BAGGRUND OG FORMÅL
- F ORMÅL OG HOVEDKONKLUSIONER
- H VAD ER VELFÆRDSINNOVATION OG VELFÆRDSTEKNOLOGI ?
- V ELFÆRDSINNOVATION OG - TEKNOLOGI HAR ET STORT UUDNYTTET INNOVATIONSPOTENTIALE
- V ELFÆRDSAKTØRERNE
Oplægget synliggør, hvordan velfærdsinnovation og teknologi er til gavn for både den offentlige og private sektor. Der er derfor muligheder for at investere i nye områder, der kan være med til at fastholde den høje kvalitet i den offentlige sektor. Via velfærdsinnovation og velfærdsteknologi kan det offentlige styrke opgaveløsningen og dermed også forbedre arbejdsmiljøet i form af nye arbejdsprocesser og udvikling af ny teknologi.
Det er derfor vigtigt, at innovation i høj grad sker i den offentlige sektor for at udvikle offentlige opgaver. Samtidig spiller ledelse og medarbejdere en vigtig rolle i at fremme innovation på arbejdspladsniveau i den offentlige sektor.
ANBEFALINGER
O RGANISATION OG LEDELSE MED FOKUS PÅ MEDARBEJDERINDDRAGELSE
MED12 Udvalg (se boks 2) og Samarbejdsudvalg (CU'er) er eksempler på en organisatorisk ramme, der kan være en god mulighed for medarbejderne til at skabe en platform for innovationsinvolvering, da medarbejdere og ledere sidder sammen i et udvalg for at diskutere organisationsudvikling. I Odense kommune blev der gjort en omfattende indsats for at nytænke MED-systemet, hvilket bidrog til at fremme dialogen mellem side A og B i kommunaludvalget. Dette gør det muligt for de valgte medlemmer af økonomiudvalget at få indsigt i personaleforhold og er med til at kvalificere udvalgets arbejde.
Her er et sted, hvor medarbejderne kan komme med ideer til forbedringer og forandringer, og hvor de kan få råd og vejledning til, hvordan ideer omsættes i praksis. Innovationsagenter kan i den sammenhæng komme med forslag til, hvordan man konkret kan skabe bedre rammer for større medarbejderinvolvering. Målet med Idéklinikken er, at sygehuspersonale og andre interessenter i Region Nordjylland har et sted at vende tilbage til og få hjælp til at komme videre med deres ideer til forbedringer og forandringer på sygehusområdet.
Idéklinikken er direkte knyttet til ledelsen, hvilket betyder, at der er et klart mandat og mulighed for videre arbejde med forskellige tiltag. Klare ledelsesprioriteringer tilskyndede medarbejderne til at samarbejde og tilskyndede alle grupper af medarbejdere til at tage en aktiv position og deltage i innovationsprocesser. En gennemgang af de ideer, klinikken har modtaget, viser, at initiativet lykkedes i forhold til at inddrage en bred vifte af medarbejdere i skabelsen af innovationer.
Alle medarbejdere blev inviteret til at komme med forslag, hvilket resulterede i mere end 1.700 forslag direkte fra medarbejderne.
I NNOVATION OG ARBEJDSMILJØ GÅR HÅND I HÅND
Medarbejderengagement og følgende effekter, beskrevet ovenfor, kan bidrage til at øge produktiviteten, da der er økonomiske gevinster forbundet med at skabe et godt arbejdsmiljø og inddrage medarbejderne i innovation. Som det fremgår af figur 4, skaber et godt og involveret arbejdsmiljø rum for innovation for medarbejderne og bidrager til at øge produktiviteten. Men et godt arbejdsmiljø er ikke noget, der nødvendigvis opstår af sig selv på den enkelte arbejdsplads.
Det kræver ledelsens opbakning og prioritering at skabe de bedste rammer for et godt arbejdsmiljø, som grundlag for trivsel, innovation og produktivitet18. På trods af at forbedringer i arbejdsmiljøet har positive effekter for såvel arbejdspladsen som for den enkelte medarbejder, er der stadig en udfordring at gøre flere danske arbejdspladser opmærksomme på fordelene ved at investere i at forbedre arbejdsmiljøet. 19. 17 COWI for LO (2010): "Arbejdsmiljøet set gennem erhvervsøkonomien"; Tage Søndergaard Kristensen for HK Danmark (2010): "Trivsel og produktivitet - to sider af samme sag".
19 LO (2007): "Arbejdsmiljøøje - Bedre arbejdsmiljø og konkurrenceevne"; COWI for LO (2010): "Arbejdsmiljø set gennem en virksomhedslinse". Der er behov for at synliggøre de positive sammenhænge mellem et godt arbejdsmiljø, produktivitet og innovation. I den sammenhæng vil det være relevant at skabe et endnu bedre kvalitativt og kvantitativt vidensgrundlag, der kan belyse fordelene ved et godt arbejdsmiljø for virksomheder, medarbejdere og økonomi og dermed også de store konsekvenser af et dårligt arbejdsmiljø. .
Der er et potentiale i at tænke innovation mere strategisk ind i arbejdsmiljøorganisati- onen og sætte fokus på, hvordan et godt arbejdsmiljø og en stærk innovationskultur kan understøtte hinanden.
F AGLIGHED ER EN FORUDSÆTNING FOR INNOVATION
Ledere i den offentlige sektor stimulerer til en vis grad innovation blandt medarbejderne gennem (supplerende) uddannelse. Det er dog stadig under halvdelen af den offentlige sektors ledere, der bruger disse værktøjer som drivkraft for innovation. Interne kompetence- og udviklingsprocesser er afgørende for at understøtte forandring – og innovation bliver først en realitet, når der skabes forandringer på stedet.
Væsentligt herfor er evnen til både at lære af sig selv og til at overføre sin egen ekspertise og overføre den til andre. Det opfordrer derefter til fleksible måder at anerkende reelle kompetencer på for at sikre interaktion mellem læring på arbejdspladsen og formel læring. Erfaringer viser også, at kompetenceudvikling sammen med kolleger er et godt udgangspunkt for at forankre læring, fordi uddannelse og kompetenceudvikling dermed bliver et middel til nye samarbejdsformer i sig selv.
At involvere ledere og medarbejdere i processen med planlægning af kompetenceudvikling og uddannelse – både internt og eksternt – er derfor et vigtigt middel til at fremme innovation. Helt konkret er de nu en del af en jobrotationsordning, der giver dem mulighed for at uddanne sig til social- og sundhedshjælpere. Investeringen fører til, at enhver medarbejder vender tilbage til sin arbejdsplads og til sine kollegaer efter kurset – nu med nye kompetencer og dermed mulighed for at påtage sig nye opgaver.
Med udgangspunkt i designbaserede metoder og hverdagsproblemer i sygehussektoren vil medarbejdere gennem MIPS-projektet blive kvalificeret til at 'opdage' og videreudvikle problemstillinger til nye forslag til ydelser og procedurer mv.
S AMARBEJDE OM INNOVATION
Dette forudsætter, at du giver et fornuftigt beslutningsgrundlag for, hvor der kan være behov for nytænkning og derfor ev. For at et samarbejde mellem enten en offentlig og en privat part eller to offentlige parter kan udvikle sig til et reelt partnerskab og samarbejde om innovation, er det nødvendigt, at der i de tidlige stadier etableres en dialog mellem parterne for at løse de problemer, der identificeres og kommer. op med løsninger. I første omgang skal parterne igennem en række indkøbsregler, som bremser og gør det vanskeligt frem for at opmuntre til samarbejde om innovation.
Især kommunerne peger på risikoen for overtrædelse af udbudsregler og usikkerhed om rettigheder til de udviklede ydelser eller produkter som barrierer for samspilsformer på innovationsområdet med private virksomheder.28 Det er heller ikke muligt for virksomheder, der har deltaget i udviklingen. processer uden komplikationer. Derfor skal de formelle og juridiske rammer for innovationssamspil mellem den offentlige og private sektor styrkes for at understøtte et tættere samarbejde om at udvikle de bedste teknologiske løsninger og produkter til borgernes velbefindende. Eksempelvis kan den offentlige sektors rolle som 'velfærdslaboratorium for produkter og ydelser' tydeliggøres og markedsføres for at understrege den offentlige sektors betydning for at skabe vækst og udvikling.
Udbudsregler bør derfor vurderes for at se, hvordan de kan forbedres, så de kan være medvirkende til at understøtte udvikling og implementering af innovative velfærdsløsninger frem for at være en barriere for interaktion. Endvidere bør en udbudsbeslutning indebære, at kommunen skal igennem reelle revisionsudbud for at teste, om det er mest hensigtsmæssigt selv at løse opgaven. For at opnå dette skal udbud derfor også være procesorienterede og ikke kun prisorienterede.
Udvikling af et uddannelsesprogram for offentligt og privat ansatte, der arbejder med forskellige former for offentligt/privat samarbejde. For at ruste medarbejdere, der arbejder med OPS og OPI, bør der udvikles et uddannelses- og træningsprogram for offentligt og privat ansatte. Udgangspunktet for projektet (OPI) var behovet for at optimere koordineringsarbejdet og den daglige drift i Horsens Regionhospitals driftsafdelinger. Projektet skal generere en samling af gode eksempler på, hvordan teknologiske løsninger, der testes i den daglige borgersammenhæng, kan skabe merværdi og livskvalitet og mulighed for at styrke borgernes sociale netværk.
G ODE RAMMER FOR VELFÆRDSINNOVATION OG - TEKNOLOGI
Man har udpeget otte overordnede projekter, der samlet skal være med til at løse de ovenståen- de udfordringer for kommunen. Et krav om innovationsstrategier i offentlige myndigheder vil medføre, at lederne i den offentlige sektor skal tage stilling til, hvordan organisationen fremadrettet skal arbejde målrettet med velfærdsinnovation og -teknologi. Innovationsstrategien er tænkt som et redskab for offentlige myndigheder til at gennemse og analysere, hvordan deres opgaveløsninger kan tilrettelægges bedst muligt i forhold til ressourcer, kompetencer og kvalitet, herunder identificere områder, hvor der er behov for ny- tænkning og eventuelt nye samarbejdsrelationer omkring en given opgave.
For at udvikle innovationsstrategierne foreslås det, at der oprettes et eksperimentarium i regi af Nationalt Center for Velfærdsinnovation og Teknologi (se beskrivelse af Centeret nedenfor), som kortlægger allerede eksisterende indsatser med innovationsstrategier (jf. eksempel vedr. Fredericia kommune, boks 7), og undersøger på baggrund heraf forskellige modeller for, hvordan man på en hensigtsmæssig måde kan udbrede innovationsstrategier i den offentlige sektor. Offentlige myndigheder opererer inden for meget stramme budgetter, hvilket betyder, at det kan være svært at finde tid og økonomisk plads til at udvikle nye ideer mv. Etablering af et Nationalt Videncenter for Velfærdsinnovation og Teknologi Der er behov for at styrke forskning og viden inden for velfærdsinnovation og teknologi i form af et Nationalt Videncenter for Velfærdsinnovation og Teknologi.
Det Nationale Videncenter for Wellness Innovation og Teknologi skal give inspiration til idéudvikling, formidling af viden og fokus på både forskning og praksis relateret til wellness innovation og wellness teknologi. Være brugbar ved udformning af eksisterende initiativer og lovgivning og sikre sammenhæng i initiativer. Der bør stilles krav om medarbejderinddragelse ved ansøgning om offentlig støtte fra puljer og lignende, for at sikre, at der er nogle til at integrere ideerne i det daglige arbejde og drift.
Projektet skal kunne foregå over en længere periode end de sædvanlige 3-4 år, så der er mere tid tilbage til at konsolidere viden og gennemføre tiltag.
LITTERATURLISTE
