Han studerede ved Yale University i 1926-27 og opnåede i 1927 en mastergrad i skovbrug som ansat ved Northeastern Forest Experiment Station. Efter invitation holdt han efterhånden forelæsninger ved mange universiteter og højere læreanstalter, bl.a. Humustyper i skovene i det nordøstlige USA (med L. G. Romel I), Ecology 12, 1931.
Cutting Based on Economic Increment, Soil Science Society of America 1942, and Journal of Forestry 40, 1942. Potassium Deficiency of Reforested Pine and Spruce in Northern New York (with D. P. White), Abstracts of Papers, 7th International Botanical Congress, Stockholm, 1950 Potash and magnesium fertilization of young pine and spruce (together with E. L. Stone and D. P. White), N.
Påvirkning af indholdet af kaliumgødning Rød Fyr plantet i forskellige afstande på en tassiumfattig sigte (sammen med L. Leyton og H. Loewenstein). 5 % på det ryddede areal (ca. 80 træer i hver gruppe); fyrretræerne var også beskyttet med thallium majs. Om vinteren tilsættes bark fra buske og træer som supplement, og det gælder en lang række løv- og nåletræer (17).
Ud over at give en lang liste over træer og buske, der kan tjene som føde for musen, har N.
BORK INDUSTRI A/S
OREHOVED
TYPE 1900
F. LASSEN'S SØN
TRAKTOR MED SPIL
Skovtjære 0.433
Afgrødebeskyttelse ved hjælp af musegift forudsætter som udgangspunkt, at musene foretrækker at spise gift i form af forgiftet korn frem for bark, eller at de i hvert fald finder giften så velsmagende i forhold til resten af fødeforsyningen, at de spiser nok til spise det. at dø. Ovenstående syn forekommer ikke underligt for danske forskere, som skriver (6): "Du skal huske på, at de mest inderlige kornspisere er de langhalede mus, som ikke gør skade i skoven, undtagen fra frøafgrøder. BOAS skriver levende i 1911 (10): "At nogle af disse midler har dræbt utallige mus eller opdrættet ud over enhver tvivl; at de påførte gifte forsvinder er sikkert; men alligevel ser man ofte musemyggen få fodfæste.
Musegiftpillerne er farlige for den højere fauna i varierende grad, og man forsøger derfor at sikre, at de havner i de forkerte maver ved at lægge dem ud i drænrør mv. I de danske forsøg med endrin fremgår det gennemgående, at de øvrige musearter. I dette tilfælde spiller størrelsen på det behandlede område en stor rolle, da det er vigtigt, om de andre dyr kan undgå den forgiftede mad.
Som allerede nævnt skal dette betragtes som et tegn på, at hele eller det meste af fødeområdet for den pågældende art er involveret i forgiftningen. Derimod kendes og stammer den ogsaa fra vore Forberedelser i den skovzoologiske Samling, som omtales Beskyttelsen gælder naturligvis kun den overjordiske Del af Træet; dels er det oftest den, der gnaves, dels heler den underjordiske gnav lettere.
Det er endda muligt, at det kan virke afskrækkende på musene eller kan bruges sammen med afskrækkende midler (afskrækkende midler). Dette er formentlig en tvivlsom fremgangsmåde, så længe man ikke ved, om fodringen kan forhindre musepopulationens kollaps. Spørgsmålet er måske ikke let at løse, men næppe umuligt, og det er ret interessant.
Dette er et gammelt spørgsmål (se f.eks. 9, s. 34), og det er særligt vigtigt i et land, hvor skovarealerne er relativt små i forhold til agerjorden. I den udenlandske litteratur, jeg har gennemgået, ser det ud til, at lokalbefolkningen generelt anses for at være helt afgørende, hvilket kan skyldes de større sammenhængende skovarealer, men det er ikke givet, at forholdene er anderledes her. Beskyttelsessprøjtning (tjæretype) (ca. 1 ha pr. dag plus klargøring) kan skønnes at koste fra 100 kr./ha og opefter, men.
Douglas
GRANTRÆ
Hellestrnp Planteskole
HULKÆRHUS PLANTESKOLE
For de direkte bekæmpelsesforanstaltningers vedkommen- de er det ikke uvigtigt, om de foretages hvert år eller hvert 3., 4. Det er væsentligt, at bekæmpelsen begrænses til de nødvendige år og de virkeligt truede lokaliteter. På disse ste- der kan de til gengæld have deres store berettigelse og økono- miske værdi - når de er effektive.
Ifølge litteraturen bør udsættelse af giftpiller mod vulkaner betragtes som ineffektiv eller i bedste fald usikker; mod Robins virker det bedre.
KRONIK
Ved afgørelsen af sagen bemærker retten, at det må lægges til grund, at de træer, der vokser i skoven, er en del af den faste ejendom, og at træerne tillige er inkluderet i købesummen for den faste ejendom. I nærværende sag er det ikke godtgjort, at han efter skovens beskaffenhed og for en mindre del kunne opnå en hvilken som helst ændring, fordi sælger ikke har nogen skovhugst siden 1951 til 1952, hvor sagsøger havde en skovningstilladelse. overtog ejendommen, var der en særlig stor mængde træ, der var modent til hugst. Nu nævnes det kort og uden at gå for meget i detaljer, at en lignende tvist om hver enkelt købers og sælgers afgiftspligt ved overdragelse opstod i sagen om det såkaldte "jordeje" af landbrugsejendomme. - deres stående afgrøde på jorden.
1961 p 247 ø antaget, at korn på roden er en del af ejendommen, og at sælgeren derfor ikke kan indkomstbeskattes af ·dets værdi - altså den værdi tilvækst, det er undergået i hans ejertid fra såning til salgstidspunkt. En vis modi- fikation er dog sket senere, for så vidt som ligningsrådet har tiltrådt, at landbrugerne ved opgørelse af den skattepligtige ind- komst for de år, hvor de har købt en landbrugsejendom, kan fradrage den del ·af købesummen,der falder på jordbehoJ.dnin-. Kun i gan- ske særlige tilfælde kan hugst betragtes som kapilalforbrug, 'Så- som når en skov afdrives fordi jorden f.eks.
Det findes, som anført i dommen, at det ikke er muligt at foretage nogen ændring i, at den her omhandlede skovs beskaffenhed også er mulig for en mindre del, fordi sælger ikke havde haft tilladelse til at hugge. siden dengang. appellantens overtagelse af ejendommen er en særlig stor mængde træ, der er modent til hugst. Det kan naturligvis næppe bestrides, at en større tømmermasse, der spares ved fældningsleddet, kan påvirke prisen på en skov, og at hugningen og det efterfølgende salg heraf umiddelbart kan forringe stoffets værdi. Det er dog åbenbart ikke muligt at beskatte sælger ·direkte af ·denne sparede værdi (hvis han fører "kasseregnskab" frem for "regnskab", jf. nedenfor).
Sælges et sko'V parti, som kun har en 40 år gammel sektion moden til huggning, straks, når den er moden, og den køber, der hugger hele tømmeret, skal svare for den fulde afgift deraf — d.v.s. i løbet af de seneste 40 år x udbytte fra skoven - skal sælger faktisk selv stå for al den afgift af tilvæksten af det træ, der er opstået i hans besiddelse, da køber naturligvis trækker afgiften fra den pris, han ønsker at tilbyde. . . I mellemtiden må det indrømmes, at det, som også anført af advokaten, næppe vil gælde, hvis en skov fældes helt, i hvert fald ikke i det omfang, at fældningen ikke er i overensstemmelse med normal drift, dvs. fra træer, der er blevet helt fældet. ikke moden til at skære. Såfremt det fældede tømmer sælges adskilt fra skoven, kan det antages, at køber kun skal betale afgift af forskellen mellem salgsprisen og det, han har betalt for tømmeret, men så ser det ud til, at konsekvensen bør være, at sælger vil være ansvarlig for afgiften af den modtagne præmie.
Og det kan naturligvis ikke udelukkes, at det samme efter omstændighederne kunne gælde, hvis der skulle aftales en særpris i forbindelse med salg af en skov til et fældet afsnit, der står ved roden. For fuldstændighedens skyld skal det tilføjes, at den her omtalte skov førte "kasseregnskab", således at ejeren blev beskattet af den mængde træ, der blev hugget og solgt fal~tisk på et enkelt år. Hvis en skov kan, og faktisk går, fra et system til et andet, når den sælges, er det muligt for enten skattemyndighederne eller de to skatteydere - køber og sælger - at blive født.
6 fordele, der gør Unimog til et enestående køretøj
6 fordele, der gør Unimog til et unikt køretøj .. HOWARD ROTAVATOR - den mest alsidige i Italien\?). Til alt jordbearbejdnings- og anlægsarbejde, planlægning og meget mere - kort sagt, HOWARD ROTAVATOR, den mest effektive året rundt.
Nielsen & lydiches Bogtrykkeri
Direktoratet for statsskovbruget har udsendt HOversigt over de danske statsskoves') udbytte af ved og penge for finansåret 1963/64«. De øvrige mindre ændringer i arealtallene er en følge af arealafståelser til vejanlæg o.l., mindre arealerhverveIser samt il jourføring af arealforteg- nelser. Omfatter her og i det følgende kun de under direktoratet for statsskov- bruget henhørende skove, medens statens øvrige skovarealer (Sorø Akademi. . præstegårdsskove m.v.) er holdt udenfor.
Distriktsgrupperingen er den samme som hidtil, nemlig B: nuværende Skovdistrikter, C: Lyngeskove og ikke fuldt produktive Skovdistrikter, og D: Jægersborg Distrikt og Planteavlsstation. Prisniveauet for bøgeplankestammer forblev i efterårets prisliste helt uændret i forhold til 1962/63-priserne, mens der blev foretaget små ændringer i priserne på stokstammer og affald. Dansk Træcellulose A/S, Assens, hvortil det første råtræ blev leveret i februar 1963, på grund af vanskelighederne med at introducere og sælge cellulose, var der kun ca.
På grund af økonomiske vanskeligheder så fabrikkens ledelse sig nødsaget til indtil videre at udskyde aktionærernes betaling af leverancerne. Salgsforholdene i Jylland for nåletræ var stadig i 1963/64 præget af stormen i februar 1962, hvoraf de sidste rester kun delvist blev solgt. Det var først ved årsskiftet, at virkningerne af stormen så ud til at være fuldstændig overvundet, og efterspørgslen fortsatte med at stige støt hen over året.
For Zeelands vedkommende er salget af nåletræ præget af stagnation, hvilket uden større effekt blev opvejet af prisfaldene i april og september på i alt 1-7,20 kr., mens salget af pæle stagnerede. meget stærk på grund af faldende restriktioner i offentligt byggeri. ca.
Efterspørgslen efter buksbom, som handles til uændrede priser, var god i Jylland, men lidt nedadgående i Nordsjælland. Salget af juletræer og pyntegrønt var fladt med stort set uændrede priser, men som følge af større efterspørgsel end for et år siden steg omsætningen med ca. For eksport af juletræer ser der for første gang ud til at være en vis mætning af markedet, da ikke alle eksportører fandt et marked for deres indkøb.
De øvrige HOLDER traktorer
HJORTSØS PLANTESKOLE
SVEB0LLE
Asketræ
A/S ØRESØ FABRI K
Graven's Planteskole
MORTALIN
IMPRÆGNERINGSANSTALTEN »SILKEBORG« A/
RYDE SAVVÆRK
