Udskriftsdato: 28. juni 2023
KEN nr 9351 af 15/07/1994 (Historisk)
Ankestyrelsens principafgørelse O7594 om ugyldig afgørelse anbringelse uden for hjemmet uden samtykke handleplan Børn og ungeudvalgets kompetence samvær
Ministerium: Social, Bolig og Ældreministeriet Journalnummer: J.nr.: 4010094
Ankestyrelsens principafgørelse O-75-94 om ugyldig afgørelse - anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - handleplan - Børn og unge-udvalgets
kompetence - samvær
Resume:
En afgørelse om anbringelse af 2 børn uden for hjemmet uden forældrenes samtykke blev ophævet, idet afgørelsen var blevet truffet på et ufyldestgørende grundlag.
Begrundelsen var, at kommunen ikke forud for mødet havde udarbejdet en indstilling med en redegørelse som nævnt i bistandslovens § 123, ( nu servicelovens § 59) herunder en egentlig handleplan.
Kommunen havde heller ikke givet børnene mulighed for at fremkomme med deres holdning til en anbringelse.
Ankestyrelsen statuerede på den baggrund, at Børn og unge-udvalgets afgørelse ikke var gyldig.
En afgørelse om, at samvær med børnene skulle være overvåget var ikke omfattet af ugyldigheds- virkningen.
Kassation:
Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi Kassationsdato:
08-06-2009 Love:
Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 112, stk. 2, § 124a og § 66b Sagsfremstilling:
2 børn på 9 og 8 år var i henhold til en afgørelse fra Børn og unge udvalget i en kommune blevet anbragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedens indehavere med henblik på en undersøgelse efter bistandslovens § 32 d, stk. 1. Denne afgørelse, der gjaldt i 2 måneder, blev tiltrådt af Ankestyrelsen.
Da undersøgelsen var afsluttet, og inden udløbet af 2-måneders fristen, traf Børn og unge-udvalget en ny afgørelse om anbringelse uden samtykke af de 2 børn uden for hjemmet efter bistandslovens § 35, stk. 1, nr. 4.
Børn og unge-udvalget havde samtidig truffet afgørelse om, at samvær med forældrene kun måtte foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen efter bistandslovens § 67, stk. 3, jf. stk. 4. Med henvisning til bistandslovens § 14, stk. 7, var det endvidere besluttet, at forældrene kun måtte tale i telefon med børnene 1 gang om ugen. Alle afgørelser skulle være gældende 1 år.
Advokaten havde i klagen til Ankestyrelsen anført, at afgørelsen indeholdt alvorlige mangler i relation til lovens krav. Dette burde have haft den virkning, at sagen ikke havde kunnet behandles den pågældende dag. Hverken forældrene eller advokaten havde fået udleveret en handleplan før mødet, og da handlepla-
KEN nr 9351 af 15/07/1994 1
nen under mødet var blevet udleveret, opfyldte den efter advokatens opfattelse ikke kravene i lovens § 66 b, ligesom børnenes holdning til foranstaltningen ikke var oplyst.
Af udskrift af mødeprotokollen for det pågældende møde i Børn og unge-udvalget fremgår, at handlepla- nen er identisk med konklusionen i den undersøgelsesrapport, der var blevet udarbejdet af et børnerådgiv- ningscenter i forbindelse med anbringelsen efter bistandslovens § 32 d, uden at kommunalbestyrelsens stillingtagen hertil fremgår.
Under mødet i Børn og unge-udvalget blev der i anledning af advokatens kritik af den manglende handleplan truffet beslutning om, at dele af udvalgets dagsorden blev udleveret til advokaten.
Børn og unge-udvalget tilkendegav i forbindelse med afgørelsen, at rådgivningscentrets erklæring beskri- ver en handleplan og derfor opfylder lovens krav.
Afgørelse:
Ankestyrelsen meddelte kommunen, at afgørelsen om anbringelsen af de 2 børn uden for hjemmet var truffet på et ufyldestgørende grundlag, idet der forud for mødet i Børn og unge-udvalget ikke var udarbejdet en indstilling med en redegørelse som nævnt i bistandslovens § 123.
Børn og unge-udvalgets afgørelse var derfor ikke gyldig.
Ankestyrelsen lagde især vægt på, at der ikke af kommunalbestyrelsen var udarbejdet en plan for børne- nes anbringelse uden for hjemmet, jf. bistandslovens § 66 b, stk. 1 og 2, sammenholdt med bistandslovens
§ 123, nr. 4.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det ikke fremgik af sagsakterne, at børnene havde fået lejlig- hed til at udtale sig om deres holdning til anbringelsen, jf. bistandslovens § 124 a, stk. 2, sammenholdt med lovens § 123, nr. 5.
Børn og unge-udvalgets afgørelse om overvågning af samværet var ikke omfattet af ugyldighedsvirknin- gen.
KEN nr 9351 af 15/07/1994 2
