Forord side 7 Sammenfatning - hovedresultater side 9 Liste over figurer og tabeller side 11 Om undersøgelsen side 13 Danskernes brug af digitale medier og nyheder side 15. Digitale medier har været en integreret del af hverdagen for de fleste danskere, men den hurtige udvikling af nye tjenester, platforme og teknologier betyder, at den måde, vi bruger de digitale medier (inklusive deres forhold til de etablerede medier) konstant ændrer sig — fra internettet til det sociale internet og det mobile internet til et fremtidigt "tingenes internet". hvor flere og flere af vores daglige værktøjer er forbundet med hinanden. Formålet med denne rapport er at give et sådant overblik, når det kommer til danskernes brug af digitale medier og nyheder i 2014.
Vi er her interesseret i at kortlægge forskelle og ligheder i, hvordan danskerne har taget specifikke digitale medier til sig i deres forskellige inkarnationer, såsom nyhedshjemmesider, søgemaskiner, sociale medier, i stigende grad gennem teknologier på forskellige mobile enheder som smartphones og tablets. Vores fokus er på, hvordan danskerne bruger disse medier som en del af et mere generelt ”medierepertoire” (Hasebrink og Popp, 2006) og specifikt som en del af deres nyhedsmediemix. Digitale medier er centrale i danske unges mediebrug, men når det kommer til nyheder, bruger de dem ikke altid så intensivt og hengivent, som nogle tror.
Men vi viser også, at forventningerne om, at nye digitale medier ville føre til væsentligt større brug af deltagende nyhedsmedier (Rosen, 2006) og en omlægning fra nogle daglige nyhedstjek til en altid-på-tilgang breaking news (Hermida, 2010), kun har været stødt på af et lille mindretal af nyhedsentusiaster. Læsere, der interesserer sig for samspillet mellem digitale og analoge medier, henvises til vores rapport "Nyhedsmediebrug af Dans 2013" (Nielsen og Schrøder, 2013). Dette kan ikke spores til forskelle i den overordnede digitale mediebrug, da danskerne – ligesom finnerne og tyskerne, der heller ikke i vid udstrækning har taget Twitter til sig – som nævnt er på forkant med brugen af digital medier. .
Selv om danskerne i høj grad har taget de digitale medier til sig og inddraget dem som en integreret del af deres nyhedsbrug, så består deres nyhedsmedierepertoirer af flere traditionelle end digitale medier.
Liste over figurer og tabeller
Om undersøgelsen
Danskernes brug af digitale medier og nyheder 2014
- Danmark ligger i front med hensyn til digital mediebrug
- Hvordan bruger danskerne de digitale medier til at få nyheder?
- Nye digitale mellemmænd former i stigende grad mediebilledet
- Danskernes nyhedsrepertoirer online og offline
- Nyheder hvor som helst: Hvor bruger danskerne hvilke nyhedsmedier?
- Nyhedsbrug og politisk interesse
Langt de fleste blander stadig analoge medier som papiraviser, tv og radio med forskellige digitale tilbud, men digitale medier bliver en stadig vigtigere del af de flestes dagligdag. En betydelig del af danskerne, der ejer en smartphone og/eller tablet, bruger ikke jævnligt dette værktøj som en del af deres nyhedsvaner. Omkring en fjerdedel af smartphonebrugere i vores undersøgelse bruger ikke deres telefoner til at modtage nyheder (73 % bruger smartphones, 56 % bruger dem til at modtage nyheder).
3 Baseret på spørgsmål 8b "Hvilken, hvis nogen, af følgende enheder har du brugt til at få adgang til nyheder i den seneste uge?". Baseret på: Q5b "Hvilken, hvis nogen, af følgende brugte du til at få adgang til nyhederne i den seneste uge?" (via nettet). Mest interessant – givet det store redaktionelle fokus på digitale medier som platform for breaking news – er, at kun et lille mindretal (7%) siger, at de bruger digitale nyheder til at følge livehistorier.
Generelt siger mindre end halvdelen af brugerne af en bestemt social medieplatform, at de bruger platformen til at finde, dele eller diskutere nyheder (så folk bruger tilsyneladende primært sociale medier til sociale formål). For eksempel bruger markant flere danskere de lokale gratis ugeavisers hjemmesider som nyhedskilde (8 %) end finder nyheder via Twitter (4 %). Baseret på Q12a (se ovenfor) og Q12b: "I den seneste uge, hvilken af følgende har du brugt til at læse, se, dele eller diskutere nyheder.
Som det fremgår af tabel 5 er der generationsforskelle på i hvor høj grad forskellige aldersgrup- per bruger de sociale medier som en del af deres nyhedsmediemix. Der er fx flere 18-24-årige end 55+-årige der rapporterer, at de går direkte til nyhedshjemmesider for at finde nyheder online. Baseret på: Q5a ”Hvilke, om nogen, af følgende har du brugt til at få adgang til nyheder i den seneste uge?” (traditionelle) og 5b ”Hvilke, om nogen, af følgende har du brugt til at få adgang til nyheder i den seneste uge?” (via nettet).
Hjemmets sociale rum kan (i lighed med andre folks hjem) såle- des bruges både til tv-sening og radiolytning og til de individuelle onlineplatforme, mens de me- re rendyrkede individuelle situationer (hjemmets personlige rum, lokaliteter på uddannelsesin- stitutioner) ofte lægger op til at bruge personlige medier. Baseret på: Q2 ”Hvilke af de følgende informationskilder bruger du til at følge med i politiske spørgsmål. Baseret på: Q3 ”På hvilke af følgende måder (on nogen) har du i det sidste år brugt internettet til at delta- ge i politik eller udtrykke et politisk synspunkt.
Gav penge til politisk parti eller politisk sag Brugte nettet til at organisere eller finde et politisk. Der er altså ingen grund til at tro at udbredelsen af de samme digitale medier i forskellige lande vil lede til de samme brugsmønstre og resultater, og der er fortsat brug for at forstå medie- og nyhedsbrug i enkelte lande både i sammenligning med andre og på landets egne præmisser.
