Tilsynsrapport
Lolland Kommune
STU Hunseby
Anmeldt tilsyn
September 2016
INDHOLD
1. Tilsynets samlede vurdering 3
1.1 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger 5
2. Oplysninger 6
3. Datagrundlag 7
3.1 Opfølgning fra tidligere og andre tilsyn 7
3.1.1 Opfølgning på foregående tilsyn 7
3.1.2 Opfølgning fra andre tilsyn 7
3.2 Faglig og pædagogisk praksis 8
3.2.1 Pædagogiske metoder 8
3.2.2 Faglige metoder og tilgange 8
3.3 Dokumentation og progression 9
3.3.1 Uddannelsesplaner, pædagogisk plan og evaluering 9
3.4 Opbygning af uddannelsens indhold 9
3.4.1 Afklaringsforløb 9
3.4.2 Hverdagens praksis – faglig undervisning 10 3.4.3 Hverdagens praksis – praktik forløb 10 3.4.4 Hverdagens omgangsform og omgangstone 11
3.5 Kompetencer for STU-eleven 12
3.5.1 Personlige kompetencer 12
3.5.2 Sociale kompetencer 12
3.5.3 Faglige kompetencer 12
3.5.4 Erhvervsrettede kompetencer 12
3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold 13 3.6.1 Tilrettelæggelse af hverdagen – driften af STU 13 3.6.2 Personalenormering og uddannelsesmæssige
forudsætninger 13
3.6.3 Internt samarbejde og kommunikation 13
3.6.4 Eksternt samarbejde 14
3.6.5 Procedurer og administrative retningslinjer 14
3.7 Fysiske rammer 15
4. Formål og metode 16
4.1 Lovgivning på området 16
4.2 Formål med tilsynet 16
4.3 Metode 16
4.4 Tilsynets varsling og tilrettelæggelse 17
4.5 BDO’s definition på bemærkninger og anbefalinger 17
5. Præsentation af BDO 18
Dette er afrapporteringen af et STU-tilsyn, som BDO har foretaget.
Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om borgerens hjemsted.
Anden del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og skriftligt dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræ- der indledningsvist i rapporten.
Tilsynet er udtryk for et øjebliksbillede.
Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO.
Forord
Tilsynets form, indhold, metode og afvikling er afstemt
med kommunen
.BDO har på vegne af Lolland Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på STU Hunseby. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og skriftligt materiale.
Det overordnede indtryk af tilbuddet er, at der er et velfungerende uddannelsestilbud til målgruppen af elever. Alle eleverne modtager en individuelt tilrettelagt uddannelse og hvor der kan fremvises progression.
Både leder og medarbejderne fremstår, som ved tidligere tilsyn, med stort engagement for målgruppen af elever og deres arbejdsplads.
Det er dertil tilsynets vurdering, at STU Hunseby siden sidste tilsyn har fået etableret et samarbejde med det nye tilknyttede botilbud. Det vægtes her, at botilbud og STU-uddannelse skal leverer en helhedsorien- teret indsats overfor eleverne. Tilsynet bemærker endvidere, at tilbuddet har haft fokus på ressourcean- vendelsen, hvorfor de aktuelt afprøver et pilotprojekt med sammenlægning af to uddannelseslinjer og dette skal siden evalueres.
I forhold til anbefalingen fra sidste tilsyn omkring en mere overskuelig skabelon til/for elevplaner, bemær- ker til, at der er et nyt koncept på vej fra UU og når det er færdigudviklet skal det siden implementeres på STU-uddannelsen.
Faglig og pædagogisk praksis
Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet har fokus på at leverer en individuel uddannelse til hver enkelt STU- elev, hvor der anvendes en palet af pædagogiske metoder. Dermed tilpasses den pædagogiske praksis fort- løbende målgruppen af elever. Det vurderes endvidere, at fundamentet for de metodiske tilgange er aner- kendelse. Det vurderes desuden, som ved tidligere tilsyn, at tilbuddet anvender flere forskellige faglige og specialpædagogiske tilgange, ligesom de fortløbende er opmærksomme på at være undersøgende over for nye tiltag og få disse afprøvet og/eller implementeret i praksis. Netop denne gode fortløbende undersø- gende tilgang, anser tilsynet for, at være en af de store styrker ved STU Hunseby.
Dokumentation og progression
Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet opstiller delmål på baggrund af de langsigtede mål fra UU og dette sker tematisk, sådan at der både er fokus på faglige, sociale, personlige og erhvervsrettede kompetencer.
Ligesom det vurderes, at eleverne opnår progression.
Tilsynet har tidligere givet en anbefaling om, at skabelonen kunne udarbejdes med en større overskuelighed og i den forbindelse bemærkes det, at der er nyt koncept på vej.
Opbygning af uddannelsens indhold
Det er tilsynets vurdering, at der kan leveres et reelt afklaringsforløb, såfremt det skønnes relevant. Der ud over arbejder tilbuddet med en introduktionsfase for eleverne til deres STU-uddannelse, fokus er her på socialisering og tryghed. Det vurderes dertil, at eleverne modtager relevant faglig undervisning og at denne er målrettet målgruppen af elever.
Når det gælder praktikdelen i uddannelsen, vurderes det, at denne aktuelt ikke fungerer optimalt, fx kan der forekomme for lang tid førend Jobcenteret får igangsat eksterne praktikforløb for eleverne, hvilket kan medføre at elevernes motivation kan sive jf. at eksterne praktikker netop er et område, hvor eleverne kan være ekstra sårbare, da de her skal ud på egen hånd. Tilsynet anbefaler derfor, at ledelsen af STU får set på om der kunne være andre måder at optimere organiseringen på.
Det er tilsynets vurdering, at STU Hunseby har fokus på omgangsform og omgangstone mellem eleverne fx observerer de fortløbende elevernes indbyrdes forholdemåde og italesættelser overfor og til hinanden. Er der udfordringer, så håndteres disse. Tilsynet bemærker i den forbindelse, at eleverne som deltager i tilsynet italesætter, at der blandt eleverne kan være en tendens til at benævne nogle af eleverne som tilhørende en ”taberklike”.
1. TILSYNETS SAMLEDE VURDE-
RING
Tilsynet bemærker desuden, at der hersker uenighed mellem STU-uddannelsen og UU omkring normeringen af et uddannelsesforløb for én enkelt STU-elev, og denne eksakte elev kan have udfordringer, som påvirker den generelle omgangsform på stedet.
Kompetencer for STU-eleven
Det er tilsynets vurdering, at eleverne igennem deres uddannelse får mulighed for at udvikle deres person- lige kompetencer og tilsynet har i den forbindelse noteret sig, at de elever som deltager i dette tilsyn begge positivt bekræfter udvikling af disse.
Der vurderes endvidere, at eleverne har mulighed for at udvikle deres sociale kompetencer igennem deres uddannelse, hvilket understøttes af elevernes oplysning om, at de har fået nye venner, som de også ses med uden for uddannelsestid.
Eleverne har fået mulighed for at udvikle deres faglige kompetencer og dette sker på individuel og målret- tet vis, ligesom eleverne har mulighed for at erhverve erhvervsrettede kompetencer, men også at dette kunne yderligere optimeres jf. den aktuelle udfordring med praktikforløbene. Det skal dog noteres, at begge elever som deltager i tilsynet har modtaget praktikophold og de afventer nye.
Organisatoriske og personalemæssige forhold
Det er tilsynets vurdering, at driften af STU Hunseby sker på velfungerende vis og aktuelt er der fokus på, at få etableret en god form for organisering, sådan at ressourcerne og kompetencerne fra de tilknyttede medarbejdere fra botilbuddet kommer godt i spil.
Det vurderes endvidere, at tilbuddet på god og relevant vis får sat medarbejderes forskellige kernekompe- tencer godt i spil og dermed får anvendt flerfagligheden til en tværfaglig indsats overfor målgruppen af elever.
Tilsynet bemærker, at der opleves ændringer i målgruppen og at tilbuddet oplever elever med flere kom- plekse udfordringer, som dermed stiller krav til personalet og tilbuddets normering.
Det er tilsynets vurdering, at der er et velfungerende internt samarbejde på STU-tilbuddet. Tilsynet har i den forbindelse noteret sig, at man er god til at vidensdele på tværs internt på tilbuddet, ligesom tilbuddet finder, at de har god gavn af, at være del af deres hovedorganisation under Lolland Kommune. Fx er der et velfungerende samarbejde med de medarbejdere, som yder § 85 støtte til nogle af eleverne på skolen.
I forhold til det eksterne samarbejde, vurderes det, at tilbuddets primære eksterne samarbejdspartnere er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Socialpsykiatrien i Lolland Kommune og Jobcenteret. I rela- tion til UU vurderes det, at samarbejdet er blevet styrket jf. at der har været en god dialog og der er blevet udarbejdet en rammesætning for samarbejdet. Der forekommer dog også data som henviser til, at det kunne være givtigt med yderligere dialog vedr. en form for gensidig forventningsafstemning, hvorfor dette anbefales.
I forhold til samarbejdet med Jobcenteret har man vurderet, at det ville være en styrke med én sagsbe- handler jf. at vedkommende ville opnå et øget kendskab og dermed en ekspertise i målgruppen for STU.
Aktuelt er dette dog udfordret ved den sårbarhed der kommer, når kun en jobkonsulent arbejder med området.
Det er tilsynets vurdering, at der er et relevante retningslinjer for medicinhåndtering, magtanvendelse og grænseoverskridende adfærd. Tilbuddet har haft en stigning i grænseoverskridende adfærd, men dette kan igen være for nedadgående jf. ændringer i elevgrundlaget.
Fysiske rammer
Det er tilsynets vurdering, at de fysiske rammer udgør et godt læringsmiljø, hvor der både er plads til gruppeundervisning, individuel undervisning og socialisering.
1.1 TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER
Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud:
Bemærkninger
1. Tilsynet bemærker, at der opleves ændringer i målgruppen og at tilbuddet oplever elever med flere komplekse udfordringer, som dermed stiller krav til personalet og tilbuddets normering 2. Tilsynet bemærker, at eleverne som deltager i tilsynet italesætter, at der blandt eleverne kan
være en tendens til at benævne nogle af eleverne som tilhørende en ”taberklike”.
3. Tilsynet bemærker, at der hersker uenighed mellem STU-uddannelsen og UU omkring norme- ringen af et uddannelsesforløb for én enkelt STU-elev, og denne eksakte elev kan have udfor- dringer, som påvirker den generelle omgangsform på stedet
4. Tilsynet bemærker, at tilbuddet har haft fokus på ressourceanvendelsen, hvorfor de aktuelt afprøver et pilotprojekt med sammenlægning af to uddannelseslinjer og dette skal siden eva- lueres.
5. Tilsynet bemærker, at der er et nyt elevplanskoncept på vej fra UU og når det er færdigudvik- let skal det siden implementeres på STU-uddannelsen.
Anbefalinger
1. Samarbejdet med UU er blevet styrket jf. at der har været en god dialog og der er blevet ud- arbejdet en rammesætning for samarbejdet. Der forekommer dog også data som henviser til, at det kunne være givtigt med yderligere dialog vedr. en form for gensidige forventningsaf- stemning, hvorfor dette anbefales.
2. Praktikdelen i uddannelsen fungerer i dag ikke optimalt, fx kan der forekomme for lang tid førend Jobcenteret får igangsat eksterne praktikforløb for eleverne, hvilket kan medføre at elevernes motivation kan sive jf. at eksterne praktikker netop er et område, hvor eleverne kan være ekstra sårbare, da de her skal ud på egen hånd. Tilsynet anbefaler derfor, at ledel- sen af STU får set på om der kunne være andre måder at optimerer organiseringen på.
Anbefaling om påbud
Ingen anbefaling om påbud til kommunen.
2. OPLYSNINGER
Adresse
Birkevænget 1, Hunseby, 4930 Maribo Leder
Afdelingsleder Tina Kondrup Tilbudstype og juridisk grundlag
Tilbuddet er et kommunalt uddannelsestilbud.
Tilbuddets juridiske grundlag er LBK nr 783 af 15/06/2015.
Antal pladser 70 pladser Takst pr. døgn
Prisen for en STU-uddannelse kr. 21.666 pr. måned.
Målgruppebeskrivelse
Målgruppen er unge mellem 16 og 25 år, som er udviklingshæmmede og/eller har andre former for særlige behov, hvor det ikke er bestemte typer af funktionsnedsættelser eller bestemte diagnoser, der er afgørende for den unges berettigelse til et 3-årigt uddannelsesforløb, men alene det faktum, at den unge ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom der ydes specialpædagogisk støtte.
Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af:
- 1 skoleleder – afdelingsleder, pædagog
- 8 socialpædagoger – heraf 2 med specialpædagogisk overbygning - 1 pedel/pædagog
- 2 lærer, heraf 1 musiklærer og miljøterapeut - 1 lærer/pædagog
- 2 seniormedarbejdere
- 2 flexmedarbejdere – omsorgsmedhjælpere - 1 PGU uddannet medhjælper
Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 22.08 2016 kl. 9.00 – 13.00 Deltagere i interviews
Leder:
• Tina Kondrup. Afdelingsleder siden 2011, uddannet pædagog og en diplom i 2015.
Medarbejdere:
• Medarbejder fra Grøn linje, som er uddannet lærer
• Medarbejder fra Grøn linje, som er uddannet pædagog Elever:
• To elever fra Grøn linje, en på andet år og en på tredje år.
Tilsynsførende
Pernille Remming (Manager, cand.scient)
Rikke Due (Senior Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog)
3. DATAGRUNDLAG
3.1 OPFØLGNING FRA TIDLIGERE OG ANDRE TILSYN
3.1.1 Opfølgning på foregående tilsyn
Data Ved det foregående anmeldte tilsyn, december 2015, foretaget af BDO blev der givet en anbefaling:
1. Tilsynet anbefaler i lighed med sidste år, at det fortsat bør overvejes om der kan findes en mere overskuelig skabelon til elevplanerne.
Leder oplyser i den forbindelse at de bevidst ikke har arbejdet med anbefalingen, idet de er vidende om, at der er nyt koncept på vej. Konceptet vil komme fra UU og vil have en form, som STU så siden skal anvende og følge op på som uddannelsesleverandør.
Adspurgt til væsentlige ændringer siden sidste tilsyn oplyser leder, at det nye botilbud nu er startet op, der bor nu ni borgere i dette. Sidst i september er det fyldt op, idet der her er visiteret en borger til den sidste ledige plads. Der er ansat fire pædagoger i tilbuddet og der skal ansætte to mere fremadrettet. De elever der bor i dette botilbud skal være tilknyttet STU Hunseby.
Leder oplyser i den forbindelse, at det er en fordel at begge områder hører under hende, idet der skal være et tæt samarbejde, samt at medarbejderne på botilbuddene er en del af personalet på STU. Det hele skal derfor ses i en helhed.
En anden væsentligt ændring er, at man på uddannelsen har sammenlagt to linjer, sådan at den tidligere gule linje for elever med multiple funktionsnedsættelser nu hører under grøn linje. Sammenlægningen er sket med afsæt i at finde den bedste platform for an- vende ressourcerne på bedst mulige vis og det er et forsøg og skal siden evalueres.
Adspurgt til om der har været klager siden sidste tilsyn, oplyser leder, at dette har der ikke været.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at STU Hunseby siden sidste tilsyn har fået etableret et sam- arbejde med det nye tilknyttede botilbud. Det vægtes her, at botilbud og STU-uddan- nelse skal leverer en helhedsorienteret indsats overfor eleverne.
Tilsynet bemærker endvidere, at tilbuddet har haft fokus på ressourceanvendelsen, hvorfor de aktuelt afprøver et pilotprojekt med sammenlægning af to uddannelseslinjer og dette skal siden evalueres.
I forhold til anbefalingen fra sidste tilsyn omkring en mere overskuelig skabelon til/for elevplaner, bemærker til, at der er et nyt koncept på vej fra UU og når det er færdigud- viklet skal det siden implementeres på STU-uddannelsen.
3.1.2 Opfølgning fra andre tilsyn
Data Adspurgt om der har været tilsyn fra andre instanser, herunder Embedslæge, Arbejdstil- syn, Brandtilsyn eller Fødevaretilsyn, oplyser leder, at der har været det årlige brandtil- syn. Tilsynet får udleveret en bekræftelse på brandtilsynet.
Tilsynets vurdering
Tilsynet har noteret sig informationen og har ingen yderligere kommentarer.
3.2 FAGLIG OG PÆDAGOGISK PRAKSIS
3.2.1 Pædagogiske metoder
Data Ved de tidligere tilsyn er det oplyst, at uddannelsen gives som en individuel uddannelse, hvorfor de i deres tilgang er anerkendende og individuel overfor den enkelte elev. Der arbejdes derfor også med en palette af pædagogisk metoder og tilgange, men hvor aner- kendelse er fundamentet.
Et nyt tiltag er en aktørbog, som omhandler det at være ung i dag. Aktørbogen har øget målrettetheden mod at gå fra være ung til at blive voksen.
Medarbejderne understøtter leder ved tilsvarende at oplyse, at arbejder individuelt og anerkendende.
Tilsynet spørger i den forbindelse ind til, at et par konkrete praksiseksempler på en indi- viduel anerkendende tilgang? Den ene medarbejder fremviser her noget undervisnings- materiale og fortæller om, hvordan de involverer eleverne i at vælge fokuspunkter i ma- terialet og dermed målrette deres undervisning mod dette.
Et andet eksempel er, at noget materiale fra botræningsdelen (madlavning), hvor hver elev har valgt fem retter og som de skal øve sig i lave. Til denne undervisning er der li- geledes udarbejdet et skema for hvilken læringsstil der er den enkelte elevs styrke.
Denne viden inddrages så siden didaktisk fx anvender nogle elever i-pads, eller pen-fri- ends, nogen skriver opskrifterne selv, andre tilretter opskrifterne løbende selv.
Den anden medarbejder redegør for, at vedkommende konstant er bevidst om at under- støtte motivation og udvikling og derfra langsomt bygge på og hæve niveauet for hver enkelt STU-elev.
Tilsynet observerer, at begge medarbejdere ivrigt og med stor dedikation gerne vil frem- vise og fortælle om deres konkrete praksis håndtering overfor og med STU-eleverne. Det observeres ligeledes, at de har kendskab til hinandens valgte metoder.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet har fokus på at leverer en individuel uddannelse til hver enkelt STU-elev, hvor der anvendes en palet af pædagogiske metoder. Dermed tilpasses den pædagogiske praksis fortløbende målgruppen af elever. Det vurderes end- videre, at fundamentet for de metodiske tilgange er anerkendelse.
3.2.2 Faglige metoder og tilgange
Data Medarbejderne som deltager i tilsynet, oplyser, at de fortløbende forholder sig ajour og vidensdeler de nye understøttende specialpædagogiske tilgange som de stifter bekendt- skab med.
Medarbejderne fortæller dertil, at de anvender visuelt understøttende materiale, både til den enkelte elev, men også i mere gruppeorienteret undervisning.
Et konkret tiltag er dertil den førnævnte aktørmappe, hvor der er undervisningsmateri- ale målrettet det at være ung i dag. De arbejder blandt andet her med de unges selvud- vikling og selvforståelse samt rummelighed. Dette sker igennem helt konkrete øvelser, som forefindes i mappen. Øvelserne kombinerer forståelse og selvbevidsthed og er udar- bejdet af CFU.
Til forståelse af samfundet og dets udvikling, anvender de gerne at se ULTRA nyt, hvor de blandt andet har fokus på give de eleverne en samfundsforståelse og oplyse dem om kommunikation- og argumentationsmetoder.
Tilsynet får udleveret en række dokumenter som er uddannelsestilbuddets værktøjer i den konkrete undervisning med de unge. Fx 1) et understøttende arbejdsprocesskema for indkøb og madlavning. 2) et mål/ønskeskema for fem madretter. 3) et dialog/spørgs- målsskema til elevrefleksion i forhold til deres ønskede mål for uddannelsen mm og 4) et kompetencedokumentationsskema udarbejdet efter trafiklysmetoden.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, som ved tidligere tilsyn, at tilbuddet anvender flere forskel- lige faglige og specialpædagogiske tilgange, ligesom de fortløbende er opmærksomme på at være undersøgende over for nye tiltag og få disse afprøvet og/eller implementeret i praksis. Netop denne gode fortløbende undersøgende tilgang, anser tilsynet for, at være en af de store styrker ved STU Hunseby.
3.3 DOKUMENTATION OG PROGRESSION
3.3.1 Uddannelsesplaner, pædagogisk plan og evaluering
Data Leder redegør for, som under rubrikken med opfølgning fra sidste tilsyn, at der er et nyt koncept på vej for både uddannelsesplaner og elevplaner. Den nuværende praksis på området er derfor den samme som ved de tidligere år, idet de afventer det nye koncept.
Medarbejderne oplyser, at de modtager overordnede mål fra UU og de arbejder så vi- dere med disse igennem elevernes uddannelse. Adspurgt til hvor ofte de evaluerer deres planer, oplyses det, at det er forskelligt. De kan fx evaluere et mål samme dag som det er opsat, alt efter målets tidshorisont. Fælles er den årlige store evaluering, hvor der også sker en tilbagemelding til UU.
Eleverne som deltager i tilsynet oplyser, at de begge har en elevplan og har kendskab til indholdet af denne. De oplyser begge, at deres mål og henviser til, at de aktuelt er i gang med specifikke forløb i uddannelsen som har sigte mod disse mål.
Eleverne fortæller også, at de samtaler med deres kontaktlærer om målene og henviser her til, at de kan have flere ugentlige samtaler. Ligesom de begge oplyser, at de be- stemt har erhvervet sig nye kompetencer.
Tilsynet får udleveret to elevplaner. De to elevplaner indeholder først formelle person- lige informationer, dernæst opstarts- og slutdato for uddannelsen. Dette efterfølges af de langsigtede mål for uddannelsen, hvor det oplyses at disse er overført fra UU’s ud- dannelsesplan. De langsigtede mål er opsat tematisk i faglige, sociale og personlige kom- petencer samt praktikforhold. Efter de langsigtede mål kommer selve STU’s pædagogi- ske handleplan, som er opdelt tematiske svarende til målene fra UU. STU opsætter så her delmål, hvor elevens funktionsniveau vurderes. Yderligere forefindes der en rubrik, hvor elevens egen vurdering kan anføres samt underviserens vurdering og dette er der mulighed for at gøre under hvert delmål.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet opstiller delmål på baggrund af de langsigtede mål fra UU og dette sker tematisk, sådan at der både er fokus på faglige, sociale og per- sonlige og erhvervsrettede kompetencer. Ligesom det vurderes, at eleverne opnår pro- gression.
Tilsynet har tidligere givet en anbefaling om, at skabelonen kunne udarbejdes med en større overskuelighed og i den forbindelse bemærkes det, at der er nyt koncept på vej.
3.4 OPBYGNING AF UDDANNELSENS INDHOLD
3.4.1 Afklaringsforløb
Data Som ved sidste tilsyn oplyses det af leder, at der kan aftales et afklaringsforløb for den enkelte STU-elev, såfremt UU vurderer dette hensigtsmæssigt. Ellers er der introdukti- onsforløb.
Medarbejderne oplyser, at de sørger for, at eleverne som starter på uddannelsen får en introduktion sådan, at de kan være trygge og kendte ved og i deres uddannelse. De af- holder de særlige introduktionsarrangementer, fx en ’Ryst sammen fest’, hvor der er et udvalg, der skal beslutte hvad festen skal bestå i. Sidste år var der nogle stationer med flødebollekastemaskine, kartoffelhammeren, og pil efter ballon. Det kan også være at feste til musik, bage snobrød og spille rundbold/stikbold mm. De oplyser også, at alle elever kommer i praktik på STU Hunseby forud for visitation.
Eleverne som deltager i tilsynet adspørges om der har været igennem et introduktions- forløb? Den ene elev kan ikke huske noget omkring et sådan, den anden elev kan fint hu- ske sit og redegør her for, at de som nye elever var meget for sig selv samt havde en del lærerkontakt. Hun kan blandt andet også huske, at de samtalte om hendes interesser.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at der kan leveres et reelt afklaringsforløb, såfremt det skøn- nes relevant. Der ud over arbejder tilbuddet med en introduktionsfase for eleverne til deres STU-uddannelse, fokus er på socialisering og tryghed.
3.4.2 Hverdagens praksis – faglig undervisning
Data Medarbejderne redegør for, at de udarbejder undervisningsskemaer, som kører ca. et halvt år ad gangen. Så efter et halvt år har eleverne mulighed for at skifte hold. De prø- ver så vidt muligt at holde fast i holdenes sammenhæng over den halve års periode el- lers kan de blive for splittede, fordi eleverne kan få en spontan lyst til at flytte hold.
Et nyt undervisningsmæssigt tiltag er ’Klassens tid’, hvor der er fokus på aktiv elevind- dragelse i og omkring relationsopbygningen. Den lærer eller pædagog, som varetager dette er den, som har den tætteste tilknytning til klassen.
Den ene elev oplyser, at vedkommende modtager undervisning i dansk samt noget mål- rettet læseundervisning, køkken og mad samt hygiejnekursus og engelsk. Det har dertil været på tale, at hun skulle have et traktorkørekort (bilteori) igennem 2 år, men det er ikke blevet til noget. Det har ikke noget med Hunseby at gøre, men mere det sted, hvor hun skulle have bilteori.
Den anden elev oplyser, at hun modtager samme undervisningstilbud, dog ikke engelsk.
Tilsynet får udleveret et skoleskema, som fremviser, at der undervises varieret og at fa- gene er målrettet elevgruppen.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at eleverne modtager relevant faglig undervisning og at denne er målrettet målgruppen af elever.
3.4.3 Hverdagens praksis – praktik forløb
Data Eleverne oplyser, at de begge har været i praktikforløb og de nu begge aktuelt er i en afventende situation for nye praktikforløb. De finder, at ventetiden førend praktikforlø- bene bliver iværksat er for lang. Den ene elev udtrykker specifikt: ”Det er ærgerligt at det skal tage så lang tid, for jeg har jo kun de her tre år til at få de erfaringer, som kan vise omverdenen hvad jeg kan, så jeg efter uddannelsen kan få et job”.
Tilsynet foreholder leder elevernes perspektiv. Leder indrømmer, at de aktuelt er udfor- dret på dette område. En af begrundelserne for dette er, at der skal findes mange prak- tikpladser, fordi de ofte kun holder et par dage. Årsagen til dette er, at opgaverne på praktikstederne ikke er tilpasset STU-elevernes kompetencer. Tilsynet spørger i den for- bindelse indtil om man på uddannelsen kunne afklare eleverne noget mere førend de kommer i praktik. Leder uddyber her, at de gør hvad de kan, fx kører de ud med ele- verne og ser praktikken førend reel opstart, ligesom der laves praktikindkøring og op- følgning. De er desuden udfordret af, at nogle praktiksteder ikke altid kan dokumentere på rette vis fx udarbejde en grundig praktikudtalelse. De har her gode erfaringer med evalueringer over telefonen, eller gennem direkte dialog i stedet for at tilsende evalue- ringsskemaer.
I den faktuelle høringsproces oplyser leder dertil, at de indenfor deres egen organisation (Center for Handicap) selv kan arrangere praktikker og dette endda meget hurtigt. De anvender blandt andet disse som en praktikafprøvning forud for eksterne praktikker.
Praktikforløb hvor Lolland Kommunes jobkonsulent skal involveres tager netop længere tid i selve planlægningen, idet man her har en procedure som skal overholdes. Procedu- ren er; at jobkonsulenten modtager et grundigt udfyldt visitationsskema, som er udar- bejdet af den pågældende elev og dennes underviser. Herefter kommer jobkonsulenten på besøg og samtaler med eleven og underviseren. Det er denne proces, som kan være tidskrævende. Proceduren er bestemt på sektorniveau.
Medarbejderne supplerer med at oplyse, at deres oplevelse er, at kommunikationen mellem dem og jobcenteret aktuelt kan forekomme langsom fx er der lang responstid på deres mail mm. Medarbejderne fortæller desuden, at de kan arbejde længe på at få mo- tiveret eleverne til en praktik. Praktikforløb for deres målgruppe af elever kan være grænseoverskridende og utrygt at komme i gang med og når der går for lang tid med at få praktikken realiseret kan elevernes motivation sive ud. Medarbejderne pointere, at
det er vigtigt, at jobcenteret er inde over elevpraktikkerne fordi det forsikringsmæssige ansvar ligger der.
Adspurgt til hvordan denne situation kunne optimeres, oplyser medarbejderne, at en løs- ning, hvor der var mere ’nærhed’ mellem STU Hunseby og Jobcenteret kunne være fin fx at en jobkonsulent havde fast kontortid på uddannelsen et par ugentlige timer.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at praktikdelen i uddannelsen i dag ikke fungerer optimalt, fx kan der forekomme for lang tid førend Jobcenteret får igangsat praktikforløb for ele- verne, hvilket kan medføre at elevernes motivation kan sive jf. at praktikkerne netop er et område, hvor eleverne kan være ekstra sårbare, da de her skal ud på egen hånd. Til- synet anbefaler derfor, at ledelsen af STU får set på om der kunne være andre måder at optimerer organiseringen på.
3.4.4 Hverdagens omgangsform og omgangstone
Data Medarbejderne fortæller, at de har lavet et nyt tiltag, hvor den medarbejder som har gårdvagten er afbilledet på en skærm i gangen, alt for at eleverne ved hvem de skal henvende sig til, såfremt de har behov herfor. Gårdvagten cirkulerer lidt rundt for at op- snappe hvad der sker socialt blandt eleverne. Der er særligt øje på dem der fx har en særlig udadreagerende adfærd. Aktuelt har tilbuddet en elev, som kan have særlige ud- fordringer af denne karakter. Det oplyses i den forbindelse, at der hersker uenighed mellem tilbuddet og UU om der er afsat ekstra ressourcer til denne elev.
Generelt oplyses det, at elevernes adfærd fylder rigtigt meget. Der er behov for synlige voksne, strukturer og tydelig guidning. De gør meget ud af hvem de kan sætte sammen på deres hold. De laver blandt andet differentierede hold for ’de seje’ og ’de stille’ eller hvad de nu ser som kan fungerer godt.
Under tilsynet opstår der en episode, hvor en elev får det svært og hvor de kunne være endt med en udadreagerende adfærdssituation. Tilsynet observerer her, at medarbej- derne tager sig den nødvendige tid til episoden, afskærmer eleven fra uvedkommende stimuli og der er kolleger i nærheden, som er klar til at træde til, såfremt der skulle være behov for dette.
Eleverne som deltager i tilsynet oplyser begge, at de arbejder med at bliver bedre til at sige fra i al’ almindelighed. Den ene elev pointere, at vedkommende allerede er blevet meget bedre til dette.
Adspurgt til hvordan deres omgangstone er på uddannelsen, fortæller der, at de griner meget sammen, og der er lidt klikedannelse, fx dem der har kendt hinanden fra før.
Der er nogle som anser sig selv for de seje, og de ’puster’ sig lidt op. Der er også en ’ta- berklike’, ifølge eleverne og de fortæller, at det er de elever, som har briller og høreap- parat, men der bliver talt på uddannelsen, at alle har lige meget værdi og at man ikke skal bagtale hinanden. Læreren og pædagoger stopper det, hvis de ser eller oplever no- get i den sammenhæng. Eleverne understreger, at alle godt ved, at de skal opfører sig ordentligt.
Adspurgt til om noget kunne være bedre? Begge elevers respons er her, at dette er der ikke.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at STU Hunseby har fokus på omgangsform og omgangstone mellem eleverne fx observerer de fortløbende elevernes indbyrdes forholdemåde og ita- lesættelser overfor og til hinanden. Når der er udfordringer håndteres disse. Tilsynet be- mærker i den forbindelse, at eleverne som deltager i tilsynet italesætter, at der blandt eleverne kan være en tendens til at benævne nogle af eleverne som tilhørende en ”ta- berklike”.
Tilsynet bemærker desuden, at der hersker uenighed mellem STU-uddannelsen og UU omkring normeringen af et uddannelsesforløb for én enkelt STU-elev, og denne eksakte elev kan have udfordringer, som påvirker den generelle omgangsform på stedet.
3.5 KOMPETENCER FOR STU-ELEVEN
3.5.1 Personlige kompetencer
Data Adspurgt eleverne hvilke personlige kompetencer de er blevet bedre til under deres ud- dannelse – det kunne fx være håndtering af økonomi, madlavning mm? Oplyser den ene elev, at hun er blevet bedre til at lave mad. Fx kan hun nu lave madretterne hurtigere og hendes repertoire er blevet større.
Den anden elev fortæller, at hun er blevet bedre til forskellige køkkenfunktioner, dansk og økonomi.
De fortæller også, at de igennem deres uddannelse kan få hjælp til at lære hvordan de skal håndtere digitalt post, betale regninger, vaske tøj mm. I den forbindelse henviser begge elever også til deres undervisning i faget ’Ung i dag’, hvor de arbejder med det, at være et ungt menneske, bliver myndig og styring af økonomi og lave sund mad.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at eleverne igennem deres uddannelse får mulighed for at ud- vikle deres personlige kompetencer og tilsynet har i den forbindelse noteret sig, at de elever som deltager i dette tilsyn begge positivt bekræfter udvikling af disse.
3.5.2 Sociale kompetencer
Data De to elever som deltager i tilsynet oplyser, at de begge har fået nye venner på skolen.
Adspurgt til om de også er sammen uden for skolen, oplyses det, at dette er de. Fx hæn- ger de ud, spiser pizza og svømmer sammen.
Adspurgt til om skolen har været behjælpelig med at arrangere fritidsinteresser, fortæl- ler de, at dette har den ikke. Den ene elev fortæller dertil, at hun går til ridning og svømning, men det er arrangeret på anden vis.
Medarbejderne har dertil igennem flere oplysninger undervejs i tilsynet fortalt om hvor- dan de arbejder med elevernes socialisering, alt for have fokus på udviklingen af de so- ciale kompetencer.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at eleverne har mulighed for at udvikle deres sociale kompe- tencer igennem deres uddannelse, hvilket understøttes af elevernes oplysning om, at de har fået nye venner som de også ses med uden for uddannelsestid.
3.5.3 Faglige kompetencer
Data Eleverne som deltager i tilsynet oplyser begge, at de er blevet bedre til at lave mad og udfører forskellige køkkenfunktioner. Aktuelt er begge elever i gang med et hygiejnekur- sus.
Den ene elev oplyser også, at hun opnået flere kompetencer i dansk, og den anden elev både fortæller og fremviser, at vedkommende har fået hjælp/støtte til at få en under- støttende funktion til at kompenserer for sin hørenedsættelse.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at eleverne har fået mulighed for at udvikle deres faglige kompetencer og dette sker på individuel og målrettet vis.
3.5.4 Erhvervsrettede kompetencer
Data Eleverne som deltager i tilsynet oplyser, at de begge har været i praktik og ved at der arbejdes mod at finde nye praktikforløb, som de begge ønsker.
De oplyser også begge, at kan komme op til tiden og varetage selvtransport, ligesom de er bevidste om at man skal spise ordentligt for at kunne klare en arbejdsdag.
STU Hunseby har dertil skemasat et fag som er målrettet erhverv, hvor eleverne modta- ger undervisning i forskellige arbejdsfunktioner omkring bygningernes vedligehold på ste- det.
Se endvidere rubrikken: Hverdagens praksis – praktikforløb.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet har fokus på at give elever mulighed for at er- hverve erhvervsrettede kompetencer. Begge elever som deltager i tilsynet har modtaget praktikophold og afventer nye.
3.6 ORGANISATORISKE OG PERSONALEMÆSSIGE FORHOLD
3.6.1 Tilrettelæggelse af hverdagen – driften af STU
Data Det oplyses, som ved tidligere tilsyn, at STU Hunseby hører under ’Center for handicap- pede’ i Lolland Kommune og leder udtrykker specifikt, at hun er glad for dette og kan se flere fordele her i fx det tværgående kendskab til hinanden samt stordriftsfordele mm.
Adspurgt til mål og visioner for det kommende år; oplyser leder, at hendes mål er, at få botilbuddet helt op i ’topdrift’. En topdrift her vil også have indflydelse på selve STU- uddannelsen, idet der skal være en god ressourceanvendelse af medarbejderne herfra på uddannelsen. Der er i den forbindelse iværksat ekstern supervision for medarbej- derne på Grønlinje og Botilbuddet ift. at ’få det hele til at køre’ sammen. Medarbej- derne fra Botilbuddet bruges efter deres kompetencer i STU tilbuddet.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at driften af STU Hunseby sker på velfungerende vis og aktu- elt er der fokus på, at få etableret en god form for organisering, sådan at ressourcerne og kompetencerne fra de tilknyttede medarbejdere fra botilbuddet kommer godt i spil.
3.6.2 Personalenormering og uddannelsesmæssige forudsætninger
Data Det oplyses, at tilbuddets medarbejderstab består af lærere og pædagoger. Der er tre lærere, hvoraf den ene også er uddannet pædagog. Der er syv pædagoger og en pedel som også er uddannet pædagog. To seniorjobbere, som varetager enten kontorfunktio- ner eller buskørsel samt to medarbejdere i flexjob.
Det oplyses, at det uddannede personale er ikke med ude og køre bus, idet deres tid pri- oriteres til den direkte kerneydelse i selve STU-uddannelsen. Ydermere oplyses det, at lærerne kan yde en didaktisk sparring til det pædagogiske personale.
Leder redegør dertil for, at der er en god sammenhæng mellem personalegruppen og de kompetencer der er til stede. Der er ikke faglig konkurrence ml. faggrupperne. Og der er et naturligt overlap blandt dem i opgaverne der hvor det kræves. Faggruppernes forskel- lige vidensfelter smelter dermed sammen til en flerfaglighed, som bliver tilbuddets sam- lede ydelse til målgruppen af elever.
Leder oplyser desuden, at de oplever ændringer i målgruppen af visiterede elever i og med at de i dag kan have flere komplekse udfordringer og dermed et øget støttebehov.
Dette stille krav til personalet og tilbuddets normering.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet på god og relevant vis får sat medarbejderes for- skellige kernekompetencer godt i spil og dermed får anvendt flerfagligheden til en tvær- faglig indsats overfor målgruppen af elever.
Tilsynet bemærker, at der opleves ændringer i målgruppen og at tilbuddet oplever ele- ver med flere komplekse udfordringer, som dermed stiller krav til personalet og tilbud- dets normering.
3.6.3 Internt samarbejde og kommunikation
Data Leder af STU oplyser, at de har et godt internt samarbejde og hun er aktuelt i gang med at afholde MUS-samtaler med sine medarbejdere.
Tilbuddet er opdelt i en teamstruktur, hvor der afholdes ugentlige teammøder og så er der personalemøde hver 14. dag.
Leder oplyser dertil, at hun sender nyhedsmail ud en gang om ugen, hvor medarbejderne orienteres omkring nye tiltag mm. Ledelsesstilen er generelt, at der er ’åben dør’, hvor hun stiller sig til rådighed for både ansatte og elever, hvilket fungere godt.
Adspurgt til det interne samarbejde i organisation, som tilbuddet hører under, oplyses det, at leder kun kan se fordele ved dette. Der er et godt og velfungerende samarbejde med de øvrige afdelinger fx bostøtterne og det er rart med stordriftsfordele, fx økonomi og kurser.
Et nyt tiltag er i øvrigt, at de er begyndt at vise nyansatte kolleger de øvrige afdelinger for at øge deres forståelse for hvilket sted de er blevet ansat.
Medarbejderne oplyser, at de er gode til at vidensdele på tværs og anvender den nye vi- den som her opnår i hver egen praksis. Ligesom de i øvrigt finder, at de har godt internt samarbejde på tilbuddet.
Tilsynet observerer, at de to medarbejdere er gode til at give plads til hinanden og har forståelse og kendskab til hinandens spidskompetencer.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at der er et velfungerende internt samarbejde på STU-tilbud- det. Tilsynet har i den forbindelse noteret sig, at man er god til at vidensdele på tværs internt på tilbuddet, ligesom tilbuddet finder, at de har god gavn af, at være del af de- res hovedorganisation under Lolland Kommune fx er der et velfungerende samarbejde med de medarbejdere som yder § 85 støtte til nogle af eleverne på skolen.
3.6.4 Eksternt samarbejde
Data Leder oplyser, at de har et eksternt samarbejde med UU, socialpsykiatrien og Jobcente- ret.
Samarbejdet med UU er i dag rigtig godt. Begrundelsen for dette velfungerende samar- bejde er, at man i fællesskab har fået udviklet en samarbejdsramme fx at der forud for de årlige fælles møder med eleverne er enige om, at hvad der siges/belyses. Alt for ikke at skabe forvirring for den enkelte STU-elev.
Samarbejdet med socialpsykiatrien sker når en elev modtager en ydelse fra dette regi.
Det oplyses her, at elevernes SKP er velkommen og der er gerne gensidig udveksling, sparring og andet – altid med elevens godkendelse.
I forhold til samarbejdet med Jobcenteret har det været besluttet, at der kun skulle være tilknyttet en sagsbehandler som dermed skulle have en god ekspertise omkring STU-eleverne og deres behov. Ligesom vedkommende dermed ville opnå øget viden for hvilke praktikker der ønskværdige for denne målgruppe. Fordel er klart, at ordningen gør, at en sagsbehandler for/opnår denne øget indsigt. Ulempen er at den også kan være sårbar, såfremt sagsbehandleren bliver syg eller vælger anden jobfunktion.
Medarbejderne oplyser, at samarbejdet med UU både er godt, men også kan være udfor- dret. De finder ikke altid, at UU har nok kendskab til den enkelte elev og dermed kan skyde over niveau når der sættes overordnede mål.
Oplevelsen er også, at der er en tendens til, at deres målgruppe af elever bliver generelt dårligere, fx har mange unge stadigt flere psykiatriske diagnoser. Oplevelsen er dertil, at det er et strukturelt problem for kommunerne at rumme og skabe tilbud til disse unge der får det stadigt mere vanskeligt. Et ønske kunne derfor være, at have en god dialog med UU omkring dette jf. at der kan være nogle urealistiske forestillinger om hvad de som STU-tilbud kan levere af ydelse.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at tilbuddets primære eksterne samarbejdspartnere er Ung- dommens Uddannelsesvejledning (UU), Socialpsykiatrien i Lolland Kommune og Jobcen- teret. I relation til UU vurderes, at samarbejdet er blevet styrket jf. at der har været en god dialog og der er blevet udarbejdet en rammesætning for samarbejdet. Der forekom- mer dog også data som henviser til, at det kunne være givtigt med yderligere dialog vedr. en form for gensidige forventningsafstemning, hvorfor dette anbefales.
I forhold til samarbejdet med jobcenteret har man vurderet, at det ville være en styrke med én sagsbehandler jf. at vedkommende ville opnå et øget kendskab og dermed en ekspertise i målgruppen for STU. Aktuelt er dette dog udfordret ved den sårbarhed der kommer, når man kun jobkonsulent arbejder med området.
3.6.5 Procedurer og administrative retningslinjer
Data I forhold til medicinhåndtering oplyses det, at de aktuelt kun har en elev som modtager medicin og dette er kun som pn-medicin. Medicin opbevares aflåst og såfremt det gives,
bliver der kvitteret herfor elektronisk. Leder og to medarbejdere har nyligt deltaget i et medicinkursus.
Angående utilsigtede hændelser, såfremt tilbuddet har nogen af disse bliver de indbe- rettet på korrekt vis og leder følger selv op og håndterer indberetningerne.
I forhold til magtanvendelser oplyses det, at der ikke har været nogle magtanvendelser siden sidst, og alle personaler er klædt på til at håndtere magtanvendelser.
Læringen fra ’Studio 3’ har gjort, at de i dag kan arbejde endnu mere konfliktnedtrap- pende og forebyggende igennem deres pædagogiske praksis.
Sker det, at de oplever nogen form for grænseoverskridende handlinger, så bliver disse sendt til leder. AMR tager dem så siden op på deres personalemøder, hvorefter de arki- veres i EKJ, alt for at følge udviklingen, om det er sket tidligere, sker på særlige tids- punkter mm. Det er også vis dette, at leder kan blive opmærksom på om der er behov for supervision eller andet. Det oplyses også her, at de har set en stigning i grænseover- skridende adfærd, men de ser tiden lidt an, idet der nyligt er sket ændringer i elev- grundlaget, hvorfor det kan falde igen. Generelt skal der dog være et øget ved visitatio- nen, sådan at man her sikre sig, at de som tilbud kan rumme og pædagogisk håndtere alle eleverne.
En nyere retningslinje, som de har givet mere opmærksomhed er deres kodeks for på- klædning blandt medarbejderne og hvad der er acceptabelt ift. de signaler man kan ud- sende til eleverne.
Medarbejderne understøtter leders oplysninger ved, at fortælle at de ikke har haft no- gen magtanvendelser og ’Studio 3’ har været med at øge deres konfliktnedtrappende vi- den og det at arbejde pædagogisk forebyggende.
Når det gælder grænseoverskridende handlinger er det aftalt, at disse skal nedskrives, og der har aktuelt været en del grænseoverskridende hændelser. De oplever begge to at de ansatte er gode til at arbejde sammen i situationen og tage vare på hinanden. Fx prø- ver de at lave holdskifte ift. belastningen, så alle opnår at ’få luft’ og ikke at blive fuldt belastet af de mest udfordrende elever.
Der er lavet en ambulanceplan, hvis der sker noget blandt de ansatte og for eleverne er der lavet en registreringsplan, hvor de selv starter hver dag med at registrere deres til- stedeværelse, evt. fravær og hvorfor.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at der er et relevante retningslinjer for medicinhåndtering, magtanvendelse og grænseoverskridende adfærd. Tilbuddet har haft en stigning i græn- seoverskridende adfærd, men dette kan igen være for nedadgående jf. ændringer i elev- grundlaget.
3.7 FYSISKE RAMMER
Data Som oplyst ved tidligere tilsyn, er STU Hunseby beliggende på en nedlagt folkeskole.
Klasserummene er individuelt indrettet og målrettet den enkelte linjes elever. Eksem- pelvis er der individuelle arbejdsstationer ved elever inden for autismespektrummet, medens der er megen sansestimuli ved eleverne med de multiple funktionsnedsættelser.
Der et stort fælles pauserum, med sofaer, bordfodbold mm, et snoozelrum, et kreativt værksted, sløjd, musiklokale og en gymnastiksal.
Ved dette tilsyn oplyses det, at der blevet opsat en væg i den ene lang gang, alt for at afskærme de elever som har behov herfor og man er aktuelt i gang med at male udenfor jf. almindeligt vedligehold.
Tilsynets vurdering
Det er tilsynets vurdering, at de fysiske rammer udgør et godt læringsmiljø, hvor der både er plads til gruppeundervisning, individuel undervisning og socialisering.
4. FORMÅL OG METODE
4.1 LOVGIVNING PÅ OMRÅDET
Lovgivningen på STU-området er LBK nr 783 af 15/06/2015.
4.2 FORMÅL MED TILSYNET
Formålet med et selvstændigt tilsyn på STU-området er at sørge for, at uddannelsestilbuddet får sit eget selvstændige fokus. Derudover er der også følgende fokus:
Kontrollere, om indhold og aktiviteter på det enkelte STU-tilbud er afpasset såvel målgruppen, den enkelte borgers ønsker og muligheder, som kommunens ønsker til STU forløbene.
Vurdere, om uddannelsen udgør et planlagt sammenhængende og koordineret forløb.
Kontrollere, at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retnings- linjer efterleves.
Understøtte en fremadrettet og løbende udvikling af kvaliteten i ydelserne over for borgerne gen- nem en anerkendende, dialogbaseret og læringsorienteret tilgang til borgere, medarbejdere og ledelse.
Skabe grundlag for refleksion over egen praksis hos både medarbejdere og ledelse.
Afdække styrker og forbedringsmuligheder i tilbuddenes måde at håndtere opgaverne på, og identificere potentielle udviklingsmuligheder.
Tilsynet skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis.
Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor alle områder.
4.3 METODE
BDO’s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager af- sæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang.
Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets res- sourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med hen- blik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbej- dernes og ledelsens muligheder og rammer.
Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktu- reret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har ud- gangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation.
Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende bag- grundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger.
4.4 TILSYNETS VARSLING OG TILRETTELÆGGELSE
Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse ori- enteres leder af tilbuddet endvidere om BDO’s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges.
Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger:
Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/eleverne/medarbej- dere undervejs og/eller at observere det sociale liv
Dialog med Ledelsen /ledelse
Dialog med medarbejdere
Dialog med beboere/brugere/eleverne
Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet
Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra eventuel Tilbuds- portalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. Ved dette tilsyn er der tillige indhentet uddannelsesplaner forud for selve tilsynet.
4.5 BDO’S DEFINITION PÅ BEMÆRKNINGER OG ANBEFALIN- GER
Bemærkninger
Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter.
Anbefalinger
Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør ar- bejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forven- tes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op.
Anbefaling om påbud
BDO kan anbefale kommunen at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund for- drer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet.
5. PRÆSENTATION AF BDO
BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske.
BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet. På ældreområdet omfatter tilsynene plejecentre, hjemmepleje samt trænings- og reha- biliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling.
BDO’s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO’s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 90 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tvær- gående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm.
BDO
Statsautoriseret revisionsaktieselskab Havneholmen 29
DK-1561 København V Tlf.: 3915 5200 www.bdo.dk
KONTAKT
HELEN H. JØNSSON Director, chef for BDO Tilsyn
m: +45 2429 5079 e: [email protected]
www.bdo.dk
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK- baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er vare- mærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensom- spændende BDO netværk har godt 64.000 medarbejdere i 154 lande.
Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70.