Forfatterne vil først og fremmest takke de knap 4.500 unge, som velvilligt har svaret på spørgsmålene i UngMap, de talrige behandlingssteder, der brugte UngMap i deres misbrugsbehandling af unge i alderen 15-25 år og endelig Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale relationer og Social- og Sundhedsrådet for at muliggøre udviklingen af UngMap. Også en stor tak til de mange kommuner, døgninstitutioner og skoler, som frivilligt deltog i udviklingen af UngMap.
Denne rapport
Datagrundlaget for UngMap
Seks typer af unge
Unge med få psykiske problemer er kendetegnet ved lav score i samtlige 19 variable (se tabel 2), f.eks. I modsætning til dette oplever 66 % af de unge med moderat eksternaliserende problemer, at de har været me-. 42 % af de moderat eksternaliserende har været bortvist fra skolen (kortere eller længere tid), mens det for unge med få psykiske problemer kun var 3.
Samlet stofbrug til moderate internaliseringsproblemer er omtrent det samme som for unge med få psykiske problemer.
Unges trivsel i Danmark
Unge, der trives bedst, er dem, der tilhører gruppen med få psykiske problemer (trivsel 7,83). De, der har det dårligere, er dem, der er moderat internaliserede (trivsel 5,39), og der observeres en endnu mere udtalt lav score blandt unge med alvorlige internaliseringsproblemer (trivsel 4,54). Trivsel er på den anden side meget lidt påvirket hos unge med moderate eksternaliserende problemer (trivsel 7,65) og kun moderat påvirket hos unge med svære eksternaliserende problemer (trivsel 6,44).
Så vi ser, at impulsive unge, der er i konflikt med deres omgivelser, som har svært ved at fokusere og koncentrere sig, som ryger hash og bedriver ulovlige aktiviteter, kan have gennemsnitlig trivsel – så længe de ikke er ensomme, deprimerede. , bekymret eller lignende.
Brug og misbrug af rusmidler
Igen er eksternalister dem, der oftest prøvede mere end én type ulovligt stof. Især for piger er de nederste 4 grupper (yderst til højre midterste række: kvinder) mere tilbøjelige til at blive misbrugt. Det er mere uklart for piger, da cannabisforbruget i modsætning til mænd også er højt blandt dem med psykiatriske og stressende tilstande.
Når andre stoffer indgår, er det blandt dem, der ryger hash hver dag/næsten hver dag og/eller bruger amfetamin, kokain, ecstasy og/eller andre ulovlige stoffer mindst 4 dage om måneden.
Unge under uddannelse
Yderst til højre er angivet andelen af unge, som rapporterer at de har fået en psykiatrisk diagnose af en psykiater. Ikke mindst de eksternaliserende problemer kan knyttes til de nederste uddannelsesspor i tabellen, mens det er et mere uklart billede for de internaliserende problemer (depression, angst, ensomhed m.fl.). Storfor- bruget følger de uddannelsesspor, hvor der er flest unge med eksternaliserende problemer eller unge med svært belastende problemer.
Alle N uvægtede, alle procenter og gennemsnit vægtede. a) Oplever mobning i skolen og stadig lidt, meget eller meget påvirket af denne mobning. Det betyder, at en ung, der er tilknyttet et erhvervsområde, har 10,45 gange større risiko for at udvikle et misbrug af stoffer end en ung, der går i gymnasiet. I den sidste uddannelsestabel nedenfor (tabel 10) er det vist, hvor mange af de 16-19-årige, der går i gymnasiet (STX, HTX, HHX og EUX), hvor mange der i øjeblikket er på andre uddannelsesforløb, og hvor mange der er helt uden for uddannelsessystemet, fordelt på de seks typer af unge vist i figur 1 og tabel 3.
Medtages kun 16-19-årige, skyldes det, at denne aldersgruppe skal betragtes som den primære målgruppe for gymnasiet (STX, HTX, HHX og EUX). Tabellen viser, at blandt de 16-19-årige går 53,9 % af de unge med få psykiske problemer i gymnasiet. Dem, der har flest problemer med bogskolen, er klart eksternaliseret unge og stærkt stressede unge.
30 af disse 75 unge havde heller ikke nogen form for arbejde (hverken fuldtidsarbej- de eller fritidsarbejde). Vi vil betragte de svært belastede unge som en meget udsat gruppe, der er i risiko for at udvikle eller blive fikseret i psykisk sygdom og adfærdsmæssige problemer, -udvikle stof og alkoholmisbrug, - ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse og for senere i livet at udvikle andre sociale problemer end dem, de allerede oplever.
UngMap som et dialogisk feedback redskab
Eksempel på en UngMap-profil
Tina har tidligere forsøgt selvmord og har oplevet mindst 5 svære stressende/traumatiske oplevelser. Tina har 1 af 2 hyperaktivitetssymptomer (besvær med at sidde stille, foretrækker at bevæge sig hele tiden). Tina har røget hash hver 30. dag den seneste måned og har en alvorlig cannabisbrugsforstyrrelse med en score på 12 på CAST/CUD (cannabisbrugsforstyrrelse fra DSM-V diagnosesystemet).
Hun har taget smertestillende håndkøbsmedicin et par dage den sidste måned men har ikke fået ordineret medicin for sine fysiske problemer. Tina har derimod et meget problematisk søvnmønster, hvilket ses hos rigtig mange unge, der har ud- viklet et stofmisbrug. Tina har ikke været involveret i illegale aktiviteter den seneste måned (hvilket de fleste ikke har).
Tina har kun et velbefindende på 1, hvilket er meget lavt, men også typisk for unge belastet med internaliserende problemer (se figur 2: Trivsel for 15-25-årige). Tinas trivsel i det generelle sociale liv (på arbejdet, blandt bekendte) er også her 1, hvilket er meget lavt. Tina har tidligere oplevet mobning og føler sig stadig mobbet i dag, hvilket sårer hende meget.
Dette kan i høj grad blive en barriere for hendes ønske om uddannelse og dermed også for reduktion/ophør af stofforbrug. Tina har også været truet på liv og helbred, hun har været involveret i en alvorlig ulykke, oplevet al- vorlig sygdom hos nærmeste, oplevet forældrenes skilsmisse og haft andre traumatiske oplevelser under sin opvækst.
UngMap interviewet og dialogisk feedback
Hvad skal informationen bruges til – herunder at den skal hjælpe os til sammen at nedskrive nogle mål for forløbet. Vi har god tid, så hvis du har kommentarer, spørgsmål eller afklaringer undervejs, tager vi fat på dem. Næste gang vil du få en fuldstændig feedback, hvor jeg vil fortælle dig, hvad jeg fik af de svar, du gav.
På det tidspunkt har du også mulighed for at rette mig, hvis jeg har misforstået noget og sammen finder vi en fælles aftale og på den måde skriver vi målene for behandlingsforløbet ned. Hvis ikke - så prøv at lukke på en sådan måde, at den unge går uden at have det værre, end da han ankom. På 2. niveau i strategien er der dialog, men det tager ikke fart og snakken løber lidt ud i ”sandet”.
På 3. og 4. trin af strategien dannes (foreløbige) behandlingsmål ud fra dialogen, som formes i fællesskab og måske endda i behandlingsplanen, som også indeholder henvisning til parallelle indsatser (f.eks. psykiatriske undersøgelser, samtaler med psykolog vedr. misbrug, pædagogisk støtte eller anden nødhjælp). På baggrund af feedbacken skal vi finde ud af, hvad du har mest brug for, hvor det vil være et særligt godt sted for dig at starte, danne kursets mål (de kan ændre sig i farten) og meget mere. Udarbejd et udskrift af 4 profiltabeller, som den unge kan se på.
Etabler en dialog, der fører til identifikation af åbninger, barrierer, ressourcer og dele/hjælpemål. Hvis ikke, så prøv at konkludere, så den unge går uden at have det værre, end da han/hun ankom.
Trivsels- og forbrugs-Monitorering (TFM)
For unge med eksternaliserende problemer (konflikt- og opmærksomhedsproblemer), som ikke har sameksisterende internaliserende problemer (depression og ensomhedsproblemer), er denne type trivselsmål dog ikke altid særlig informativ (det gælder også de mål, der henvises til, bl.a. i dag som FIT = Feedback Informed Treatment, hvorfra spørgsmålet ovenfor er inspireret). Hvordan har du generelt holdt møder og planlagt din dag de sidste 7 dage. Det er den eksternaliserende ungegruppe, der generelt scorer meget lavt på ovenstående spørgsmål, men ikke nødvendigvis på de tre første trivselsspørgsmål.
Hypotesen er derfor, at ovenstående to. spørgsmålene dækker i højere grad unges fremgang med eksternaliserende problemer. Nedenfor er de første spørgsmål om forbrug, og under dem i figur 6 er vist udviklingen i forbruget for den samme unge, som har besvaret spørgsmålene om trivsel. Figur 6 viser, at den unge under de to første interview indtog hash hver dag i ugen forud for interviewet.
Herefter følger et forsøg på reduktion med tilbagefald og herefter et fuldstændigt ophør op til samtale 8. Den unge har på intet tidspunkt haft et forbrug af andre illegale stoffer end hash. I Trivsels- og Forbrugs-Monitoreringen spørges der også til, hvornår på dagen den unge bruger hash.
I ugen før første samtale drak den unge ikke alkohol, og forbruget på en uge overstiger aldrig 7 genstande. Et meget højt alkoholforbrug ses ofte for meget sociale unge med mange venner og med en høj grad af eksternaliserende adfærd, og ikke mindst hvis de samtidig har et forbrug af centralstimulerende stoffer.
UngMap basisskema (papirudgave)
Hvor ofte i de sidste 30 dage har du haft svært ved at huske, efter du havde brugt cannabis. Hvor ofte i de sidste 30 dage har du forsøgt at sætte dit cannabis-forbrug ned, uden at det er lykkedes. Hvor ofte i de sidste 30 dage har du haft problemer på grund af dit cannabis- forbrug, f.eks.
Hvor mange dage inden for de seneste 30 dage har du brugt smertestillende håndkøbsmedicin som f.eks. Hvor mange dage inden for de seneste 30 dage har du brugt medicin mod fysiske problemer ordineret af en læge. Hvor mange dage har du haft kontakt med din praktiserende læge inden for de sidste 3 måneder?_____.
Hvor mange dage var du fraværende fra skole/arbejde inden for den sidste måned (uanset årsagen)._____. Hvor mange dage inden for de sidste 30 dage var du involveret i ulovlige aktiviteter for at indsamle penge.______.
UngMap omkodning til 0-1 score
Den øverste række viser konverteringsnøglen til ASRS Internationally Expanded Test. Adult ADHD Self-Report Scale). Denne test består af 6 spørgsmål, og den fulde tekst og konvertering kan findes på linket under tabellen. For at kategorisere en teenager med skoleproblemer skal de score mindst 2 point (0-1 point konverteres til 0 og 2-3 til 1 point).
Konverteringen til de andre spørgsmål er enklere, fordi de består af enkeltspørgsmål. Spørgsmålet "I hvor høj grad sprang/springer du undervisningen over i folkeskolen?" gives f.eks. 1 karakter for besvarelserne I høj grad/i meget høj grad. Hvor meget har de depressive symptomer påvirket dig i de sidste 30 dage?" Der gives 1 point, hvis svaret er lidt, meget eller meget.
Trivsels og forbrugs-skema (sidste uge)
