• Nenhum resultado encontrado

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Handicap ­ adgangsbegrænsning ­ er handicap ­ medhold

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2023

Share "Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Handicap ­ adgangsbegrænsning ­ er handicap ­ medhold"

Copied!
5
0
0

Texto

(1)

Udskriftsdato: 29. juni 2023

KEN nr 9852 af 13/06/2022 (Gældende)

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Handicap ­ adgangsbegrænsning ­ er handicap ­ medhold

Ministerium: Social­, Bolig­ og Ældreministeriet Journalnummer: 21­36765

(2)

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold

J.nr. 21-36765

En servicehundebruger ønskede at besøge den indklagede restaurant, men blev afvist som følge af, at restauranten ikke tillod hunde indenfor. Restauranten henviste til behovet for fødevarehygiejne.

Nævnet vurderede, at behovet for at sikre fødevarehygiejnen var et sagligt formål, der kunne begrunde forskelsbehandlingen, men at der ikke var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål om fødevarehygiejne og det forhold, at alle hunde, inklusiv servicehunde, blev afvist ved restauranten uden nærmere konkret vurdering og begrundelse.

Servicehundebrugeren blev derfor tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afvist med sin servicehund.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager blev nægtet adgang til den indklagede restaurant med sin servicehund.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 20.

august 2021, hvor der blev nedlagt en påstand om betaling af godtgørelse.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, der lider af infantil autisme og blandet angsttilstand, har en certificeret servicehund. Klager ønskede at besøge den indklagede restaurant med sin servicehund.

Klager har oplyst, at hun blev nægtet adgang med sin servicehund.

Indklagede har oplyst, at indklagede ikke kan huske den konkrete episode, men at restauranten ikke tillader adgang for hunde af fødevarehygiejniske hensyn.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. august 2021.

(3)

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev afvist ved restauranten, da hun ønskede at have sin servicehund med.

Klagers servicehund er et nødvendigt hjælpemiddel for hende.

Indklagede lyttede ikke til klager, da klager forsøgte at forklare behovet for servicehunden.

Indklagede gør gældende, at indklagede skal sørge for, at den serverede mad er ren og uden hår.

Hunde er ikke tilladt i restauranten.

Indklagede gør videre gældende, at restauranten ikke har faciliteterne til at servicere personer med handicap.

Indklagede ønsker at undskylde over for klager og tilbyde hende kompensation i form af et gavekort.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejds- markedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationslo- ven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

(4)

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbe- handling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overens- stemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018. 830H og UfR2018. 853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den bag- grund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager lider af infantil autisme og blandet angsttilstand, samt at hendes servicehund er nødvendig for hende.

Nævnet vurderer herefter, at det er godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminati- onsloven.

Da klager besøgte den indklagede restaurant blev hun afvist, da hun ønskede at medbringe sin service- hund.

Nævnet vurderer, at indklagedes praksis om ikke at tillade hunde i restauranten, der tilsyneladende er neutral, stillede klager, der på grund af sit handicap har behov for en servicehund, ringere end andre.

Der er herefter påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager ved afslaget om at medbringe sin servicehund på restauranten blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhviler derfor indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

(5)

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har beklaget hændelsen og henvist til, at ingen hunde er velkomne som følge af behovet for fødevarehygiejne.

Nævnet vurderer herefter, at forskelsbehandlingen formentlig er objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre fødevarehygiejnen, og at forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå formålet.

Nævnet vurderer dog, at der ikke var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål om fødevarehygiejne og det forhold, at alle hunde, inklusiv servicehunde, blev afvist ved restauranten uden nærmere konkret vurdering og begrundelse.

Nævnet vurderer i overensstemmelse med fast praksis, at indklagede ikke har godtgjort, at den forskels- behandling, som klager blev udsat for i forbindelse med sit ønske om at besøge restauranten med sin servicehund, ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 20. august 2021, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlings-nævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1, og stk. 6, om nævnets kompetence

• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling Handicapdiskriminationsloven

• § 2, om lovens anvendelsesområde

• § 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

• § 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

• § 10, om delt bevisbyrde

• § 11, om godtgørelse

Referências

Documentos relacionados

Det er ikke godtgjort i søknaden eller klagen, at samfunnsnytten av dette prosjektet oppveier den integritetskrenkelse det kan være for pasienten at deres helseopplysninger brukes i