Udskriftsdato: 1. juli 2023
KEN nr 10500 af 21/01/2015 (Gældende)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap ansættelse ej medhold
Ministerium: Social, Bolig og Ældreministeriet Journalnummer: 2014681029593
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - ej medhold
J. nr. 2014-6810-29593
En ordblind bygningskonstruktør fik afslag på sin ansøgning til et job som byggesagsbehandler i en kommune. Han oplyste i sin ansøgning, at han ønskede at benytte sig af fortrinsadgangen i lov om kompensation til handicappede i erhverv. Den indklagede kommune havde overset hans ønske om at benytte fortrinsadgangen. Der blev indkaldt to andre ansøgere på grund af fortrinsadgangen. Nævnet fandt, at der ikke var oplysninger i sagen, der tydede på, at klager i forbindelse med ansættelsesprocessen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Klager fik derfor ikke medhold.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en ansættelses- proces hos indklagede. Klager gjorde i sin ansøgning opmærksom på, at han ønskede at anvende retten til fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, da han er ordblind. Han blev ikke indkaldt til samtale.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Sagsfremstilling
Klager søgte den 19. januar 2014 en stilling som byggesagsbehandler i den indklagede kommune.
Det fremgik af stillingsopslaget, at indklagede forventede af ansøgeren at:
"
– Du er bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller har en anden relevant uddannelse – Du kan arbejde selvstændig og samtidig være en aktiv del af teamet
– Du er udviklingsorienteret og kan bidrage til teamets faglige og digitale udvikling – Du er serviceminded og god til kontakten med borgeren
– Du har interesse og erfaring med digitale værktøjer – Du har et godt humør
Erfaring er i øvrigt ingen hindring! "
Det fremgik videre, at indklagede havde fokus på:
"
– Samarbejde
– Faglig og social udvikling
– Et godt og sundt arbejdsmiljø
– At give plads til at lave fejl - og lære af dem – At grine sammen"
Klager er oprindeligt uddannet murer, og har arbejdet som dette i ind- og udland. Han har arbejdet som svend og senere som sjakleder, hvor han har deltaget i pladsstyring og planlægning af arbejdsgange.
Han har efterfølgende taget en uddannelse som bygningskonstruktør. Han har deltaget i kurserne byg- gesagsbehandling - grundlæggende (modul 1) og byggesagsbehandling - kontrol og service (modul 2). Klager arbejdede på ansøgningstidspunktet i et barselsvikariat som byggesagsbehandler i en anden kommune.
Klager gjorde på side to i sin ansøgning opmærksom på, at han ønskede at benytte sig af fortrinsadgangen i kapitel to i bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Han oplyste i den forbindelse, at han er ordblind, og at især stavning volder ham vanskeligheder. Dette afhjælpes med diverse it-hjælpemidler, som kommunen stiller til rådighed. Hans handicap var ikke til større gene i det barselsvikariat, han varetog.
Det fremgår af en fremlagt ordblindetest, at læsning af fagtekster er en stor udfordring for klager, idet han skal bruge meget tid på afkodning, og at læsningen derfor bliver meget tidskrævende. Han har også store vanskeligheder med stavning. Vanskelighederne er så omfattende, at skriftlig fremstilling bliver meget tidskrævende, fordi han skal bruge meget tid på at slå ord op.
Der er desuden fremlagt en mail fra en arbejdsmarkedskonsulent fra klagers bopælskommune, som vurderer, at klager har et handicap, der gør, at han er omfattet af reglerne om fortrinsadgang.
Klager blev ikke indkaldt til samtale. Han modtog den 11. februar 2014 en mail fra indklagede med et afslag på ansøgningen. Det fremgik heraf, at der var 109 ansøgere til stillingen, og at indklagede havde ansat den person, der levede bedst op til deres forventninger.
Klager skrev den 13. februar 2014 til indklagede og bad om en skriftlig redegørelse for, hvorfor indklage- de ikke havde indkaldt ham til samtale.
Indklagede svarede den 19. februar 2014, at de beklagede, at klager ikke var blevet indkaldt til samta- le. De havde ved gennemgangen af ansøgningerne på uforklarlig vis overset hans anmodning om at gøre brug af fortrinsadgangen. Der var to andre ansøgere, som var til samtale på baggrund af anmodning om fortrinsadgang. Det er meget forskelligt, hvordan anmodningen fremsættes. Afslutningsvis oplyste indklagede, at de var klar over, at situationen set fra klagers synspunkt ikke var tilfredsstillende.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med sin jobansøgning.
Klager havde den relevante viden og erfaring, og dermed opfyldte han de formelle uddannelseskrav til den ledige stilling som byggesagsbehandler hos indklagede.
Indklagede har ikke fulgt reglerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv, idet klager ikke blev indkaldt til samtale. Dette er en grov sagsbehandlingsfejl, som betyder, at klager har ret til godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens regler.
Indklagede gør gældende, at der ikke har været tale om forskelsbehandling.
Indklagede modtog i forbindelse med jobopslaget 110 ansøgninger. Blandt disse ansøgere blev der foretaget en indledende screening, hvor ansøgninger og cv blev vurderet på baggrund af:
– a) Relevant uddannelse – b) Relevant erfaring
– c) Ansøgerens egen fokus på sociale kompetencer
På baggrund heraf blev seks ansøgere udvalgt til jobsamtale.
De seks ansøgere havde alle en relevant uddannelse i form af bygningskonstruktøruddannelse eller arkitekt. Herudover blev de udvalgt:
Ansøger 1: Hovedsagelig på baggrund af seks års erfaring som kommunal byggesagsbehandler, ligesom der i ansøgningen var fokus på det sociale arbejdsmiljø.
Ansøger 2: På baggrund af tre års erfaring som kommunal byggesagsbehandler samt to års erfaring som projektmedarbejder i private byggefirmaer. Ligeledes gav ansøgningen udtryk for en modenhed, der var interessant i forhold til den sociale indpasning i afdelingen.
Ansøger 3: På baggrund af et indgående forhåndskendskab til især vedkommendes gode sociale kompe- tencer, men også ansøgerens faglige potentiale. Gennem et seks måneders jobpraktikforløb i afdelingen vidste de, at ansøgeren ikke blot kendte afdelingens arbejdsprocesser, men også ville passe godt ind i afdelingens sociale profil.
Ansøger 4: På baggrund af 10 års erfaring fra private arkitektvirksomheder med ansvar for byggeprojek- ter. Det var især kendskabet til at sidde "på den anden side af bordet", der gjorde, at ansøgeren blev indkaldt til samtale. Indklagede havde en formodning om, at ansøgeren i høj grad kunne sætte sig ind i borgerens/ansøgernes situation og behov. Ansøgeren havde i sin ansøgning desuden lagt vægt på sin udadvendte natur.
Ansøger 5: På baggrund af anmodning om fortrinsadgang. Ansøgeren havde erfaring via seks måneders praktik.
Ansøger 6: På baggrund af anmodning om fortrinsadgang. Ansøgeren havde herudover to års erhvervs- erfaring fra private arkitektvirksomheder, hvoraf maksimalt et år havde indbefattet samarbejde med myndigheder.
Indklagede overså klagers anmodning om fortrinsadgang. Denne fremgik ikke af selve ansøgningen, men som et bilag.
Klagers ansøgning blev derfor vurderet på lige fod med de øvrige ansøgninger uden fortrinsadgang.
Årsagen til, at klager ikke blev udvalgt til jobsamtale, var hovedsagelig, at han havde mindre, relevant erfaring, da han alene havde mindre end et års erfaring som byggesagsbehandler og maksimalt et års erfaring som byggeleder/bygningskonstruktør fra private byggefirmaer. Årsagen var også, at han i sin ansøgning ikke havde vægtet de fokuspunkter tilstrækkeligt, som fremgik af jobopslaget.
Indklagede fastholder sin vurdering af, at kandidaterne 1-4 på det foreliggende grundlag var dem, der bedst matchede ønskerne til den kommende medarbejder. De blev på grund af deres relevante erfaringer vurderet bedre egnede til at udføre de opgaver, der var indeholdt i stillingen sammenholdt med de ønskede sociale kompetencer i forhold til arbejdsmiljøet i afdelingen.
Der blev således ved udvælgelsen af de ansøgere, der blev indkaldt til samtale, lagt vægt på saglige kriterier.
En arbejdsgiver har ikke ifølge forskelsbehandlingsloven pligt til at give handicappede ansøgere en gunstigere stilling end andre ved indkaldelse til samtale. Indklagede har derfor ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven, og klager har derfor heller ikke krav på en godtgørelse.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler sager om forskelsbehandling på grund af blandt andet handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
En arbejdsgiver må ikke ved ansættelse forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger på grund af handi- cap.
Det følger af EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C-337/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, at begrebet "handicap" i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes således, at det også omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed.
Uanset om klager måtte have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, finder nævnet ikke, at han har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit mulige handicap.
Indklagede har i stillingsopslaget oplyst, hvad de forventede af ansøgerne og hvilke punkter, de havde fokus på. Indklagede har desuden redegjort for, hvordan de foretog udvælgelsen af de seks personer, der blev indkaldt til samtale, samt hvilke kvalifikationer disse ansøgere havde. To af de seks ansøgere blev
indkaldt til samtale, da de på grund af handicap havde fortrinsstilling. Indklagede havde efter det oplyste overset klagers anmodning om fortrinsstilling på grund af handicap. Der er for nævnet ikke noget, der tyder på, at klagers mulige handicap er blevet tillagt betydning ved indklagedes beslutning om ikke at indkalde klager til samtale.
Det forhold, at klager - muligvis i strid med reglerne i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. - ikke blev indkaldt til samtale, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at han har påvist sådanne faktiske omstændigheder.
Ligebehandlingsnævnet kan alene vurdere, om klager i forbindelse med ansættelsesprocessen har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit mulige handicap i strid med forskelsbehandlingsloven. Det finder nævnet ikke grundlag for at fastslå.
Klager får herefter ikke medhold i klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
– § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence – § 9, stk. 1, om klagebehandling
– § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven
– § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde – § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling – § 7a om delt bevisbyrde
<2014-6810-29593>
