Udskriftsdato: 29. juni 2023
KEN nr 10131 af 14/09/2022 (Gældende)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap afskedigelse er handicap medhold
Ministerium: Social, Bolig og Ældreministeriet Journalnummer: 2136664
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold
J.nr. 21-36664
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på en stilling på deltid.
Afslaget blev givet med henvisning til, at manden var tilkendt fleksjob. Da fleksjobbet var begrun- det i klagers handicap, havde han dermed påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Afslaget blev således givet udtrykkeligt med henvisning til klagers fleksjob, ligesom indklagede ikke forud for afslaget undersøgte eller indgik i en dialog med klager om, hvorvidt timefordelingen og opgaverne i deltidsstillingen kunne tilpasses efter hans behov for nedsat tid i en fleksjobstilling.
Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 12.500 kr.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kom i betragtning til en stilling.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kom i betragtning til en stilling hos indklage- de.
Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 12.500 kr. med procesrente fra den 10.
august 2021, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Sagsfremstilling
Klager var den 4. april 2016 udsat for en ulykke, hvor han faldt ned fra en stige og slog hele venstre side af kroppen. Af en speciallægeerklæring af 26. maj 2018 fremgår følgende om klagers helbredstilstand efter ulykken:
”Resumé og konklusion
… Skadelidte har haft vedvarende smertegener i skulderåg og nakke på venstre side, lette gener fra venstre albue og smerter og instabilitet af venstre knæ. Skulderen er undersøgt sidst i 2018 incl Ultral- ydsscanning, MR-scanning, hvor der er påvist rotatorcufflidelse og AC-led artrose. Venstre knæ er MR scannet og artroskoperet i 2017, hvor man har fundet læsion af forreste korsbånd og degenerative
forandringer af brusken. Der er givet relevant behandling i form af fysioterapi. Skadelidte har været sygemeldt siden ulykken. Tilstanden er hvad angår alle skaderne stationær siden oktober 2016.
Ved klinisk undersøgelse findes indskrænket bevægeudslag i venstre side af nakke og venstre skulder. Til- standen forenelig med følgetilstand efter slag/forvridning af skulderen, degenerative forandringer af cuffen og AC-leddet. Skulderårets muskler involveret. Trapeziusafrivning fra mediale scapulahjørne kan ikke afvises, men disse fund i form af bule ved halsroden kan skyldes myose. Der er sammenhæng med den beskrevne ulykke. Tilstanden må antages at kunne bedres med tiden, men ikke helbredes. Man må forudse gener ved fysisk krævende arbejde.
Ved klinisk undersøgelse af venstre albue findes let instabilitet, foreneligt med ledbåndsskade, der kan være opstået ved aktuelle ulykke. Tilstanden permanent og medfører kun et let handikap uden væsentlig indskrænket erhvervsevne.
I venstre knæ har skadelidte pådraget sig korsbåndsskade og bruskskader, der er udviklet til degenerati- ve forandringer af brusken på mediale femurcondyl. Skadelidte er generet af smerter og instabilitet, anvender stabiliserende bandage. Har et betydende knæhandikap, der generer ved enhver form for fysisk aktivitet. Ikke uvæsentlig risiko for posttraumatisk artrose. ”
Klager blev den 22. december 2020 tilkendt fleksjob med en effektiv arbejdstid på 9 timer om ugen, idet klagers bopælskommune vurderede, at hans arbejdsevne som følge af hans helbredsforhold var varigt og væsentligt begrænset. Fleksjobbevillingen var gældende for 5 år.
I sommeren 2021 søgte den indklagede virksomhed fire kontormedhjælpere på deltid. Om arbejdstiden fremgik følgende af jobopslaget:
”Arbejdstiden er mellem 3-5 dage pr. måned fra d. 8 og derfrem efter i hver måned og evt. den første lørdag efterfulgt af denne dato, og man kan arbejde imellem kl. 10:00-18:00 med de timer som aftales. Samt lørdag kl. 10:00-16:00.
…
Virksomheden tilbyder – Fastansættelse
– Deltid (1 timer ugentligt)
…”
Klager søgte den 14. juli 2021 en af de ledige deltidsstillinger hos indklagede. Han oplyste i ansøgningen, at han var tilkendt fleksjob. Af et vedlagt CV fremgik følgende om klagers konkrete skånebehov:
”Jeg har skånebehov således beskrevet:
Kommunens vurdering fra 07. Februar 2019;
”Stillesiddende arbejde med skånehensyn er anbefalet. Dine skånehensyn er af fysisk karakter, mulighed for skiftende arbejdsstillinger, skånebehov for knæbelastende og skulderbelastende arbejde, statisk arbej- de, trappe og langvarige repetitive bevægelser skal undgås. ”
’Fra 22. december 2020;
”Du har en arbejdsevne svarende til en effektiv arbejdstid på 9 timer om ugen. ” Den 14. juli 2021 modtog klager et afslag på sin ansøgning med følgende begrundelse:
”Hej [klager]
Tak for din ansøgning, desværre har vi ikke mulighed for at tilbyde fleksjob. ” Da klager samme dag bad om en uddybning, oplyste indklagede følgende:
”Hej [klager]
Vores behov kontra de timer som kan arbejdes vil desværre ikke matche. ” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. august 2021.
Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 100.000 kr.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.
Indklagedes begrundelse for afslaget hænger ikke sammen med, at det af jobopslaget fremgår, at arbejds- tiden var det antal timer, som aftaltes, og at man kunne arbejde helt ned til én time om ugen.
Der var fire ledige stillinger med ansættelsesdato hurtigst muligt. Der var næppe fundet fire andre kandidater allerede på det tidspunkt, hvor klager fik afslag. Klager har svært ved at tro, at han er blevet sammenlignet med andre ansøgere, eller at hans CV er blevet kigget nærmere igennem. Det er klagers opfattelse, at indklagede ikke ønskede at ansætte en handicappet person.
Godtgørelsen bør afspejle det forhold, at et afslag på en deltidsstilling for en person, der er tilkendt fleksjob, svarer til et afslag på en fuldtidsstilling for andre personer.
Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af handicap.
Indklagede kan ikke genkende det billede, som klager har tegnet af virksomheden. Klagen bør afvises, da den bygger på et forkert grundlag.
Indklagede er en meget rummelig virksomhed, som tager et stort samfundsmæssigt ansvar. Indklagede har allerede fleksjobbere ansat med både fysiske og mentale handicaps, og de samarbejder med organisationer for folk, som er uden for arbejdsmarkedet. Indklagede har også gennemført to ressourceforløb med arbejdsprøvning, og et forløb er endt ud i ansættelse.
Indklagede gennemgår hver ansøgning grundigt inden videre proces.
Timetallet på én time om ugen er alene indsat efter råd fra jobcentret, da der skal stå et timetal i jobcentrets skabelon for stillingsopslag. Der er ikke tale om en normal deltidsstilling med fast timetal ugentligt, da der visse uger arbejdes nul timer og andre uger arbejdes fuld tid.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Handicap
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018. 830H og UfR2018. 853H.
Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.
Ved en ulykke den 4. april 2016 pådrog klager sig varig skade på navnlig venstre skulder og knæ. Ifølge den fremlagte speciallægeerklæring af 26. maj 2018 havde klager således som følge af ulykken fortsat
gener fra skulderen ved fysisk krævende arbejde samt gener fra knæet ved enhver form for fysisk aktivitet. Tilstanden blev vurderet stationær.
Klager har oplyst, at han har skånebehov over for knæ- og skulderbelastende arbejde. Han har behov for skiftende arbejdsstillinger og skal undgå statisk arbejde og langvarige repetitive bevægelser.
Klager blev den 22. december 2020 tilkendt fleksjob med en effektiv arbejdstid på 9 timer om ugen, fordi kommunen vurderede, at hans arbejdsevne som følge af hans helbredsforhold var varigt og væsentligt begrænset. Fleksjobbevillingen var gældende for en 5-årig periode.
Nævnet vurderer herefter, at klager som følge af sine helbredsforhold har sådanne langvarige begrænsnin- ger, som forhindrer ham i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstage- re, at han har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Faktiske omstændigheder
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Det fremgik af indklagedes afslag på klagers ansøgning, at indklagede ikke havde mulighed for at tilbyde fleksjob. Indklagede uddybede efterfølgende dette med, at det antal timer, klager ville kunne arbejde, ikke matchede virksomhedens behov.
Da afslaget blev givet med henvisning til klagers fleksjob, som var begrundet i hans handicap, har klager påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afslag på ansættelse.
Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.
Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger
En arbejdsgiver skal efter § 2 a træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.
Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.
Afslaget på klagers ansøgning blev givet med henvisning til, at klager var tilkendt fleksjob. Ansøgningen var desuden vedlagt et CV, hvor klagers konkrete skånebehov i fleksjobbet var nærmere beskrevet. Næv- net vurderer derfor, at indklagede på tidspunktet for afslaget vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.
Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejds- mønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden. Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.
Der stilles ikke krav om ansættelse af en person, der – uanset rimelige tilpasninger – ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen.
Nævnet vurderer, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede som begrundelse for, at klager ikke kunne komme i betragtning til stillingen, udtrykkeligt henviste til fleksjobbet, som var begrundet i klagers handicap.
Nævnet har også lagt vægt på, at indklagede ikke forud for afslaget undersøgte eller indgik i dialog med klager om, hvorvidt timefordelingen og opgaverne i deltidsstillingen kunne tilpasses efter klagers behov for nedsat tid i en fleksjobstilling.
Klager får derfor medhold i klagen.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 12.500 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.
Nævnet har herved navnlig lagt vægt på det begrænsede timetal i stillingen, der alene havde karakter af bibeskæftigelse.
Nævnet bemærker, at det ikke heroverfor kan føre til et andet resultat, at klager som følge af sine funktionsbegrænsninger søgte stillingen som sin primære beskæftigelse.
Indklagede skal herefter betale 12.500 kr. til klager med procesrente fra den 10. august 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 2, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven
• § 1, stk. 1-2, om lovens anvendelsesområde
• § 2, om forbud mod forskelsbehandling
• § 2 a, om tilpasning
• § 7, stk. 1, om godtgørelse
• § 7 a, om delt bevisbyrde
