løb, og n u efter sidste strænge vinter var alle de resterende træer dræbt paa et lille undertrykt eksemplar nær i parcel 302.

Cedrus atlantica Manetti havde klaret sig væsentlig bedre.

Ikke alene var parcellerne meget bedre bevoksede, men træ- erne, som havde tabt alle naalene sidste vinter, havde for største delen nye grønne naale i den øverste ende af kronen,.

[13] 325 oftest dog kun ca. 1 ä 2 m ned fra spidsen. Det ser ud til* at de fleste af disse træer vil leve videre. Ogsaa væksten var bedre end libani, idet der i samme alder var naaet højder paa

16—17 m og 28,3 cm tykkelse. Arten synes altsaa til nød at kunne klare sig, og væksten er ikke saa ringe, men praktisk betydning har den ikke.

Fig. 9. Fig. 10.

Fig. 9. Larix kaempferi pel. 317 fra S. — Fig. 10. Stærkt frostskadet cedrus atlanlica pel. 278 fra 0 .

T a x o d i e f a m i l i e n .

Cryptomeria japonica Don er i hovedsagen plantet i 1910, og h a r opnaaet 15 m højde og 21,4 cm diameter, et meget pænt resultat paa 30 aar. Bevoksningerne er smukke, velfor- mede og masserige, og væksten synes efter prøvefladerne i tabel I at k u n n e sidestilles med rødgran. Nogen frostskade sidste vinter skæmmer udseendet, men er uden praktisk betydning.

Væksten er saa god, at den berettiger nogen dyrkning af denne kvalitets-træart, saa meget mere som den leverer smukt pyn- tegrønt.

Sequoia gigantea Ton; plantet i 1909 i parcel 412, var forsvundet.

F'g- 11- Fig. 12.

Fig. 11. Chryptomeria japonica pel. 394 fra S. — Fig. 12. Thuja plicata pel. 324.

C y p r e s f a m i l i e n .

Thuja occidentalis L, plantet i fire parceller i 1896—97 og 1903, har givet sunde og velformede bevoksninger, men væksten er yderst langsom, idet maksimalhøjden nu k u n er 10—11 m og største diameter 15,5 cm.

Thuja gigantea Nutt (T. plicata Don) har udviklet sig smukt og opnaaet anselig størrelse, særlig paa de fugtige steder. De fleste plantninger er fra 1902—03 og har naaet 16—19 meters højde, i parcel 414 for 1906 er maalt 20 m og 31,8 cm dia- meter; største tykkelse var 34,4 cm. Som prøvefladerne viser, er der ogsaa en betydelig vedmasse paa arealet. Thujaen er,

[15] 327 som ogsaa tidligere undersøgelser h a r vist (BORNEBUSCH i S. F . F . bd. XIV), en hurtigvoksende træart, der er fortrinlig egnet paa fugtig og stiv bund, hvor den er betydeligt sundere end rødgran og mindst lige saa produktiv. Den har her lidt noget af pestalozzia i ungdommen, og det er muligt at dansk frø fra uskadte bevoksninger maa foretrækkes. Dog synes parcel 414 at være gaaet fri og er muligt af bedre type end de andre parceller. Sidste vinters frost, der h a r skadet adskillige exoter, er gaaet fuldstændig sporløst hen over thujaen.

Chamaecyparis lawsoniana Pari, l a w s o n c y p r e s , er plan- tet meget, navnlig i 90-erne, hvorfra der findes 9 bevoksninger med maksimalhøjder af 12—15 meter. Bevoksningen fra 1910 er vokset bedre og naar 13—14 meter. Træarten staar paa denne b u n d i vækst meget tilbage for thujaen, og den har lidt en del af vinterfrosten. Den sydeksponerede parcel 292 var saa afsvedet, at den vil hæmmes meget og en del af træerne for- modentlig vil gaa ud, men inde i læ af omgivende bevoksninger er skaden ikke af afgørende betydning. Det er formodentlig en noget uheldig, langsomtvoksende type, man h a r faaet frø af, særlig til de ældste parceller. Ved anvendelse af godt, dansk frø vil denne værdifulde træart formentlig kunne give et bedre resultat her.

Chamaecyparis obhisa S et Z, plantet 1910 i flere parceller, danner sunde og velformede bevoksninger med yderst langsom vækst, idet maksimalhøjden ligger mellem 9 og 12 m, største diameter 13,1 cm.

Chamaecyparis pisifera S et Z er ligeledes plantet i en del parceller i 1910. Den er som obtusa sund og velformet, og begge er ganske uskadte af vinterfrosten, men den vokser næsten lige saa langsomt, idet maksimalhøjden ligger mellem 9¹/² og 12 meter og største diameter er 15,2 cm. Paa grund af den langsomme vækst hos os, er begge disse to japanske arter uden betydning for dansk skovbrug.

Juniperus communis L, almindelig enebær h a r været plantet i to parceller. Paa grund af sin langsomme vækst og omgi- velsernes stærke skygge, er den ved at gaa til grunde.

T a b e l I. P r ø v e f l a d e r m a a l t i j u n i 1940.

Træart Parcelnumre Areal, m2

Planteaar Alder Diam., cm Højde, m Formtal pr. h a : Stamtal

Grundflade m2. Vedmasse m3. .

224 100 1910

34 16.3

15 0.55 1600 33.4

276

Sitkagr.

164-165 193-194

400 1906

38 18.8

16 0.55 1325 36.7

323

Ædelgr.

378-379 401-402 256 1896

48 24.0

18 0.52 1055 47.7

U7

Træart Japansk lærk

Parcelnumre Areal, m2

Planteaar

160-

!l89- 161 190

Alder Diam., cm Højde, m Formtal pr. h a : Stamtal

Grundflade m2. Vedmasse m8. .

520 1903

//O 22.4 17 0.52

596 23.6 209

185- 214-

186 215 400 1902

41 22.8

18 0.52

625 25.4 238

317- 342-318

343 325

Chryp- tomeria 371-372 394-395

1902 1910 41 34 26.0 17.7

18 i 15 0.52 0.50

615 32.7 306

De slutninger, hvormed S. M. STORM endte sin beretning om undersøgelsen i 1914, kan efter de mellemliggende 26 aars resultater suppleres paa følgende maade.

Hvad der dengang sagdes om D o u g l a s g r a n e n har fuldt ud holdt stik. Den har ikke skuffet i nogen henseende, ja har vel snarere overgaaet forventningerne. Kun har den med hen- syn til masseydelse faaet en konkurrent i abies grandis, hvad man 4—5 aar efter at denne var plantet ikke kunde forudse.

[17] 329 Abies grandis, der er fuldstændig vindfast og sund, og ud- mærker sig baade ved sin skønne form og hurtige vækst, maa i højeste grad anbefales for lokaliteter som den foreliggende.

S i t k a g r a n e n , som ligeledes dengang syntes at byde for- dele fremfor rødgran og ædelgran, har derimod ikke holdt, hvad den lovede. Bevoksningerne overgaar paa ingen maade rødgranen i vækst, og de er langt mere beskadige af storm- fald, ligesom de kræver bedre pasning med udhugning og ofte h a r faaet vandris.

Man h a r derfor det indtryk at r ø d g r a n e n m a a fore- trækkes, men endnu bedre synes dog æ d e l g r a n og n o r d - m a n n s g r a n at være under de her foreliggende vækstkaar.

Larix leptolepis har udviklet sig smukt, men fordrer god pasning med udhugning og er meget skæmmet af vandris. I den højere alder overgaas den sandsynligvis i vækst af en god europæisk lærk som sudeterlærken, medens de europæiske lærk m a n har haft til raadighed ved forsøget, h a r været af daarlig type, men dog for de højeste individers vedkommende omtrent naar den japanske lærk. Japanerens straalende ungdomsvækst gør den særlig egnet ved efterbedring, udfyldning og forkultur, medens god europæisk lærk sandsynligvis er den overlegen som producent af stort gavntræ.

Desuden nævnes chryptomeria, chamaecyparis lawsoniana og thuja gigantea, og disse tre træarter h a r alle udviklet sig godt. LaAvsoncypressen er mindst tilfredsstillende, og lider mest af frost, men har særlig værdifuldt ved. Chryptomeria er meget lovende, men særlig fortjener t h u j a e n opmærksomhed paa grund af sin hurtige vækst og egnethed for Lollands milde klima og fugtige bund.

Det smukke forsøgsareal »Kaukasus« vil endnu igennem mange aar byde et interessant og lærerigt studiemateriale, og det vil ogsaa kunne faa betydning som frøavlssted særlig for de træarter, der som d o u g l a s g r a n , j a p a n s k l æ r k og abies grandis her er til stede i meget s m u k k e og attraaværdige typer. Det vil derved e n d n u gennem mange aar minde efter- tiden om dets grundlægger godsejer LAURITZ JØRGENSEN, og udgøre et smukt led i den kæde af fortjenstfulde arbejder for vort skovbrug, som skyldes jorddrotterne fra det nittende aar- hundredes sidste halvdel.

Det forstlige Forsøgsvæsen. XV. 5. Maj 1941. 23

Fig. 13. Plan over forsagsplantningen.

X$k* /**t4jL / v ^ ^ i

f;

*t* /Z

JUOL /99&>

^L ilk». *yyt^L . ^*^ -s*^

(/h^é&uu. fl*«~f^yiLc^

y

Ll * oULf oU ********

[19] 3 3 1 T a b e l I I . B e s k r i v e l s e a f p a r c e l l e r n e i j u n i 1 9 4 0 .

Pel.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Træart

abies nordmann.

ps. douglasii picea sitkaensis pinus strobus picea alba pinus austriaca picea excelsa pinus silvestris abies nordmann.

abies pectinata picea alba 12 l a r i x e u r o p a e a 13

14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

P l t - a a r

H o v e d t r æ m H 97 97 97 97 97 97 97 97 89 97 97 97 p s . d o u g l a s i i

c h a m . l a w s o n i a n a c h a m . l a w s o n i a n a p i n u s s i l v e s t r i s p s . d o u g l a s i i c h a m . l a w s o n i a n a p s . d o u g l a s i i p i c e a e x c e l s a l a r i x e u r o p a e a a b i e s p e c t i n a t a p s . d o u g l a s i i p i n u s s t r o b u s l a r i x e u r o p a e a a b i e s p e c t i n a t a t h u j a g i g a n t e a

18

16 Vs 14 V2 18 201/s

17 16 19

18

89 89

98 15 1 7 i /2

201/2 14 22 I91/2 98 98 98 98 98 98 98

89 J 24 1/2 97

97 19 97

89 18 17

cm D

15.8!

24.6 ! 26.8 17.8 17.9 29.4

28.2

19.5 25.5 38.6 14.8 34.8 22.4

41.8 21.8 22.1 27.1

F o r m

27.7 g o d

31.4! g o d g o d g o d g o d r i n g e

g o d g o d

r i n g e

g o d s l e t g o d g o d g o d g o d r i n g e

g o d g o d r e t g o d

g o d g o d

B e m æ r k n i n g e r

j æ v n f ø r e , r e t t e s t a m m e r , s u n d e r g l a u c a , k u n t o s m a a t r æ e r , l a n g s o m v æ k s t m e n i k k e s y g f o r s v u n d e t , k u n t o r ø d g r a n e r

t i l b a g e

3 l e v e n d e , 1 d ø d ; 1 s t o r t o g s u n d t , d e a n d r e m e d h a r p i x f l o d 6 t r æ e r , s m a a k r o n e r , u n d e r t r . følger m e d o m g . æ d e l g r a n o g

r ø d g r a n

s m u k , k r a f t i g o g s u n d

s v a g e k r o n e r , s n a r t u n d e r t r y k t s u n d , l a v e r e e n d o m g . d o u g l a s

og æ d e l g r a n et t r æ e r u d g a a e t

i ^ h o v e d s a g e n u n d e r t r y k t , k u n 3 t r æ e r t i l b a g e

m a n g e t r æ e r m a n g l e r , flere kraf- tige m e d t a r v e l i g f o r m , et s t o r t v e l f o r m e t t r æ

e r g l a u c a , m a a d e l i g v æ k s t , m e g e t n a a l e f a t t i g , syg k u n 4 u n d e r t r y k t e t r æ e r til-

b a g e , s t æ r k f r o s t s k a d e p æ n , s l u t t e t , l a v e r e e n d o m g .

n o g e n f r o s t m e n i k k e a l v o r l i g t s t o r e , k r a f t i g e , s l e t f o r m e d e t r æ e r s u n d e , r e t f o r m , k r a f t i g e k u n l i d t frost, m e g e t l a v e r e e n d

o m g i v e l s e r n e

s u n d e , r e t f o r m , kraftige s u n d m e n l a v e r e e n d d o u g l a s 19 2 r e t k r a f t i g e m e n slet f o r m og

k r æ f t s a a r , 2 s v a g e , 1 d ø d k u n 2 t r æ e r t i l b a g e af v æ k s t

s o m r ø d g r a n e r s u n d , k r a f t i g , r e t f o r m k u n 1 u n d e r t r y k t t r æ t i l b a g e o p k n e b e t , m e g e t g r e n k r æ f t ,

s t a m m e r n o g e n l u n d e kræftfri s l a n k o g ret, l i d t o p k n e b e t 1 s t o r t v e l f o r m e t t r æ , 3 u n d e r -

t r y k t e Aarstal med kursiv er saaning.

23*

Pel.

28 29 30 31 32 33

T r æ a r t

ps. douglasii pinus montana pinus strobus picea excelsa abies n o r d m a n n . (abies pectinata thuia gigantea 34

35 36 37

pinus cembra larix europaea abies pectinata larix europaea 38 ps. douglasii 39

40 41 42 4 3 | 44) 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 60 61 62 63

pinus strobus picea excelsa picea sitkaensis abies nordmann.

ps. douglasii cham. lawsoniana larix europaea cham. lawsoniana picea sitkaensis pinus rigida picea alba larix europaea cham. lawsoniana pinus cembra thuja occident.

abies pectinata pinus insignis juniperus comm.

abies balsamea pinus austriaca

Plt- aar

97 97 97 97 97 97 97 03 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 97 97 97 97 97 97 97 97 03 98 00 98 98

Hovedtræ

H m

22

19 19 20 13V2

9 15 17 24 17 19

24 20 V2

15 15 14 20 15 15 17 14 12 11 V*

17

14 151/2

D cm

36.2

22.3 26.1 35.2 21.9 12.7 24.6 23.4 40.5 30.8 29.8

41.0 28.2 15.0 21.9 17.9 29.4 20.9 19.3 24.1 17.5 15.5 14.0 34.1

27.9 34.1

F o r m

god

god god god god god skæv

god ringe

god god god

god

} god

god nogenl.

god god nogenl.

ret god bugtet

god god god god

god god

Bemærkninger

sund, kraftig, ret forsvundet

et stort sundt og et stort dødt t r æ sund og kraftig

smuk og kraftig, sund bev.

i læbæltet nabo til)

nedskaaret 1903, sund, ingen frost, stor Spredning

(efter døde sitka) 8 sunde, 2 døde hullet bev., grenkræft, stammer

gmg. uden kræft slank, sund

kun 3 levende træer, hvoraf et kraftigt men slet formet kraftig, sund, velformet 2 store levende træer, det ene sygt kraftig og sund

kun tre middelmaadige træer, iøvrigt rødgran

sund og velformet men næsten undertrykt af douglasgran sund, men et stormfaldshul en del frost, topspidser dog

grønne

kun 2 t r æ e r med stammekræft ret kraftig men trykket af doug-

las, frostskade uden betydning stærkt stormskadet

overvokses af omgivelser og synes i tilbagegang

undertrykkes af ædelgran og dougl.

mange kræftsaar

en del b r u n af frost, de bedste træer vil dog overvinde skaden langsom vækst men sund langsom vækst men sund sund, stor spredning forsvundet

forsvundet

kun 3 døde træer tilbage veludviklet, meget grovknastet

[21] 333

Pel.

64 65 66 67 68 69 70) 71/

72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83) 84/

92 93 94 95 96 97 98 99 100 101

Træart

cham. lawsoniana la rix leptolepis abies balsamea cham. lawsoniana ps. douglasii pinus strobus ps. douglasii pinus rigida picea sitkaensis ps. douglasii thuja gigantea pinus austriaca ps. douglasii picea sitkaensis c h ^ p t o m e r i a jap.

ps. glauca cham. lawsoniana abies nordmann.

abies pectinata ps. glauca pinus strobus ps. douglasii abies n o r d m a n n . ps. glauca abies pectinata juniperus comm.

pinus cembra picea alcockiana picea pungens

Plt- aar 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 99 98 98 98 96 94 94 94 94 94 97 02 02 03 03

Hovedtræ

H m

12 19 15 13 21 19 2IV2

23 8 18 19 V2

21 16

16 1/2 2 0 1 / 2

1 8 141/2

13 12

1 5 1/2

16

15

131/2

18 16 18 11 10 11

D c m

19.9 25.7 34.8 25.9 37.3 32.7 38.8 29.8 21.0 28.1 33.4 39.8 21.8 25.1 29.3 27.1 20.2 17.3 18.8 25.0 24.9

25.7 16.8 33.7 16.0 21.7 16.0 12.9 14.3

Form

god ret god ret god

god god god

| god ringe

god god god god god god god god god god god

god god god god god god god ringe

\ Bemærkninger

omplantet 1900, smukke spidse kroner, nogen frostskade men ikke alvorligt

kraftig og sund bevoksning halvdelen døde, resten meget syge ret god vækst, kun ringe frost-

skade

kraftig og sund

kun et stort t r æ tilbage, som er angrebet og h a r harpiksflod meget velformet, kraftig og

sund, men nogen stormskade svag vækst og krone, meget

knastet

meget skadet af storm kraftig og sund sund, uskadt af frost knastet, sund

kraftig og sund

vækst som rødgran, sund sund, uvæsentlig frostskade gmg. syg eller døende, et p a r

sunde træer

nogen frostskade men uden betydning

sund sund

maadelig vækst, sygeligt udse- ende

4 levende træer af kraftig vækst, deraf 2 med harpiksflod vækst moderat, gmg. tyndnaa-

lede, er glauca eller caesia sund og kraftig

tyndnaalede, delvis døende 2 syge træer, ellers sund meget trykket, højde ca. 8 m

J. virginiana forsvundet langsom vækst men sund meget langsom vækst, sund meget uens, langsom vækst, en

del døde

Pel. Træart

102 103 104 105 106 107 108 109

110 111

112 113 114 115 116 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136

cedrus deodara tsuga canadensis picea engelmanni pinus banksiana abies concolor N

S [pinus rigida

abies grandis N S cedrus atlantica abies cephalon.

pinus m u r r a y a n a abies grandis abies pinsapo pinus excelsa c h a m . pisifera

>cham. obtusa abies nordmann, ps. douglasii pinus mont. unc.

ps. glauca abies nordmann, thuja gigantea larix sibirica abies nordmann, thuja gigantea [pinus banksiana

larix leptolepis abies concolor abies nobilis S N [pinus rigida

Plt- aar 03 03 03 03 06 06 09 09 12 10 10 10 10 10 10 94 94 94 94

Hovedtræ

H m

D cm

10

15 15 11 22 21 12

15 19 151/2

14 11 V2

9 15.5 24.6 10.4 24.8 21.2 21.3 38.9 36.4 14.1

20.5 33.2 27.8 25.0 13.5 12.3

F o r m Bemærkninger

94 02 02 02 03 03 04 03 03 03 06 06

19 18

19 19 15 18 16 15 151/2

28.9 34.4

23.5 31.9 26.1 27.8 21.7 21.9 25.5

ret god

slet god slet god god

nogenl.

god ret god ret god

god god god

god god

god god

ret god god god ringe

kun et træ, som nu er dødt meget bredkronet men sundt træ er pungens; tarvelig, yderst

langsom vækst

vækst jævnt god, ca. 12 m stor spredning, sund maadelig vækst

kraftig, sund, særdeles smuk form

fuldstændig afnaalet af frost, men skyder i øverste del af kronen

er forsvundet, nu douglasgran tyndnaalet med meget smaa

k r o n e r eet smukt t r æ

sund, meget uens, bastard angr. af cronartium, blandet bev.

langsom vækst, sund

endnu langsommere end pisi- fera, sund

god vækst og form

er g l a u c a , vækst jævn, tynd- naalet

pæn, langsom vækst, trykket maadelig vækst og meget syge-

lig, en stor grøn indbl.

sund og frodig

stor spredning, 2 store smukke t r æ e r

3 smaa kræftlidende, et stort ikke typisk

god vækst og form, sund kraftig og velformet, sund kun 4 træer tilbage, hvoraf et

stort ret velformet, en stor lærk sund, noget bugtet, vandris meget uens, sund

kraftig, sund, mindre uens end concolor

vækst middel, form tarvelig, bugtet, sund

[23] 335

Pel.

137 138 139 140 141 142 143 144 145 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165

166 167 168 169 170

Træart

abies pinsapo pinus silvestris abies nordmann.

larix leptolepis pinus densiflora abies numidica larix leptolepis c h a m . obtusa abies pectinata pinus strobus ps. douglasii pinus strobus ps. douglasii larix blandet abies pectinata ps. douglasii picea alcockiana ps. douglasii larix leptolepis pinus mont. gall.

pinus banksiana picea engelmanni picea sitkaensis

pel. 193 cedrus atlantica abies grandis ny douglasgran chryptomeria j a p . c h a m . lawsoniana

Plt- a a r 09 10 12 10 10 10 10 10 10 94 94 94 94 94 02 02 02 03 03 03 03 03 03 06 06 09 10 10 10

Hovedtræ

H m

15 17 17

14 10 V2

18 16

18 23 22

15 10 18 17 18

14

D cm

23.9 18.4 29.7

25.2 17.0

36.4 19.3

26.9 36.6 38.2

24.9 13.0 32.0 23.3 29.9

15.2

F o r m

god god god ret god

r e t god god god

god god

god god god

ringe jævn god

god

god

Bemærkninger

sund, bastard

ret god vækst og velformet, sund sund, men snarest lavere end 138 sund og kraftig, bugt forneden,

iøvrigt ret type

forsvundet, nu pinus contorta forsvundet, nu douglasgran af

noget krum form

sund, bugt forneden men ret type sund, meget langsom vækst god vækst men noget aaben,

smaa kroner, ret

kun et stort kraftigt sundt t r æ tilbage

maadelig nu ringe vækst og sygelig, er g l a u c a ?

kun eet kraftigt, sundt t r æ tilbage

middel vækst, kroner tynde, bark skruppen, g l a u c a ? kun 2, vistnok europaea, tilbage,

den ene af ret god form sund, ret kraftig, uens

sund, bugt forneden men ret type enkelte t r æ e r (4—6 m) under-

trykte, døende som 157

se 189-190 forsvundet

2 store, tarvelige, bugtede træer yderst ringe vækst gmg. 4—6 m

(er p . p u n g e n s )

vækst højst som rødgran, kro- ner smaa, udhugget for sent, sund, ingen døde

forsvundet, nu douglasgran smuk, slank, sund og kraftig kun eet undertrykt træ, nu

douglasgran

god vækst, ikke videre frost- skade

Pel.

171 172 173 174 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191

192 193 194 195 196 197 198 199 200

201 202 203 210 211 212 213

T r æ a r t

abies arizonica chryptomeria jap.

abies grandis cham. pisifera pinus mont. unc.

ps. douglasii pinus mont. unc.

thuja gigantea

>larix leptolepis picea alba abies pectinata

)

>picea sitkaensis abies grandis cedrus libani pinus silvestris pinus ponderosa larix leptolepis pinus exselsa ps. glauca pinus excelsa pinus contorta ps. douglasii abies nordmann, ps. douglasii picea sitkaensis

Plt- aar

12 10 10 10 94 94 94 02 02 02 03 03 03 03 03

06 06 06 09 09 10 12 10 10

10 10 10 94 94 94 02

Hovedtræ H m

14 19 Vs 10 22

18

14 18 17 17 17 17 Vs 12 Vs

19 13 Vs

16 16

12 12Vs 13 20 16 20

D cm

18.4 37.4 14.5 42.8

27.4

14.0 31.4 26.1 24.7 27.5 34.7 19.3

30.2 18.1

24.3 25.0

17.5 23.3 20.4 36.5 21.5 27.1

god god god god god

god god ret god

slet

god god god god god god tarvelig

god god god

Bemærkninger

forsvundet, nu douglasgran kan ikke følge omgivelserne, en

del frostskade men ikke farligt store, smukke, velformede og

sunde træer langsom vækst, sund eet lille svagt t r æ tilbage 2 store, kræftige træer, resten

smaa sygelige glauca 3 smaa undertrykte træer smuk, sund, spor efter lave tveger veludviklet, lidt bugtet, vandris middelvækst, meget smaa k r o -

ner, sund

sund, vækst ikke saa stærk som douglas

lidt skæve afvind, men god type, ret gode kroner men dog vandris forsvundet

1 kraftigt, meget knastet, bug- tet træ

meget uens, trykket, sund som 164—165

kraftig, sund, ret og jævnfør forsvundet

velformet, men langsomt vok- sende

forsvundet, nu douglasgran kraftig, god type, ret bortset

fra en bugt forneden er p i n u s s t r o b u s , 3 store

levende træer, det ene med harpiksflod

ret godt beløvede

er s t r o b u s , harpiksflod sund men af ringe værdi glauca af ringe vækst og sygelig ødelagt af stormfald

syge og døde t r æ e r af glauca stormskadet, kun randtræerne

tilbage, vandris, 1 død