Regeringen vil investere i mennesker, og vores samfund er baseret på en arbejdsstyrke, der er produktiv, kompetent og innovativ. De politiske sigtelinjer, der præsenteres i redegørelsen, vil blive foldet ud i dialog med sektoren og med respekt for allerede indgåede politiske aftaler, ligesom de vil indgå i det igangværende ministerudvalgsarbejde om de videregående uddannelser. Den uddannelsespolitiske vision er at få skabt mere sam- menhængende rammer for alle videregående uddannelser og at give de studerende fleksible uddannelsesvalg på langs og på tværs af de videregående uddannelser.
Videregående uddannelser inden for rammerne af Undervisningsministeriet varetages af faglige akademier, videregående faglige skoler, maritime uddannelsesinstitutioner, kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner og universiteter. Det er primært mindre uddannelsesinstitutioner (fra 68 til 500 studerende) med en stærk tilknytning til kundekredsen og forankret i lokalmiljøet. Der er otte universiteter i alt, og de udbyder hovedsageligt uddannelser reguleret af universitetsloven, dvs.
Optagelse kræver et relevant eksamensbevis eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, for eksempel en professionsdiplom. Relevant diplom, relevant erhvervsdiplom, relevant videregående uddannelse, relevant diplom eller relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau. Forudsætningen for optagelse er en passende erhvervsuddannelse, en passende grundlæggende voksenuddannelse eller ungdomsuddannelse og mindst to års relevant erhvervserfaring.
Adgangskravet er en relevant uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademi eller en passende videregående voksenuddannelse og mindst to års relevant erhvervserfaring efter adgangsprøven.
Rammerne for de videregående uddannelseruddannelser
Én lov for alle videregående uddannelser De studerendes muligheder for at gennemføre og få kom-
Et fleksibelt uddannelsessystem bør give individer mulighed for at udnytte deres potentiale uden at støde på uhensigtsmæssige barrierer og blindgyder. Den enkelte skal kunne opbygge, videreudvikle og udvide sine kompetencer gennem hele livet uden unødigt tidstab og dobbeltuddannelse. Der bør være en mangfoldighed af exit-muligheder gennem hele de videregående uddannelser, der gør det muligt at komme ud på arbejdsmarkedet i en vis periode og derefter eller sideløbende med arbejdet at gennemføre en efteruddannelse til efteruddannelse og erhvervelse af nye kvalifikationer, bl.a. på et højere kompetenceniveau.
Et forbedret og mere sammenhængende uddannelsessystem kan sikres ved én samlet lov for videregående uddannelser. Vedrørende love, hvor der i dag er bestemmelser om både institutioner og uddannelser, fx universitetsloven, flyttes bestemmelser om uddannelse til én samlet uddannelseslov på ministeriets område. Vi skal se mindre på eksisterende institutionsspecifikke forskelle, og vi skal sikre en væsentlig større fleksibilitet på de videregående uddannelser.
Det betyder ikke, at alle elever skal uddannes til specifikke jobfunktioner, men at alle elever skal tilegne sig kompetencer i deres uddannelse, der kan give dem gode jobmuligheder. Det er afgørende, at en ny uddannelsesstruktur sikrer, at de studerende kan træffe mere kvalificerede valg ved valg af uddannelse. På den måde kan meget af den supplering, der i dag sker mellem eksempelvis bachelor- og kandidatuddannelser, overflødiggøres.
Alle studerende på videregående uddannelser skal i fremti- den være i det samme system, og reglerne for opbygning af uddannelser, merit og overgange skal ensartes på tværs af uddannelsesinstitutioner. Vi har også brug for, at uddannelser – i respekt for den faglige progression – kan sammensættes bredere. De studerende skal i større udstrækning indivi- duelt kunne sammensætte deres egen uddannelse på en måde, så de skærper deres beskæftigelsesmuligheder.
Det betyder blandt andet, at der vil være mulighed for bl.a. kandidatuddannelser med forskellige profiler, herunder fx kandidatuddannelser, der forbereder de studerende til en forskerkarriere, som f.eks. Visionen er en samlet og sammenhængende struktur på de videregående uddannelser med fokus på større gennemsigtighed og fleksibilitet. Uddannelserne skal give de studerende erhvervskompetencer - brede eller snævre - på professionsakademi-, bachelor- og kandidatniveau.
Harmonisering af styringsredskaber
Universiteternes udviklingskontrakter
Taxameter – og bevillingsreform for de videregående uddannelser
Eksempelvis har erhvervsakademier, erhvervsskoler og maritime uddannelsesinstitutioner et taxametersystem med i alt 30 uddannelsesafgifter, universitetssystemet har 3, mens de kunstneriske uddannelsesinstitutioner ikke er finansieret gennem et taxametersystem. Inden for de eksisterende rammer vil vi i 2012 arbejde på at ændre tilskudssystemet for alle videregående uddannelser.
Nyt akkrediteringssystem for alle videregående uddannelser
Som det ses ovenfor, er der markante forskelle i de videregående uddannelsesinstitutioners økonomiske rammer, herunder de taxametersystemer, der finansierer dem.
Vejene gennem de videregående uddannelseruddannelser
- Fleksible uddannelsesvalg på – og på tværs af – institutioner
Redegørelse - for større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem - for større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem - for større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem. Uddannelser, der ikke hører til en af de tre kategorier (professionel akademi, professionsbachelor, bachelor), placeres i den kategori, hvis uddannelse har samme varighed. Frafaldet fra de enkelte videregående uddannelser er generelt blevet reduceret i løbet af det seneste årti, men der er stadig mange unge, der dropper ud.
I 2010 var frafaldet lavest blandt de kandidatstuderende, idet fire procent af de kan- didatstuderende er faldet fra efter et år. Dernæst kommer bachelorstuderende og professionsbachelorstuderende, hvor henholdsvis 11 procent og 12 procent af de stude- rende er faldet fra inden et år. Højest er frafaldet blandt de erhvervsakademistuderende, hvor 19 procent af de stude- rende er faldet fra inden et år.
Af figuren fremgår, at ud af de personer, der fuldførte en erhvervsakademiuddannelse i 2006, var 11 procent gået i gang med en professionsbacheloruddannelse inden for fire år, og ti procent var gået i gang med en bacheloruddannelse. Figuren viser også, at syv procent af dem, som fuldførte en professionsbacheloruddannelse i 2006, var gået i gang med en kandidatuddannelse inden for fire år, mens 24 pro- cent af dem, der afbrød en bacheloruddannelse, var i gang med en professionsbacheloruddannelse inden for fire år. Af tabel 4 fremgår, at 90,8 procent af de studenterårsværk, som blev optjent på professionshøjskolerne i 2011, blev optjent af de respektive professionshøjskolers egne stude- rende.
7,2 procent af studieår optjent i 2011 blev optjent af overførselsstuderende, mens 0,1 procent blev optjent af gæstestuderende fra en anden dansk uddannelsesinstitution. Tabel 5 viser, at 94,6 procent af studieårene optjent på universiteterne i 2011 blev optjent af de studerende på de respektive universiteter selv. 1,5 procent af de studerendes arbejdsår optjent i 2011 blev optjent af inviterede studerende fra en anden dansk uddannelsesinstitution, mens 3,9 procent blev optjent af inviterede studerende fra en udenlandsk uddannelsesinstitution.
Antallet af studerende med en HBO-bacheloruddannelse omfatter også personer med "Anden videregående uddannelse". Med hensyn til diplomuddannelserne udgør HBO-bacheloruddannelserne den største gruppe af studerende med 46 procent, efterfulgt af personer med en uddannelse under tertiært niveau med 31 procent. På ungdomsuddannelserne udgør personer med en uddannelse under det videregående niveau den største andel af eleverne med 61 procent.
Det er Undervisningsministeriets vision at arbejde for mere sammenhæng i de videregående uddannelser. Vi ønsker at indføre fleksible uddannelsesvalg, hvor uddannelsessamarbejdet inden for og mellem institutioner skal bidrage til at tilpasse uddannelsernes strukturer og indhold, så det i højere grad er muligt for de studerende at skifte vej eller kombinere relevante fagområder inden for alle forskellige uddannelsesområder. institutioner og sektorer.
Sammenhæng på islandsk
Samarbejde om videngrundlag
Institutionerne skal i samarbejde blive bedre til at udnytte hinandens videngrundlag og stærke positioner på tværs af sektorerne, så kvaliteten af uddannelserne på de videregående uddannelser forbedres. Der skal forskes videre i problemstillinger med relevans for tværgående samarbejde og denne viden skal bruges på institutionerne til gavn for lærere, studerende, videreudvikling af eksisterende uddannelser og udvikling af nye relevante uddannelsestilbud.
Afskaffelse af supplering
Brobygning i Sydvest-Danmark
Fra erhvervsakademi til kandidat- uddannelse
Eksempler på samarbejder på tværs af uddannelsessektorer
- Meritgaranti
- Efter- og videreuddannelse hele livet igennem Uddannelsesministeriet gennemførte i 2011 en reform
- Innovation og entreprenørskab
- Praktik og erhvervssamarbejde
- Mere sammenhæng i de videregående uddannelser
- Reform af rammerne for de videregående uddannelser
- Reform af de videregående uddannelser a. Det fleksible uddannelsesvalg på – og på tværs af
Det er et vigtigt element i det nye fleksible uddannelsesvalg inden for – og mellem – institutioner. Efter et godkendt udlandsophold skal studerende have overført alle ECTS fra udlandsophold; dette bør være et krav for både institutionen og den studerende. Efter udlandsopholdet skal den studerende have overført alle ECTS af det godkendte udlandsophold; dette bør være et krav for både institutionen og den studerende.
Hvad angår de videregående uddannelser, skal vi uddanne folk, der kan skabe og udvikle arbejdspladser, fx ved opstart af virksomheder eller udvikling af nye services og produkter i eksisterende virksomheder. En ny national innovationsstrategi skal sætte fokus på, hvordan innovation og entreprenørskab integreres i alle videregående uddannelser. Ikke alle elever skal uddannes til specifikke jobfunktioner, men alle elever skal tilegne sig kompetencer i deres uddannelse, der kan styrke overgangen til arbejdsmarkedet.
Gennem erhvervssamarbejde og/eller praktik skal de studerende tilegne sig kompetencer, der kan styrke overgangen til arbejdsmarkedet. Én lov for alle videregående uddannelser: Visionen er én samlet og sammenhængende struktur på de videregående uddannelser med fokus på gennemsigtighed og større fleksibilitet i uddannelserne. Kurserne skal give de studerende – brede eller snævre – erhvervskompetencer på både erhvervsakademi-, bachelor- og kandidatniveau.
Meritgaranti: Efter ophold i udlandet skal studerende have overført alle ECTS fra studier i udlandet; det bør være et krav til både institutionen og den studerende. Erhvervssamarbejde og praktik: Gennem erhvervssamarbejde og/eller praktik skal den studerende tilegne sig kompetencer, der kan styrke overgangen til arbejdsmarkedet. Universitetsloven regulerer både universiteternes institutionelle forhold, samt universiteternes udbud af bachelor- og kandidatuddannelser, ph.d.- og kandidatuddannelser mv.
Kandidatuddannelser udbydes både efter universitetsloven og lov om erhvervsuddannelser for voksne (VfV-loven). Ungdomsuddannelser og diplomuddannelser er reguleret i lov om erhvervsuddannelser (systemet for ungdomsuddannelser) for voksne. Ungdomsuddannelser og diplomuddannelser er reguleret i lov om erhvervsuddannelser (systemet for ungdomsuddannelser) for voksne.
Lov om videregående kunstneriske uddannel- sesinstitutioner under Kulturministeriet og Lov om Danmarks Biblioteksskole regulerer både de institutionelle og uddannelsesmæssige – ordinære som efter-videreuddannelse – forhold på de kunstneriske og kulturelle uddannel- sesinstitutioner. Lov om maritime uddannelser regulerer de overordnede rammer for de maritime uddan- nelser og uddannelsesinstitutioner.
