Behandlingen af en adfærdsklage afsluttes, hvis 1) der er grundlag for at rejse tiltale mod indklagede. Politiklagemyndigheden udøver ved behandlingen af de i §§ 1020 og 1020 a nævnte sager de beføjelser, der i øvrigt tilkommer politiet efter § 749, stk.
Gældende ret
- Behandling af klager over politiet .1. Tidligere overvejelser
- Dispositionsklager
- Disciplinærsager
- Erstatningskrav
Ligesom forvaltningslovens kapitel 93b om klage over politipersonale, vedrører klageproceduren udelukkende forhold begået i tjenesten. En betingelse for behandling af et erstatningskrav efter kapitel 93a er, at der er erstatning i forbindelse med strafferetlig forfølgning.
Lovforslagets udformning
Generelle overvejelser om politiklageordningen 1. Behovet for at ændre den gældende politiklageordning
Efter udvalgets opfattelse vil det dog med et bredt sammensat politiankenævn være ubekymret, at der ikke er klageadgang i adfærdsklager. Udvalget finder endvidere, at det ikke er nødvendigt at opretholde den nuværende ordning med politiankenævnet som styrende organ, hvis der oprettes en ny selvstændig politiklagemyndighed med bl.a.
Politiklagemyndighedens organisation mv
Intet forhindrer dog Kommissionen i at informere statsadvokaten om efterforskningen i større sager eller på anden måde samarbejde i større konkrete sager. Det daglige ansvar for myndighedens arbejde bør påhvile en direktør, der leder myndighedens personale. Udvalget mener, at det for at styrke selvstændigheden er mest korrekt, at der er tale om en juridisk universitetslektor, der er tilknyttet et af universiteterne, og tilføjelsen i retsplejeloven.
Intet forhindrer andre medarbejdere i at deltage i rådsmøder, hvis rådet er enig. Der er dog naturligvis intet til hinder for, at Politiklagekontorets midlertidige kontorer i et vist tidsrum kan indrettes andre steder end på myndighedens hovedadresse, hvis det er nødvendigt.
Generelle spørgsmål vedrørende Politiklagemyndighedens kompetence 1. Hvem kan der klages over?
Klager over straffesager mod politijurister er sjældne, men det hænder, at klagerne er i form af f.eks. Derudover understregede udvalget vigtigheden af at bruge Politiklagemyndighedens ressourcer fra starten i sager, hvor der er et reelt behov for en uvildig efterforskning. Udvalget foreslår dog, at Politiklagemyndigheden i særlige tilfælde kan føre tilsyn med efterforskningen af forhold begået uden for tjenesten.
Udvalget lagde vægt på, at antallet af bortskaffelsesklager er meget stort, og at der er tale om meget forskelligartede klager. Udvalget mener ikke, at det på forhånd bør udelukkes, at Politiklagemyndigheden vurderer en disposition inden for det strafferetlige system, hvis der er en nær sammenhæng med klagen i øvrigt.
Politiklagemyndighedens kompetence i adfærdsklagesager 1. Undersøgelse og afgørelse i adfærdsklagesager
Det forudsættes, at en adfærdssag kun vil blive behandlet på denne enklere måde, hvis klageren ønsker det. Udvalget foreslår derfor, at der ikke efterfølgende kan pålægges en politimand, der som følge heraf har afgivet udtalelse i forbindelse med sagens efterforskning. Udelukkelsen fra en disciplinær sanktion bør først træde i kraft, når sagsøgte afgiver en erklæring til brug i anmeldelsesproceduren.
Hvis klageren efter, at indklagede er fremkommet med en udtalelse, ikke ønsker sagen afgjort som notitssag, vil Politiklagemyndigheden kunne udtale kritik mv., men der vil ikke som følge heraf kunne pålægges nogen disciplinær sanktion. Det bemærkes, at en adfærdsklagesag i nogle tilfælde udspringer af en episode, som fører til en straffesag mod klageren.
Politiklagemyndighedens kompetence i straffesager mod politipersonale 1. Efterforskning
Med andre ord består opgaven i at sikre, at ingen politimand falder for fristelsen til at undlade at registrere hastighedsover- trædelsen, fordi der er tale om en kollega. Der er efter udvalgets opfattelse ikke behov for, at sager om politipersonales hastighedsovertrædelser efterforskes af Politiklagemyndigheden i de tilfælde, hvor den pågældende politimand erkender sig skyldig, hastighedsovertrædelsen alene indebærer en bødestraf og eventuelt en betinget frakendelse af førerretten, og overtrædelsen ikke berører tredjemand. Er der derimod tale om et »uniformeret« køretøj, er der en væsentlig større sandsynlighed for, at der er tale om udrykningskørsel.
Det vil derfor efter udvalgets opfattelse i overensstemmelse med den gældende administrative ordning være forsvarligt, at sagen ikke sendes til Politiklagemyndigheden, hvis politidirektøren vurderer, at der er tale om udrykningskørsel. Det foreslås på denne baggrund, at Politiklagemyndigheden får mulighed for at klage til Rigsadvokaten over statsadvokatens afgørelse af tiltalespørgsmålet i en straffesag mod politipersonale, f.eks.
Parternes pligt til at udtale sig samt advokatbeskikkelse og bisidder 1. Klager, anmelder og forurettede
Kommissionen finder ikke grund til at foreslå ændringer i de regler, der gælder om sigtedes eller den anmeldtes ret og pligt til at afgive udtalelse, jf. § 13, stk. For så vidt angår politipersonalets pligt til at afgive udtalelse til Politiklagemyndigheden, er hovedreglen efter mindretalsopfattelsen, at en tjenestemand har oplysningspligt til sin overordnede i forhold til almindelige klager. Det betyder efter mindretalsopfattelsen, at politipersonale næppe har en forpligtelse efter de almindelige forvaltningsretlige regler til at afgive oplysninger til Politiklagemyndigheden.
Mindretallet foreslår endvidere en regel om politipersonales pligt til at udtale sig i straffesager mod politipersonale svarende til tjenestemandslovens § 21, stk. Justitsministeriet kan tilslutte sig udvalgets (henholdsvis flertallets) overvejelser og forslag om parternes pligt til at udtale sig og om advokatbeskikkelse, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
Sagsbehandlingstid
1, om, at der skal træffes afgørelse inden rimelig tid, og anklagemyndig- hedens forpligtelse efter § 718 a, stk. Udvalget foreslår endvidere, at der bør gives underretning på ny, hvis der 6 måneder efter den seneste underretning fortsat ikke er truffet afgørelse. Udvalget foreslår derfor, at der i retsplejelovens kapitel 93 b om adfærdsklager indsættes en bestemmelse svarende til retsplejelovens § 718 a, stk.
Meddelelsen skal indeholde oplysning om, hvad sagen bygger på, og hvornår en afgørelse kan forventes truffet. I forhold til klager over adfærd foreslår udvalget til fremme af sagsbehandlingen endvidere, at der i retsplejelovens kapitel 93b indsættes en særlig bestemmelse om klager, når det er klart, at der ikke er grundlag for at fortsætte undersøgelsen. .
Erstatningskrav
Det kræves dog, at kravene vedrører forhold inden for det strafferetlige system, f.eks. Den foreslåede bestemmelse herom bør af systematiske grunde indsættes i kapitel 93 c om straffesager mod politipersonale og ikke i kapitel 93 a (som ikke foreslås ændret), der alene vedrører erstatningskrav i relation til sager. inden for det strafferetlige system. Forslaget betyder, at alle erstatnings- og erstatningskrav vedrørende person- og tingskade i forbindelse med dødsfald og alvorlig tilskadekomst som følge af politiindgreb mv.
Det er udvalgets opfattelse, at udgifterne til advokatbistand i alle tilfælde i sidste ende bør afholdes af statskassen for dem, der vælger at få behandlet en erstatningssag efter kapitel 93 a. Forslaget om ændring af erstatningens kapitel 93 a. til retsplejeloven i forbindelse med strafferetlig forfølgning bør finde tilsvarende anvendelse i tilfælde af dødsfald eller alvorlig tilskadekomst som følge af politiindgreb mv., jf. strafferetsplejelovens § 1018 e, stk.
De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
1, skal påstande fra en sigtet fremsættes inden to måneder efter meddelelsen til den mistænkte om afslutning af straffesagen eller afsigelse af endelig dom. Såfremt der fremsættes et erstatningskrav inden for denne 2-måneders frist, vil der som udgangspunkt være tale om en sideløbende behandling af erstatningskravet hos anklagemyndigheden og en undersøgelse af sagen ved Politiklageudvalget. For at undgå dette foreslås det, at erstatningskrav i disse sager skal fremsættes inden to måneder efter endelig afgørelse i sager, der falder ind under § 1020 a, stk.
Lovforslaget vedrører en omlægning af en eksisterende opgave og forventes derfor ikke at få større økonomiske konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at få væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv
Udgifterne til driften af Politiklagemyndigheden og Politiklagenævnet vil derfor blive finansieret af de mindre udgifter i politi og anklagemyndighed, som er en følge af ovenstående opgaver, der foreslås overført til Politiklagemyndigheden, samt af de midler, der frigøres ved nedlæggelsen af Politiklagenævnene.
De administrative konsekvenser for borgere
De miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder mv
Sammenfattende skema
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ny paragraf om Politiklagemyndigheden, jf. Der er tale om en konsekvensændring som følge af den nye lov om social service, der trådte i kraft den 1. Den foreslåede bestemmelse svarer til – bortset fra p. , at beføjelsen til at efterforske og træffe afgørelse i adfærdsklager overgår til Politiklagemyndigheden - i almindelighed til den gældende § 1019.
Det bør fremgå af afgørelsen, at der er tale om en afgørelse truffet efter denne særlige procedure. Baggrunden herfor er, at der er tale om sager, hvor der ikke udøves skøn ved pålæggelse af sanktionen. Under opfølgningen af sagen skal det bemærkes, at Politiklagemyndigheden ikke mener, at der er grundlag for at fortsætte undersøgelserne.
Der er ikke tilsigtet ændringer med hensyn til reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.
Efter § 117 indsættes
6 finder tilsvarende anvendelse ved beskikkelse af stedfortrædere 118 c. Den daglige ledelse af Politiklagemyndigheden varetages af direktøren, der udnævnes og afskediges af justitsministeren efter indstilling fra Politiklagenævnet. Er der afsagt dom i sagen, hvorefter tiltalte er idømt ubetinget fængsel i mere end 30 dage for en lovovertrædelse, der har været undergivet offentlig påtale, kan tiltalte også holdes i varetægt, når hensynet til retshåndhævelsen anses for at være påkrævet, at tiltalte under hensyn hertil ikke er på fri fod. Indgreb, der efter denne lovs kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning, kapitel 72 om fysiske indgreb, kapitel 73 om ransagning, kapitel 74 om beslaglæggelse og udgifter samt kapitel 75 a om andre efterforskningsskridt kan foretages. over for sigtede eller mistænkte gælder i overensstemmelse hermed for mistænkte under 15 år.
Dette gælder dog ikke optagelse af fingeraftryk og personbilleder til senere identifikationsformål, khs Politiet må endvidere ikke opbevare personfotografier, fingeraftryk eller andet materiale og andre oplysninger, der er indhentet under indgrebet fysiske og relateret til mistænkte personer under 15 år. alder, til senere identifikation.
Kapitel 93 b affattes således
Den mistænkte er ikke forpligtet til at afgive forklaring til statsadvokaten, hvis det antages, at forklaringen udsætter den mistænkte for strafansvar eller disciplinært ansvar. STYKKER. 2. Den mistænkte skal så vidt muligt orienteres om planlagte afhøringer og have mulighed for at være til stede. STYKKER. 3. Tiltalte har ikke pligt til at afgive forklaring, hvis der er mistanke om, at forklaringen udsætter tiltalte for straf- eller disciplinæransvar.
Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring, såfremt forklaringen antages at ville udsætte den pågældende for strafansvar eller di- sciplinæransvar. Den beskikkede advokat har adgang til at overvære forklaringer, der afgives i retten, og har ret til at stille yderligere spørgsmål.
Kapitel 93 c affattes således
Ved behandlingen af de i §§ 1020 og 1020 a nævnte sager udøver anklagemyndigheden under efterforskningen de beføjelser, der i øvrigt tilkommer politiet, jf. Den offentlige påtale i de i §§ 1020 og 1020 a nævnte sager tilkommer statsadvokaten, medmindre forfølgningen efter denne lov eller regler fastsat i loven påhviler rigsadvokaten eller justitsministeren. Ved behandlingen af de i §§ 1020 og 1020 a nævnte sager udøver politiets klageinstans de beføjelser, der i øvrigt tilkommer politiet efter § 749, stk.
Ved behandlingen af de i §§ 1020 og 1020 a nævnte sager udøver statsadvokaten de beføjelser, der i øvrigt tilkommer politiet. Politiklagemyndigheden kan behandle en klage over en disposition foretaget af politiets personale, hvis der er en tæt sammenhæng mellem dispositionsklagen og en igangværende efterforskning i Politiklagemyndigheden.
Efter § 5 indsættes
Rigsadvokaten afgiver årligt til Folketinget og justitsministeren en redegørelse om behandlingen af sager fra kapitel 93 b og 93 c. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af overenskomster m.v., der er indgået efter konventionens artikel 41. Såfremt Europol-ansatte under udøvelsen af deres hverv i Danmark i henhold til konventionens artikel 3a forvolder skade, som , medfører efter dansk ret pligt til at betale erstatning, erstatning udbetalt af justitsministeren.
Klager over Europol-ansattes adfærd under udførelsen af deres hverv i Danmark efter konventionens artikel 3 a behandles efter reglerne i kapitel 93 b og d i den norske forvaltningslov.' Klager over adfærd, som en embedsmand fra et andet land udviser under udførelse af hverv i Danmark efter Prüm-beslutningen eller Rådets afgørelse om forbedring af samarbejdet mellem EU-landenes særlige indsatsenheder i krisesituationer, behandles efter reglerne i forvaltningslovens kapitel 93 b og 93 d.
