Indledning og opdrag
Vi håber dog, at rigtig mange vil læse selve rapporten, der med sin udstrakte brug af citater fra de mange interviews forsøger at skabe et rum for de mange aktørers syn på barrierer og potentiale i praksis, der findes i skolerne i dag. Læses rapporten på denne måde, kan skolernes egne ”stemmer” ses som et lokalt forankret bidrag til en debat, der forhåbentlig sætter gang i en samtale og dialog internt på skolerne – og mellem skolerne, de kommunale konsulenter og.
Resumé og anbefalinger
Undersøgelsen viser, at der på de fire skoler, vi besøgte, er lærere, som har et meget højt fagligt kompetenceniveau i form af et opdateret syn på faget, en didaktisk kompetence og et Undersøgelsen viser, at selvom uformelle strategier er en vigtig del af lærernes arbejdsglæde og professionelle identitet, sikrer sådanne strategier ikke, at alle lærere tilegner sig de nødvendige kompetencer. Undersøgelsen viser, at de to understøttende og vejledende funktioner, som skabes på baggrund af et materiale, medie eller teknologi, nemlig skolebibliotekarer (bog) og it-vejledere (computer), har stigende vanskeligheder med at retfærdiggøre og legitimere deres funktion i skolen.
Undersøgelsen viser, at it-rådgiverne hovedsageligt bruges som it-tekniske assistenter, der sikrer, at it-udstyret fungerer, som det skal. Undersøgelsen viser, at deling af kollegial faglig viden er den primære strategi, som lærere bruger, når de skal tilegne sig ny viden om, hvordan IT integreres i deres fag. Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at diskutere prioriteringen af skolens kerneydelse ”undervisning i fagene” i forhold til andre indsatsområder.
Forskningen viser, at skoleledere gør et fremragende stykke arbejde med at 'binde deres skole sammen'. Der er to forskellige strategier på spil her. Undersøgelsen viser, at strategien med at forbinde skoler i de senere år har haft højeste prioritet.
Metoder og tilgange
Dette betød også, at vores spørgsmålsguider ændrede sig over tid, da vi ønskede at teste vores foreløbige resultater på dem. Samtidig styrer guiden også processen tidsmæssigt i forhold til de områder, vi gerne ville ind undervejs. Vi har gennemført individuelle interviews såvel som gruppeinterviews – alt sammen med udgangspunkt i en spørgeguide, der er specielt udviklet til den pågældende gruppe.
Denne procedure var nødvendig i forhold til den måde, vi arbejdede med selve interviewet på. Vi vil gerne præsentere denne tilgang lidt mere detaljeret, da den danner grundlag for den måde, vi har angrebet og brugt den indsamlede empiri på. Vi vurderede, at denne teorigenererende tilgang var særlig følsom for at studere it-integration i skolefag.
Vi har anvendt principper fra Funderet teori til at belyse området ”Potentialer og barrierer for integration af it i fagene” og er på den måde ikke gået åbent ind i feltet skole, som denne metodologi ellers foreskriver, men kun haft interesse for en del af skolen, nemlig den der har haft med barrierer og potentialer for it- integration at gøre. Vi har i analyseprocessen måttet besvare spørgsmålet ”Hvad handler det her egentlig om?”,6 og hvilken betydning vil vi tillægge det, der er blevet sagt.
Hvad kræves der for at realisere it-integration i fagene som det kommer til udtryk i Fælles Mål? 18
Interviewer: "Er det korrekt forstået, at det, der står her i Fælles Mål, er noget, man går og gør?". Med andre ord ser vi det som legitimt at trække sig ud af dele af det Fælles Mål baseret på interesse. Det er som at klemme noget ind i en kasse, der er for lille til at rumme det.
Artikulationen af det 'nye' er et konstant tema i vores materiale, og denne gruppe af lærere er meget orienteret mod en før-nu-orientering. Disse lærere vil gerne arbejde med IT og kan se, at det er vigtigt (også i forhold til Fælles Mål, som vi har drøftet med dem), men de mangler redskaberne og måske inspirationen til det. Og så var det, når de skulle åbne inden for intra - igen tog det 1-3 minutter bare at åbne et billede ind i intra - fordi det er så tungt.
Det er ikke programmerne, men teknologien bag - netværket og intra, som ikke accepterer filtyper osv." (engelsklærer). Det er vigtigt ikke at overse, at selvom nogle lærere er aktivt involveret i it-integration i faget og intra og bruger nogle digitale værktøjer, kan de støde på nogle færdighedsproblemer, som de ikke kan løse.
Status på IT-integrationen i skolens fag i Slagelse Kommune: Hvordan ser det ud?
Man ved, at nogle lærere er it-nørder og andre ikke er - og det er noget, der er til stede i hverdagen og er en opfattelse, som både lærere og ledere har. Nogle nørder deler også deres ressourcer med andre, men dette er ikke nødvendigvis et kriterium for navngivning. Det er en kliché, men når vi nævner det, er det fordi, at lærere er forskellige, fylder meget.
Tager vi dansk, er der nogle, der bruger det meget og nogle, der ikke synes, det er så nødvendigt. Det er beskrevet i fagreglementet, at det er noget, der skal indgå i undervisningen, og som eleverne skal arbejde med. Det er dem, der ikke ønsker, at nogen kommer og ser deres undervisning.
Det skyldes også, at ikke alle er entusiaster – som vi nok er – indenfor vores fag. Billederne af lærere, der ikke har overskud eller økonomi eller ikke er interesserede i at integrere it i fagene, er kulturelt medskabende for, hvordan det er muligt at italesætte it-integration i skolerne. Vi kan se, om det kan køre på maskinerne, om det er kompatibelt med det, vi allerede har, og om det ikke dør, men jeg mener stadig, at det er fagudvalgene, der skal bedømme de faglige aspekter.
Det er en lidt anderledes måde at arbejde på, og nogle programmer er samlet i kontorpakker.” Det er også på deres egne kurser, de kommer med eksempler på it-vejledning, når vi spørger dem. Hvis IT-vejlederen virkelig rammer plet, er det som en yderst kompetent fagkollega eller vejleder i faget, og i den position kan IT-vejlederne være en stærk spiller i forhold til IT-integration i fagene.
Der er ingen klar sammenhæng i materialet, om det er ledere, der siger én ting, og lærere, der siger noget andet, og it-vejlederne noget helt andet. Det er i tråd med en række personer, både lærere, ledere og funktions- og ressourcepersoner i kommunen, som vi har interviewet. Det er kun i situationer, at man går på kontoret for at finde ud af, om deres netværk også er nede.
Nu er vi ved at være der, hvor jorden er gødet, så det er det, vi kan interessere os for. Så det næste skridt for os er at sikre, at det, vi gør, er kvalitet." (Skoledirektør).
Strategier for kompetenceudvikling og ressourcefunktioner – potentialer og barrierer
Uddrag fra lærervejledningen i Fælles Mål for faget dansk
Denne opgave skal du som lærer håndtere – og være åben over for den intertekstuelle læsekompetence, du arbejder med. Hvis der for eksempel vil blive arbejdet med en fortælling baseret på computerspil, kan de samme analysemetoder, der er brugt i tekstanalyse, anvendes i dele af arbejdet, mens der i andre dele skal anvendes værktøjer, der er specifikt relateret til spil. Nogle af elevproduktionerne deles gennem offentlige kanaler (blogs, hjemmesider, wikier, etc.), og det omfatter overvejelser og bevidsthed om formål, budskab, identifikation, form og sikkerhed.
Der skal arbejdes med konkrete eksempler herpå og være opmærksom på kvaliteten af elevernes egne produktioner, men også krav til kvalitet og originalitet i den viden, eleverne selv søger og bruger.
Uddrag fra lærervejledningen i Fælles Mål for faget matematik
Uddrag fra lærervejledningen i Fælles Mål for faget engelsk
Uddrag fra lærervejledningen i Fælles Mål for fagene dansk, matematik og engelsk
