Rapporten tager udgangspunkt i en bred definition af social innovation og sociale iværksættere, som er inspireret af forskningslitteraturen på området. Undersøgelsen bemærker, at begrebet iver dækker over nogle specifikke kompetencer, der er vigtige for at igangsætte social innovation.
Deltagerkredsens sammensætning er altafgørende
Det er særligt fordelagtigt, hvis projekter modtager kapital fra eksterne kilder og skal demonstrere en organisatorisk indretning, der kan fange den.
Kommunerne har en bred berøring med social innovation
Det vidner om en fremadrettet tendens blandt kommunerne, at social innovation er en aktiv strategi for kommunernes arbejde. I et af projekterne dannede kommunens involvering udgangspunkt for udarbejdelsen af kommunens strategiske udgangspunkt for det fremtidige arbejde for social innovation.
Tilførslen af midler til projekterne er vig- tigt, men vanskeligt
Andre aktører inden for social innovation understreger dog samtidig, at inddragelse af kommuner i social innovation skal være hjælp og støtte til arbejdet med projekter og ikke skabelsen af officielle politikker og strategier på området. Kommunernes tilgang til social innovation bør derfor ikke være for top-down, men bør fortsat være fleksibelt understøttende.
Anbefalinger til forbedrede rammevilkår for social innovation i yderområder
Kommunen deltager i sociale innovationsprojekter sammen med andre aktører (samfund, virksomheder, videninstitutioner mv.). innovation og at formulere strategier på dette område. Derfor vurderes det, at det for yderligere at styrke potentialet for social innovation er vigtigt at understøtte professionaliseringen af projektledelsen.
Øhavets restaureringscenter på Ærø Projektets hovedformål: Det gamle skibsværft i
- Opstart af et socialt innovationsprojekt på Ærø
- Samarbejdet omkring Øhavets restaure- ringscenter
- Øhavets restaureringscenters styrker og effekt på lokalmiljøet
- Udfordringer i forbindelse med Øhavets restaureringscenter
- Centrale læringspunkter
Især den lokalpolitiske opbakning var vigtig i forbindelse med finansieringen samt den lokale opbakning til projektet. Inddragelsen af de mange lokale aktører bidrog over tid til at sikre projektets lokale forankring og bidrog til, at forskellige kompetencer, der er relevante for projektet, er tæt knyttet til projektets fremdrift. På trods af at projektet har været i gang i en årrække, er det endnu ikke afsluttet.
Det var derfor ikke nemt for projektet at sikre lokal forankring, hvilket var et vigtigt udgangspunkt for projektet. Samtidig var det afgørende for projektet, at der var lokalpolitisk opbakning, og at Ærø Kommune garanterede videreførelsen af genopretningscentret og Realdanias finansiering og rådgivning.
Claudis Have i Lemvig
- Opstart af café og socialt tilbud i Lemvig Ideen til Claudis Have opstod i socialpsykiatrien i
- Samarbejdet omkring Claudis Have Claudis Have er i udgangspunktet et rent kommu-
- Claudis Haves styrker og effekt på lokal- miljøet
- Udfordringer i forbindelse med etablerin- gen og driften af Claudis have
- Centrale læringspunkter
Fakta om Claudis Have: Claudis Have er en cafe og specialbutik i centrum af Lemvig. Vedrørende erhvervspraktikken fungerer Claudis Have som erhvervscenter på linje med andre lokale private virksomheder. Claudis Have ligger i centrum af Lemvig, og har et særdeles godt samarbejde med de øvrige lokale erhvervsdrivende i og omkring byens gågade.
At arbejde hos Claudis Have giver medarbejderne følelsen af at være en del af lokalsamfundet. Ligeledes holder Claudis Have lukket i to af sommerens travleste uger, for at imødekomme ferien.
Sundhedsinfoen i FrivilligCenter Lolland
- Opstart af et socialt innovationsprojekt på Lolland
- Samarbejde om Sundhedsinfoen i Friv- illigCenter Lolland
- Frivilligcenter Lolland og Sundhedsinfo- ens styrker og effekt på lokalmiljøet
- Udfordringer i forbindelse med Frivillig- center Lolland og Sundhedsinfoen
- Centrale læringspunkter
- Opstart af projektet
- Samarbejdet omkring ”Det gode vært- skab” i Norddjurs Kommune
- Projektets styrker og effekt på lokalmiljø- et
- Udfordringer i forbindelse med ”Det gode værtskab” i Norddjurs Kommune
- Centrale læringspunkter
Der er derfor et stort behov for at tackle problemet og skabe de rammer, som det frivillige engagement kan udfolde sig indenfor. Projektet "godt gæstfrihed" tog udgangspunkt i disse resultater og havde til formål at gøre "en god velkomst" til et brand for Norddjurs kommune. Som et første delelement har kommunen gennemført en spørgeskemaundersøgelse og en række bytursundersøgelser blandt borgere, virksomheder og foreninger for at afdække den aktuelle status for 'godt gæstfrihed' i kommunen.
Blandt de lokale initiativer, der er igangsat som følge af Det gode Värtskab, skal også nævnes fælles åbne arrangementer. Samtidig har kommunen også måtte erkende, at der stadig er et stort potentiale i at forankre ideer om "god modtagelse".
Kirkestien over Tryggevælde Ådal
- Opstart af projektet
- Samarbejdet omkring Kirkestien over Tryggevælde Ådal
- Projektets styrker og effekt på lokalmiljø- et
- Udfordringer i forbindelse med Kirkestien over Tryggevælde Ådal
- Centrale læringspunkter
En proaktiv indsats fra kommunens side kan være med til at øge samspillet mellem de lokale initiativer og dermed øge deres samlede værdi. Etableringen af stisystemet var medvirkende til at gøre området omkring Tryggevælde Ådal attraktivt. Grundlaget for Kirkestien er et godt eksempel på, hvordan udnyttelse af synergier mellem de enkelte foreningers ressourcer og interesser kan være medvirkende til at sikre succesfulde projekter.
Projektet har i høj grad bidraget til større brug af ådalen som rekreativt område for lokale foreninger og borgere. Projektet omkring Kirkestien er også et godt eksempel på vigtigheden af kommunalt engagement og samarbejde for at sikre projektsynergi med andre planer og indsatser for området.
Nymindegab projektudvikling og Nymin- degab Strand-ishus
- Opstart af Nymindegab Projektudvikling Ideen omkring overtagelsen og renoveringen af
- Samarbejdet omkring Nymindegab Pro- jektudvikling
- Nymindegab Projektudviklings styrker og effekt på lokalmiljøet
- Udfordringer i forbindelse med Nyminde- gab Projektudvikling
- Centrale læringspunkter
Varda kommune støttede projektet, og den lokale sparekasse spillede en vigtig rolle, da N.P.U. Det vurderes, at deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder for det meste vil være inden for turisme- og serviceerhverv, som repræsenterer en stigende andel af den lokale erhvervsstruktur. Det er således forudset, at det fremtidige overskud fra gletsjeren skal bruges til finansiering af fremtidige projekter i N.P.U.
Den største udfordring for projektet var dog den manglende godkendelse fra Naturstyrelsen til at udvide ishuset til en strandpavillon. Foreningen mener i den forbindelse, at Naturstyrelsen i Norge har udvist meget ringe fleksibilitet og velvilje ved at give dispensation fra de gældende regler til projektet.
Fab Fyn
- Opstart af et socialt innovationsprojekt i Ryslinge
- Samarbejde om Fab Fyn
- Fab Fyns styrker og effekt på lokalmiljøet Styrken i Fab Fyn ligger i, at der er etableret et tæt
- Udfordringer i forbindelse med Fab Fyn En udfordring for Fab Fyn er, at projektet ligger på
- Centrale læringspunkter
Det er samtidig også Innovationshøjskolen, som er facili- tator for Fab Fyn og varetager ledelsen af projek- tet. Den er- faring, der er opnået fra de tidligere projekt har været vigtigt i etableringsfasen af Fab Fyn og har fra start klargjort det økonomiske fundament for projektet. Der er med det in mente forventning om, at Fab Fyn på den lange bane vil være medvirkende til at skabe nye arbejdspladser og dermed potentielt også øget vækst og velstand til området.
Tanken er, at projektlederen kan være forankret i højskolen, men udelukkende arbejde for Fab Fyn-organisationen. Det kræver dog et organisatorisk set-up, der kan håndtere Fab Fyns bredere markedsføring.
Begrebsafklaring
Bevidstheden om muligheden breder sig, men der er stadig potentiale til at øge den. Fab Fyn viser, hvordan en uddannelsesinstitution som Ryslinge Innovationshøjskole, som initiativtagere til at etablere et lokalt iværksættermiljø, kan skabe positive forandringer med potentielt store effekter for området. Fab Fyn viser også potentialet i uddannelsesinstitutionerne som initiativtagere, men også i forhold til, at studerende kan være lokale forandrings- og innovationsagenter.
Eksemplet belyser også, hvordan et lokalområde har formået at omdanne et sovende erhvervsområde og derved lokale arbejdspladser til en ny funktion, der på sigt kan skabe nye arbejdspladser og lokal vækst. En læringspunkt er også, at det på trods af en stor og kompetent gruppe af deltagere kan være svært at definere det rigtige organisatoriske set-up, der kan føre Fab Fyb fra projekt til etablering med sikker drift af de virksomheder, der lejer lokalerne.
Definition af social innovation, social en- treprenørskab og sociale entreprenører
Social innovation
Social innovation bruges som begreb i mange sammenhænge, og derfor findes der også flere definitioner af begrebet. Social innovation er skalerbar og har potentiale til at blive spredt til andre områder." Det er derfor et fællestræk for de to definitioner, at social innovation sigter mod at tilfredsstille et specifikt socialt (samfunds)behov, samtidig med at der også er et bredere fokus på at forbedre og ændre de generelle sociale og økonomiske forhold.
Behovet for at adskille social innovation fra konventionel innovation ligger i budskabet om, at de er store. Denne tværfaglige tilgang mellem forskellige aktører i samfundet er illustreret i figur 6, der viser, hvordan det er i konvergensen mellem sektorer, at social innovation opstår.
Social entreprenørskab og sociale entre- prenører
På en mere hjemlig skala er social innovation defineret af to danske praktikere og forfattere til en bog om social innovation. Som de forskellige definitioner og tilgange til social innovation viser, er social innovation ikke i sagens natur ensidig eller noget, der blot løses af enten den offentlige sektor eller private virksomheder. Som beskrevet i forrige afsnit kan social innovation forekomme mange steder, så der er ikke behov for, at en social iværksætter står bag social innovation.
På trods af dette er social innovation og sociale entreprenører tæt beslægtede, da målet for sociale iværksættere er at skabe sociale eller samfundsmæssige forandringer. Som en social innovation placerer socialt entreprenørskab sig i krydsfeltet mellem den offentlige, private og frivillige sektor.
Er entreprenant
Forskel på social innovation og social entreprenørskab
Hvorvidt socialt entreprenørskab nødvendigvis skal indebære en eller anden form for markedsperformance eller økonomisk aktivitet, og om begrebet er knyttet til bestemte organisationsformer, afhænger af det valgte perspektiv og definition. Det kan være nyttigt at skelne mellem sociale iværksættere og sociale (socioøkonomiske) virksomheder. Som vist i de to foregående afsnit er social innovation og socialt entreprenørskab i høj grad overlappende begreber på grund af både fokus på at skabe social og samfundsmæssig værdi gennem nye metoder.
Mens social innovation i vid udstrækning defineres som en aktivitet eller som et output af en specifik proces, defineres socialt entreprenørskab mere efter karakteristikaene hos de implementerende aktører - de sociale iværksættere -. Ud fra dette synspunkt er social innovation derfor et bredere begreb end socialt entreprenørskab, idet social innovation kan opstå steder og gennem mennesker, der ikke kun omfatter sociale iværksættere, men også mange andre typer af interessenter og aktører.
Social innovation og sociale entreprenø- rer i yderområder
Definition af et yderområde
Social innovation handler om at løse sociale og samfundsmæssige problematikker på en ny må- de. Som det er beskrevet i definitionsafsnittet, ud- springer social innovation dog ofte i samspillet mel- lem den offentlige, den private og den frivillige sek- tor. Det er i grænsefladerne mellem de tre sekto- rer, at social innovation opstår og det stiller derfor krav til samarbejdsevner på tværs af de forskellige aktører.
Derfor var det en grundlæggende antagelse for projektet, at en af kilderne til succesfuld social innovation i yderområder ligger i evnen til at danne samarbejdskonstellationer på tværs af disse sektorer. I projektet arbejdede vi derfor med den antagelse, at nye samarbejdsrelationer er en forudsætning for øget social innovation og flere sociale iværksættere i danske yderområder.
SOCIAL INNOVATION OG SOCIALE ENTREPRENØRER I YDEROMRÅDER
ET INSPIRATIONSKATALOG MED EKSEMPLER PÅ SOCIAL INNOVATION I DANSKE YDEROMRÅDER
BYFORNYELSE
