Udvalget for levedygtige landsbyer - Regeringen.dk

Indledning

• Kommissoriets rammer for udvalgets arbejde
• Hvad er en landsby?
• Hvad er en levedygtig landsby?
• Landsbyernes udfordringer i dag
• Udvalgets vision for landsbyerne i 2030
• Udvalgets medlemmer
• Udvalgets arbejde

I sådanne byer kan der være grund til at overveje behovet for en særlig indsats eller omstrukturering. På trods af, at der er mere end 1.000 indbyggere, har Ebberup udfordringer, der kan sammenlignes med mindre byer, for eksempel politiske diskussioner om at lukke skolen.

Konklusion

Udvalget mener, at der skal fokuseres på at sikre og udvikle kvaliteten i landsbyerne. Hensigten med ordningen skal være, at der på sigt bliver færre, men bedre boliger på friland.

Landsbyernes udvikling

• Danmark i en international sammenhæng
• De danske landsbyer
• Demografi
• Beskæftigelse og erhvervsstruktur

Hovedsageligt ufaglærte og faglærte pendler til arbejde, med væsentligt flere tilflyttere fra udekommuner end i, se figur 3.10. Samtidig har landsbyerne ikke oplevet samme vækst i beskæftigelsen siden da som på landsplan, se figur 3.11.

Boligmarked, nedrivning og finansieringsudfordringer

Bolig- og ejendomsmarked

Anm.: Den procentvise ændring i priserne på parcel-/parcelhuse er beregnet ud fra et simpelt gennemsnit af kvartalspriserne for det aktuelle år. Boligmarkedet i Danmark er stærkt præget af den konstant faldende efterspørgsel på boligmarkedet uden for storbyerne og den stigende efterspørgsel i storbyerne og i områder tæt på hovedstaden og det østjyske bybånd. Storbyer skiller sig klart ud med højere boligpriser end omkringliggende landkommuner, mens yderkommuner har de laveste boligpriser, nogle gange op til en femtedel af prisniveauet i hovedstaden.

Udviklingen har dog ikke været så markant uden for storbyerne.32 Norsk Byggeforskningsinstitut konkluderede i 2014, at udviklingen efter 2008 generelt har ført til et polariseret boligmarked, hvor de to dominerende storbyområder, hovedstaden og bybåndet af Østjylland, er igen i samme udvikling som før 2008. Til gengæld var der en stor del af landet, uden for de større byer, hvor ventetiderne stadig synes høje, da udbuddet stiger, og køberne er tøvende.

Nedrivning

Den omtalte undersøgelse fra KORA viser, at der er stor variation i antallet af nedriv- ningsparate huse i kommunerne. Det skønnes, at der i øjeblikket rives cirka 1.500 huse ned om året, hvor der ikke genop- føres et nyt hus på grunden.38 Det typiske hus, der rives ned, er et enfamiliehus, der er mere end 100 år gammelt, og som er beliggende i et landdistrikt. Særligt har der været stor nettonedgang i antallet af boliger i landzone i Lolland, Guldborgsund samt Mariagerfjord kommuner.

Siden er der gennem Investeringsfonden og Landsbyfornyelsesfonden blevet tilført penge fra regeringen til nedrivning og renovering af boliger og bygninger på landet. 135.00040 kr. Anslået på baggrund af det beløb vil Landsbyfornyelsespuljen - mod 60 % i afgift fra staten - dække tilskud til nedrivning af ca.

Udfordringer med finansiering i landsbyer og landdistrikter

Hvis der er svære finansieringsforhold i boligområdet, hvad enten det er i landsbyer eller større byer, kan det få alvorlige konsekvenser. Det er dog kommissionens vurdering, at det "frosne" ejendomsmarked og lange opholdsperioder hovedsageligt skyldes strukturelle forhold, nemlig at der i øjeblikket er et misforhold mellem udbud og efterspørgsel, det vil sige et væsentligt større udbud af boliger, end der er ønske om. Det er på den baggrund, det er udvalgets vurdering, at mange landsbyer og landdistrikter skal gennemgå en forandring, hvor der opstår behov for at se, hvilke virkemidler der kan bidrage til en tilpasning af boligmassen og genskabe omsætteligheden i disse områder.

Derfor er det nødvendigt at udvikle finansieringsformer, som i overgangsperioden vil kunne finansiere de dele af tilpasningen og forbedringen af ​​bygningsmassen, som ud fra et markedsværdisynspunkt ikke tilfører merværdi. og kan derfor ikke umiddelbart finansieres på markedet. betingelser. Det er udvalgets holdning, at det for mennesker bosat i landsbyer og landdistrikter er vigtigt med en passende nærhed til blandt andet uddannelsesinstitutioner og et udviklet regionalt uddannelsestilbud.

Landsbyerne i 2030

Landsbyudvikling og åbent land på nationalt plan vil kunne udviske lokale forskelle på kommunalt niveau. I mere end halvdelen af ​​landets kommuner er antallet af indbyggere i landsbyer og åbne land siden 2007 faldet med mere end 0,5 % årligt42, se figur 5.2. Ifølge prognoser vil indbyggertallet stige med mere end 20 procent i nogle kommuner - især i større bykommuner.

Samtidig kan knap halvdelen af ​​kommunerne forvente et befolkningsfald og i en håndfuld kommuner vil faldet være på mere end 10 %, se figur 5.3. Arbejdet med at fremtidssikre og tilpasse landsbyerne afhænger i høj grad af de enkelte landsbysamfund, der med engagement, lokalkendskab og udviklingskapacitet er en nødvendig medspiller i udviklingen af ​​et levedygtigt lokalsamfund.

Kriterier og anbefalinger til at understøtte og styrke levedygtige

Fire kriterier for levedygtige landsbyer

Ikke alle fire kriterier skal være opfyldt i samme omfang, for at en landsby er levedygtig. Udvalget vurderer, at en landsby er levedygtig, hvis den alene eller som følge af dens samspil med andre landsbyer eller større byer kan tilbyde sine indbyggere tidssvarende boliger i forskellige former, adgang til beskæftigelse, mulighed for at oprette en virksomhed . , social sammenhængskraft, nærhed til offentlig og privat service, sport og fritidsaktiviteter samt trafik og digital infrastruktur i et omfang, så det ikke er en hindring for, at landsbyen kan være et attraktivt sted at bo, der kan tiltrække og fastholde nye beboere. I den forbindelse er det ikke afgørende befolkningsudviklingen - uanset om den er negativ eller positiv - set over en længere periode, når landsbyen blot vurderes som et attraktivt sted at bo, der hele tiden kan tiltrække og fastholde nye beboere.

Det beror på summen af en række omstændigheder, der hver især har betydning for den enkelte landsby som et attraktivt bosted. Såfremt en landsby samlet set på tilstrækkelig mange af kriterierne alene eller i sam- spil med andre byer er et attraktivt bosted, betragtes landsbyen som levedygtig.

Statens og kommunernes arbejde for at fremme levedygtige landsbyer

Der er også kommuner, hvor hovedfokus i kommuneplanlægningen er på kommunens hovedsteder. Boligmarkedet har længere indflytningstider og spredte tomme huse, men endnu ikke noget større fysisk forfald. Der er usikkerhed om den fremtidige udbud af offentlige og private ydelser i området, hvilket hæmmer bosætningen.

Der er behov for at gentænke strukturen, og der skal foretages en væsentlig tilpasning af bygningsmassen. Rekonstruktionen af ​​området er fokuseret på områdets potentiale, som kan skabe grobund for endnu en udvikling af området.

Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse

Målet med ordningen bør være, at der på sigt bliver færre, men bedre boliger i det fri. Midlerne i fonden kan alene anvendes til nedrivning af boliger på friland, eventuelt i kombination med andre tilskudsordninger. Målet er at nedbringe antallet af nedrivningsklare boliger på friland og at højne kvaliteten af ​​bygningsmassen.

Udvalget mener, at det er afgørende, at ordningen betyder, at der bliver mindre udvikling i det åbne land. Dette bør forklares nærmere i modelarbejdet med udendørs boligflytning.

Nærhed til offentlig og privat service

Der er oplagte muligheder for at arealer kan ændre anvendelse, for eksempel for at overkomme udfordringer med lugt, tæt trafik mm. Her kan nye teknologiske muligheder for udbud af velfærdsydelser såsom telekonsultation, hjemmeovervågning mv. være med til at fjerne afstande og mindske transport- og logistiske problemer ved at vælge et liv på landet. Det er udvalgets opfattelse, at staten bør give mulighed for nye private deleøkonomiske transportløsninger i områder uden tilstrækkeligt grundlag for at drive en egentlig erhvervsmæssig eller kollektiv trafikbetjening.

Mobility as a Service, som omfatter samkørselsprogrammer, delebilsprogrammer osv., er i vækst og præget af fleksibilitet, lave omkostninger, lave transaktionsomkostninger og lavt forbrug. Der er opstået en vis forventning om, at selvkørende biler kan erstatte dele af kollektiv transport.

Tilgængelighed til beskæftigelse og gode muligheder for etablering af

Udvalget anbefaler, at staten fortsat arbejder for at sikre mobildækning og åbent bredbånd til fremtidssikrede erhverv og boliger i landdistrikterne. En digital infrastruktur med tilstrækkelig mobil- og bredbåndsdækning er i dag lige så basal som den fysiske infrastruktur, og udvalget anser det som en forudsætning for bosætning, fjernarbejde og mulighed for at etablere virksomhed. Udvalget synes, at der i landsbyerne skal være muligheder for etablering af virksomheder og udvidelse af eksisterende erhverv.

Der skal dog også rettes opmærksomhed mod de hovedsageligt mindre virksomheder, der ved PvE's landzonebestemmelser får mulighed for at etablere sig i rester af bygninger, og det skal lettes. For at understøtte et regionalt arbejdsmarked og muligheden for at bo i byer uden relevante arbejdspladser i umiddelbar nærhed bør ordningen videreføres.

Social og kulturel sammenhængskraft

72 Desuden skal der i højere grad end i dag sættes fokus på de mindre iværksættervirksomheder i landdistrikterne, som giver lokale entreprenører og tilflyttere mulighed for at skabe deres eget arbejde med relativt lavere anlægsinvesteringer end i byerne, hvor reelle ejendomspriser og husleje er generelt højere. Anvendelsen af ​​disse bestemmelser bør støttes for at fremme jobskabelsen i byerne og landdistrikterne og genbruge den resterende bygningsmasse og dermed øge lokalmiljøets attraktivitet. Er der sammenhængskraft, lokalt engagement og lyst til involvering, er der et godt grundlag for at fremme handling og eventuel lokal omstrukturering med bred opbakning.

De lokale ildsjæle og civilsamfundet generelt kan aktiveres i et arbejde for at fremme andre parametre for en levedygtig landsby. For at få mest muligt udbytte skal du understøtte initiativer, der tager udgangspunkt i styrkerne på det specifikke område.

Omdannelseslandsbyer

• Hvad er en omdannelseslandsby?
• Inddragelse og samarbejde med de lokale aktører
• Udpegning af en omdannelseslandsby
• Muligheder for omdannelseslandsbyer

I integrationsprocessen kan kommunen i samarbejde med udvalgte landsbyer overveje, hvilke værktøjer der kan bruges til at skabe forudsætninger for en positiv udvikling. Selvom kommunen kun kan indstille to afledningslandsbyer i hver valgperiode, er der mulighed for at beslutte, at et større antal landsbyer opfylder kriterierne for opstilling. En vigtig forudsætning for realiseringen af ​​intentionerne bag udpegningen er, at lokalsamfundet føler ejerskab til transformationslandsbyens visioner.

For at sikre godt naboskab til produktionsvirksomhederne beder udvalget om, at der tages hensyn hertil. Udvalget finder, at anvendelsen af ​​omdannelsesbyer særligt er tiltænkt byer, der har beliggenhedsbundne kvaliteter, der kan bruges til at skabe et begrænset antal byggemuligheder af høj kvalitet, frem for byer, hvor der er behov for at sikre en større udvikling. som kræver en lokalplan.

Bygninger i landzone

Planlovens landzonebestemmelser

Nedrivning og opførelse af ny bolig i landzone

Udvalget mener, at der er brug for en ordning, der både giver kommunalbestyrelsen bedre muligheder for at få fjernet boliger af dårlig kvalitet med ringe beliggenheder og bedre muligheder for at tillade opførelse af nye boliger med bedre kvalitet, både hvad angår placering og bygningsmæssige kvaliteter. Udvalget mener derfor, at det vil være en forudsætning for at indføre en sådan ordning, at der i kommuneplanen redegøres for, hvor det skal være muligt at opføre nye boliger, og hvor det ikke skal være muligt ud fra de hensyn, som kommunalbestyrelsen skal varetage. Udvalget har endvidere drøftet mulighederne for at genopføre beboelsesbygninger med ændret placering på egen grund eller eventuelt et yderligere grundstykke, der erhverves og tillægges ejendommen.

For at øge ejendommens attraktivitet opfordrer udvalget til, at dette gøres muligt både i det åbne land og i landsbyer i landzone. Fonden skal endvidere sikre, at der kan skabes økonomisk grundlag for at gennemføre nedriv- ninger i et større omfang, end der meddeles tilladelse til nyopførelse.

Genopførelse og ændret anvendelse på egen grund

Inspiration og erfaringer

• Landsbyklynger
• København – en udvikling kan vende
• Vitalitetstjek for udvikling af landsbyer, Tyskland
• Landsbygdskommitté, Sverige

Det sker i en netværksstruktur, hvor landsbyerne bruger hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyngen. Pilotforløbene testede, om etableringen af ​​landsbyklynger kunne bruges som et strategisk redskab til at skabe positiv udvikling i landsbyerne. I de følgende afsnit beskrives tre årsager, der var med til at understøtte udviklingen i København.

Udviklingen på boligmarkedet og byfornyelsen skal også ses i sammenhæng med den samlede satsning på byforandring, som har været med til at skabe gode forudsætninger for Københavns udvikling. Livskrafttjekket kan bidrage til at kortlægge et områdes situation og potentiale i forhold til ovenstående forhold bl.a.