DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK
THE DANISH FOREST EXPERIMENT STATION STATION DE RECHERCHES FORESTIÉRES DE DANEMARK
DAS FORSTLICHE VERSUCHSWESEN IN DÄNEMARK
B E R E T N I N G E R U D G I V N E V E D D E N F O R S T L I G E F O R S Ø G S K O M M I S S I O N
REPORTS — RAPPORTS - RERICHTE
BIND X X X V III
HÆFTE 4 ISSN 0367-2174
I N D H O L D
H . Ho l s t e n e r- Jø r g e n s e n og H . Br y n d u m: Overfladeafvandings indflydelse på tilvæksten has ung ær. (The Influence of Surface Drainage on the Increment in a Young Sycamore Stand). S. 337
— 346. (Beretning nr. 322).
J . Bo La r s e n og H . K . Kr o m a n n: Provenienser af douglasgran (Pseudotsuga menziesii Mirb. Franco) i Danmark. (Douglas Fir
— Provenances in Denmark). S. 347— 375. (Beretning nr. 323).
H . Ho l s t e n e r- Jø r g e n s e n og H . Br y n d u m: Varigheden af reak
tionen på fosforgødskning i hedegran. (The Duration of the Reaction on Phosphatic Fertilization in Heathland Spruce). S.
377— 382. (Beretning nr. 324).
O. Kj e r s g å r d: Gødskning i en Abies nobilis bevoksning på Bol
ler statsskovdistrikt. S. 383— 388. (Beretning nr. 325).
H . Ho l s t e n e r- Jø r g e n s e n og Pa u l Ch r i s t e n s e n: Et forsøg med sprøjtning mod mangan- eller jernmangel hos Abies nordman- niana på Knuthenborg. (An Experiment in Spraying to Compen
sate for Manganese or Iron Deficiencies in Abies Nordmanniana at Knuthenborg). S. 389— 3% . (Beretning nr. 326).
K Ø B E N H A V N
TRYKT I KANDRUPS BOGTRYKKERI
1983
AN E X P E R I M E N T I N S P R A Y I N G T O C O M P E N S A T E F O R M A N G A N E S E OR I R O N D E F I C I E N C I E S IN A B I E S N O R D M A N N I A N A AT K N U T H E N B O R G
A F
H. HOLSTEN ER-JØRGENSEN OG PAUL C HR I S T E N S E N
391
INDLEDNING OG LITTE R A TU RG EN N E M G A N G
M anganm angel og dens a fh jæ lp n in g har været genstand fo r betydelig interesse gennem årtier. H er i landet k om der f. eks. i 60’erne 2 disputatser, som handlede om m angan (M n ) ( Lam m 1964, B oken 1966). A f speciel skovbrugsinteresse er Carsien O lsens klassiske arbejder i 30’ erne og b egyn delsen af 40’erne. Han undersøgte m anganoptagelsens afhæ ngighed af jo r dens pH blandt andet fo r b øg og forsk ellige skovbu n dsplan ter (1 9 3 4 ). D es
uden undersøgtes jern opta gelsen s afhæ ngighed a f jo rd e n s pH (1934 og 1935). M n’ s plantetilgæ ngelighed falder m ed stigende pH, m edens fo rh o l
dene — om en d af sam m e karakter — ikk e er helt så klare fo r je rn (F e ).
I 1936 publicerede C arsten O lsen resultaterne a f k arforsøg, som viste forsk ellige plantearters (vild e og k u ltu rplan ter) reaktion på stigende m æ n g
der M n i voksem ediet. Det er a f forstlig interesse, at en art som bølget bunke ikk e udviser tilvæ kstreaktion in d en for spændet 250 m g til 10 m g m an gan o- su lfat pr. 1 i næ rin gsopløsn in gen , m en en nog'et ringere væ kst ved kun 0.4 m g. Disse resultater er i overensstem m else m ed den erfaring, at bølget bunke er en typisk m o r b u ndsplante. M or har lav pH og høj m angantilgæ n- gelighed.
Skovbrandbæ ger o p fø rte sig helt anderledes. D ens væ kstlighed red u ce
redes k raftigt m ed stigende M n-indhold i n æ ringsopløsningen. Carsten O lsen skriver (1936 s. 1 3 8 ): “ even a con cen tra tion o f 50 m g m anganous sulphate per liter w as fatal to the plants. T h is is p ecu liar in sofa r as S en ecio silvaticus is no basic-soil plant, since it grow s m ost freq u en tly on a soil o f pH 5.0— 6.0” . L id t længere frem m e på sam m e side skriver h a n : “ As S en ecio silvaticus grow s very w ell in w ater cu ltu re in stron gly acid culture solutions (pH 3.6— 4.0) i f o n ly the m an gan ou s sulphate con cen tration is not too high, the reason w h y this plant w ill not thrive on strongly acid soil can h ardly be the high h ydrogen ion con cen tration o f the soil p er se but m ust be its rela
tively large am ounts o f m anganese com p ou n d s in solu tion ” .
E ndelig kunne C arsten O lsen (1943) vise, at k alk k lorose — det vil sige gu lfarvnin g a f løv på grund a f M n- eller Fe-m angel på jo r d m ed h øjt pH — i A llin delille F redsk ov k unne helbredes ved pensling af bladene m ed en jern sa ltopløsn in g.
F igu r 1 viser n ogle hovedresultater a f C arsten Olsens undersøgelser.
B øgeblades in d h old af Mn og Fe på forsk ellige lokaliteter er lagt op over
pH
F i g u r 1. Bøgeblades Mn- og Fe-indhold (mg pr. 100 g bladtørstof) på lokaliteter med forskellig pH i overjorden. De 4 specielt fremhævede Fe-punkter bryder en
rimelig regression for Fe’s vedkommende. (Efter C. Olsen 1934).
F i g u r e 1. The Mn- and Fe-content (mg per 100 g leaf dry-matter) in beech leaves in localities with varying pH values in the lop soil. The 4 specially accen
tuated Fe-points break a reasonable regression as far as Fe is concerned. (From C. Olsen 193k).
jo rd b u n d e n s pH (1934, tabel 4 side 8 ). F ire a f F e-p un k tern e er forsyn et m ed en ekstra cirkel fo r at frem hæ ve dem i fo rh o ld til resten a f p un k t
sværm en. F igu ren viser en klar sam m enhæ ng m ellem blades M n-indhold og jo rd e n s pH. Den indtegnede k u rve viser denne sam m enhæ ng (jv f. 1934, figu r 4 side 1 2 ). M n-indholdet fald er m ed stigende pH, og det ligger om krin g 3 m g pr. 100 g tørstof, når pH er 8 eller derover.
H vis m an ser bort fra de fire særligt frem hæ vede punkter, er der også en rim elig sam m enhæ ng m ellem F e-in d h old i bladene og jord en s pH. De næ vnte fire pu n k ter g ø r im idlertid, at m an m å konstatere, at der ikke er en entydig sam m enhæ ng. F orh old en e er m ere k om p licered e fo r F e ’ s ved
kom m en d e end fo r Mn.
M n-m angel er velkendt i land- og havebrug, og den bekæ m pes hyppigt ved sprøjtn in g , f. eks. sp røjtn in g m od lyspletsyge i k orn a fgrød er.
O m F e-m an gel i D anm ark skriver S teen b jerg , 1965 s. 468— 469:
„J ern m a n gelk lorose ses sjæ ldent h os landbrugsplanter, m en kan iagt
tages i haver, h vor jo rd e n er m eget rig på k alk og p h osp h orsyre etc. Jern-
393 m angel synes at ku nn e fo rek om m e i lu p in a fgrød er på let, k alk rig jo rd . Her i landet er der vist n ok fu n d et jern m an gel i su k k erroer og byg på m eget k alkrig jo r d . Udslag fo r tilførsel af je rn v itrio l til jo rd e n er ofte m an gan udslag, idet ferroion en redu cerer jo rd e n s h øjere nianganilter til m an gan ion er“ .
S ton e (1968, side 148) skriver følgen d e om F e-m a n gel:
“ Iron d e ficie n cy is the m ost w idespread, con sp icu o u s and best kn ow n m icron u trien t d e ficie n cy in forest trees. N evertheless, it is ch ie fly a problem o f nurseries, shelterbelts, shade trees, p o o rly sited plantations, o r pioneer vegetation on fresh surfaces — w herever unadapted species are placed on alkaline o r calcareou s soils. Its sym ptom s som etim es resem ble those o f m anganese (M n ) d e ficie n cy and m ay be co n fo u n d e d by con cu rren t d e fi
ciencies o f other elem ents” .
M an m æ rk er sig, at det på basis a f sym p tom er kan væ re van sk eligt at skelne m ellem Fe-m angel og M n-m angel, et fo rh o ld , som S ton e un derstre
ger, når han senere skriver om M n -m angelsym ptom er (s. 1 5 3 ):
“ Present description o f sym ptom s in con ifers does not allow certain distin ction fro m F e d e ficie n cy ” .
H os A. n ordm anniana i D anm ark plantet på tidligere lan d bru gsjord , som har været vel opkalket, fo re k o m m e r h yppigt, hvad m an kan kalde k alk klorose. Træ erne er lyst grøn ne til gule og uegnede til ju letræ er, selv
om deres væ kst i øvrigt har været god. E nkelte a f skovbrugets praktikere har forsøgt sig m ed bl. a. M n -sprøjtn inger, svovltilførsel til m in dre arealer og jo rd b u n d sfo rsu rin g ved anvendelse a f svovlsur am m oniak. Disse fo ra n staltninger har vist vekslende og h yppigt utilfredsstillende effek t.
På denne baggrund besluttede Statens forstlige F orsøgsvæ sen i 1981 i sam arbejde m ed Skovteknisk Institut at anlægge et fo rsø g m ed sp røjtn in g m ed forsk ellige M n -forbin d elser og ferrosu lfa t i en k lorotisk n ord m a n n s
gran ku ltu r på K nuthenborg skovbrug.
FO R S Ø G S A R E A L OG FO RSØ G SA N LÆ G
F orsøget er anlagt i en k u ltu r på tidligere, plan agerm ark. På anlægs- tidspunktet (3 /8 -1 9 8 2 ) var n ordm annsgranerne, der blev plantet om k rin g 1974, gennem snitlig 1 m h øje, og de var gule til gulgrøn n e på forsøgsarealet.
På det om given de areal gødedes i m aj 1982 m ed svovlsur am m on iak , og her havde planterne i august en norm al, grøn farve.
F orsøgsplan en ind eh old er følgende I I forsøgsled gentaget 10 gange:
1. U behandlet
2. S prøjtet m ed 0.5 % M an gan osu lfat (M n S 0 4>
3. S prøjtet med 1.0 % M anganosulfat 4. S prøjtet m ed 2.0 % M anganosulfat
9. Sprøjtet m ed 0.5 % M anganchelat 10. S prøjtet m ed 1.0 % M anganchelat
11. S prøjtet m ed 1 . 0 % F errosu lfa t (F eS O é, 7 H 20 )
Der er system atisk valgt enkeltræ er til forsøgstræ er ræ kkevis således, at hvertandet træ er sprunget over som „isolation stræ “ , og hveranden ræ kke er ligeledes sprunget over som „isolation sræ k k e“ . Forsøgstræ erne er således om givet a f ubehandlede træer på alle sider.
S prøjtnin gen blev gen n em ført d. 3.8.1982.
Der anvendtes rygsprøjte, og der sprøjtedes, så det enkelte træ var overfladefu gtet.
V e jre t var på anlægsdagen solrigt og varm t. Dette vejrlig h old t i hvert fald en uge efter sprøjtn ingen .
FO RSØ G SO PG Ø R E LSE N
Et par inspektion er efter 2 uger ( H o lsten er-J ø rg en sen ) og 4 uger ( Chri
ste n s e n ]) viste,
1) at virkn in gen a f sprøjtn in gen absolut ikke var tilfredsstillende. De sprøjtede træer havde ikke fået en synderlig stor farveæ ndring.
2) at sprøjtn ingen m ed ferrosu lfa t okulæ rt bedøm t havde givet det sikreste udslag.
3) at de forsk ellige doserin ger øjen syn ligt ikk e viste varierende fa rve
æ ndring.
4) at sprøjtesk ad er ikk e forek om m er.
D en 5.10.82 gennem førtes en talm æ ssig opgørelse af forsøget. F re m gangsm åden var, at hver enkelt forsøgsplan te sam m enlignedes m ed de to naboplanter (isola tion sp la n ter) i ræ kken. Det noteredes, om naboplanten var m ørkere grøn, sam m e farve eller lysere grøn end forsøgsplanten.
Resultatet af opgørelsen er vist i tabel 1. En statistisk bearbejd n in g af tallene viser, at k lassifikation en er tilfredsstillende konsistent (x 2 = 21.5 ved 20 frihedsgrader svarende til 0.30 < p < 0.50, h vor p er san dsyn lig
h e d e n ).
Tabellen viser klart, at sprøjtn ingen m ed ferrosu lfa t har h aft en positiv virkning. Disse planter er gennem snitlig m ørkere end naboplanterne. F or-
395 T a b e l 1. Resultat af farvesammenligninger d. 5.10.82.
T a b l e 1. Result of colour comparisons, Oct. 5, 1982.
Antal sammenligninger.
Number of comparisons.
Mørkere
D arker 9 7 8 9 II 7 II 9 8 14 4
Samme
Same
4 6 3 3 3 5 3 4 7 3 3
Lysere
L ighter 7 7 9 8 G 8 6 7 5 3 13
Sum
Total
20 20 20 20 20 20 20 . 20 20 20 20
delingen er da også signifikan t fo rsk ellig fra den gennem snitlige ford elin g i forsøget (x 2 = 7.60, 2 frihedsgrader, 0.02 < p < 0.05). D en gennem snitlige ford elin g på forsøgsarealet (8.8 2: 4.00: 7.18) ligger tæt op ad k on troltræ er
nes ( 9 : 4 : 7 ) .
De øvrige behandlinger udviser ingen sikre forskelle, og der er ej heller nog'en fo rm fo r k orrela tion m ellem dosestørrelse og forsøgsu d fa ld .
K on k lu sion en m å d erfo r væ re, at d er er en rim eligt sto r sa n d syn lighed fo r, at k lorosen på forsø g sa rea let sk y ld es en F e-m an gel.
DISKUSSION
F oranstående litteraturgennem gang viser, at skovbru get skal væ re o p m æ rksom på, at F e-m angel kan fore k o m m e på k alkrige jo rd e r. F orsøget på K nuthenborg h a r san d svn liggjort, at der er tale om Fe-m an gel på dette areal, og det b ø r overvejes at følge forsøget op m ed et u dvidet forsøg, hvor m an afprøver sprøjtetidspu n kter, sp røjteh yp p igh ed , doserin ger og eventuelt andre F e-forbin d elser.
H olsten er-J ørgen sen (1964, s. 19— 20) foru d sagd e, at m an i tiden fre m over m åtte forven te, at der på længere sigt ville dukke flere problem er op vedrøren de skovtræ ernes fo rsy n in g m ed plan ten æ rin gsstoffer. På da
væ rende tidspunkt havde m an ken dsk ab til N-, P-, K- og M g-m angelsym p- tom er. K n u th en borgforsøget bekræ fter dette udsagn.
An experiment in spraying Ca-chlorotic Abies nordmanniana with Mn in various compounds and ferrous sulphate showed that Mn-spraying did not im
prove the colour of the firs, whereas Fe-spraying caused a significantly better green-pigmentation. This indicates that the chlorosis is due to an Fe-deficiency.
Further investigations are being planned.
LITTERATUR
Boken, Else, 1966: Studies on methods for determining varietal utilization of nutrients. Exemplified by variations in oats and manganese yields at dif
ferent times of sampling. København 1966, 142 sider.
Holstener-Jørgensen, H., 1964: Kalium- og magnesiummangelsymptomer i gød- ningsforsøg i jyske rødgrankulturer. (Potassium and magnesium deficiency symptoms in fertilizing experiments in Norway spruce plantations in Jut
land). Forsti. Forsøgsv. Danm. 29: 1— 24.
Lam, C. G., 1964: Mangans kemi i jordbunden. — Bidrag til jordbundsanalysens teori. København 1964, 248 sider.
Olsen, C., 1934: Om Planternes Optagelse af Mangan. Medd. fra Carlsberg Labora
toriet, 20,2: 1— 34.
Olsen C., 1935: Iron absorption and chlorosis in green plants. C. R. Trav. Lab.
Carlsberg, Ser. chim. 21,3: 15— 52.
Olsen, C., 1936: Absorption of manganese by plants. II. Toxicity of manganese to various plant species. C. R. Trav. Lab. Carlsberg, Ser. chim. 21, 9: 129— 145.
Olsen, C., 1943: Natural glades in beech-wood on calcareous soil. C. R. Trav. Lab.
Carlsberg, Ser. chim. 24: 315— 332.
Steenbjerg, F., 1965: Lærebog i planternes ernæring. Almindelig Del. København 1965, 550 sider.
Stone, E. L., 1968: Microelement nutrition of forest trees: A review. In: Forest Fertilization, theory and practice. Muscle Shoals, Alabama, 1968: 132— 175.
