Ministerrådet fremsætter forslag på møder i Nordisk Råd, fremsender rådets anbefalinger, rapporterer til Nordisk Råd om resultaterne af samarbejdet og leder arbejdet på forskellige indholdsområder. Nordiske regeringer og medlemmer af Nordisk Råd brugte Saga-rapporten som udgangspunkt for en generel politisk vurdering af den fremtidige dagsorden og struktur for det nordiske samarbejde. Strukturen i Nordisk Råds udvalg baseret på disse initiativer anses også som en stor fordel.
Nordisk Råds myndigheder skal sikre, at det nordiske samarbejde omfatter nordiske, regionale, europæiske/EU/EØS og andre internationale perspektiver. Der blev også lagt vægt på Nordisk Råds struktur og betydning for såvel organisatorisk arbejde som politiske prioriteringer.
Sammenfatning af strategiarbejdsgruppens forslag Globaliseringen spiller en stor rolle for samfundsudviklingen og ind-
Strategiarbejdsgruppen har til opgave at stille forslag til Præsidiet om mulige ændringer vedrørende Nordisk Råds arbejde, herunder spørgsmål om struktur og national forankring. Strategiarbejdsgruppen udarbejdede en rapport om Ministerrådets forslag B208/p om Nye strategiske initiativer i Norden, samt fremsendte Præsidiets forslag A1266/p om ændringer af Nordisk Råds procedureregler (arbejdsområder, struktur) og arbejdsmetoder). I Nordisk Råds nye struktur er den geografiske opdeling i søjler indarbejdet i arbejdet i de 5 fagudvalg, som hver især er tildelt ansvaret for at behandle sager ud fra et nordisk, et europæisk og et regionalt perspektiv.
Strategiarbejdsgruppens behandling af Nordisk Ministerråds for- slag til 5satsningsområder har indgået i overvejelserne om Nordisk Råds politiske prioriteringer. Strategiarbejdsgruppen lægger til grund, at Nordisk Råds fagudvalg vil være velegnede fora til i praksis at følge op på de forslag som Nordisk Ministerråd måtte komme med relateret til de 5satsningsområder.
Historik
- Ændringer i nordisk samarbejde 1990-1995
- Fælles arbejdsgruppe om
- Samarbejdet indenfor Norden
- Norden og Europa/EU/EES
- Norden og nærområderne
- Ændringer i Helsingforsaftalen i 1995 og strukturreformen i 1995
- Evaluering af 1995-reformen
På et fælles møde mellem samarbejdsministrene og bureauet i Tromsø i november 1994 blev der nedsat en fælles arbejdsgruppe med repræsentanter for Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Indtil 1995 arbejdede Nordisk Råd i en faglig struktur med seks udvalg (budgetudvalg, økonomisk udvalg, miljøudvalg, socialudvalg, juridisk udvalg og kulturudvalg). Princippet om "nordisk nytte" blev et ledende princip for prioritering i Nordisk Ministerråds arbejde og blev også forsvaret i Nordisk Råd.
Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd har særligt gode erfaringer med samarbejdet med naboområderne i Baltikum og Nordvestnorge, hvilket er blevet fremhævet i Nordisk Ministerråds Naboskabsprogram og Naboskabsudvalgets arbejde. . Resultatet er en tydeligere politisk profilering af de sager, som behandles af Nordisk Råd.
Nordisk Råds fremtidige politiske virkefelter og visioner
- Politiske virkefelter set i forhold til ny struktur
- Nordisk Råd prioriterer fortsat sit arbejde på 3 geogra- fiske områder (Norden, nærområderne og Europa)
- Norden-søjlen
- EU/EØS/Europa
- Nordens nærområder
- Udenrigs- og sikkerhedspolitik
- Nordisk kultur, uddannelse og forskning
- Miljø og naturressourcer (jord, skov, hav, luft, energikilder)
- Velfærd, sociale og sundhedsordninger
- Medborger- og forbrugerrettigheder
- Et konkurrencedygtigt Norden – Erhvervsvilkår
Med udgangspunkt i fælles nordiske værdier bør Nordisk Råd fortsætte det gode samarbejde, med politisk fokus på spørgsmål relateret til nordisk samarbejde, der måtte opstå for nordiske borgere. Nordisk Råd skal fortsat arbejde sammen med Nordisk Ministerråd og de nordiske landes regeringer for at løse disse problemer. Globaliseringen har betydet, at de skandinaviske lande kan forme politikker ud fra meget få sociale forhold, uden at tage hensyn til forhold i omverdenen.
Nordisk Råd har i det sidste årti set det som sin opgave at skabe kendskab til og forståelse for de nordiske værdier og løsninger uden for Norden. I EU/EØS vedtages nye samarbejdsstrukturer og nye retsakter, som Nordisk Råd mener, at det er vigtigt at arbejde med at påvirke med et nordisk indhold, således at de nordiske værdier vil afspejles i EU/EØS ; særligt vigtigt er dette på områder, hvor de nordiske lande har fælles interesser. Nordisk Råd vil i fremtiden øge dialogen med de nordiske med- lemmer af Europa-Parlamentet om emner med særlig nordisk inte- resse.
Nordisk Råd lægger stor vægt på, at de nordiske områder i Vestnorden indgår i samarbejdet, som også overvejer samarbejde med nærområder i vest. Det er også vigtigt, at de nordiske lande forpligter sig til nordiske værdier og agerer aktivt i WTO, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, IMF. Ekspertpanelet peger på, at internationaliseringen har ført til en øget interesse for at søge egne rødder, og at det i de nordiske lande også rummer en skandinavisk dimension.
De nordiske lande bør arbejde for at skabe forståelse for et bære- dygtigt brug af nordlige naturressourcer. Det nordiske samarbejde skal sikre og forbedre indgåede nordiske aftaler og arbejde for, at de nordiske borgere har gode velfærdsvilkår. De nordiske lande arbejder aktivt for udviklingen af stabile demo- kratier og for varetagelse af såvel medborgernes rettigheder som menneskerettighederne generelt.
Nordisk Råds ny struktur
- Præsidiet
- Kultur- og Uddannelsesudvalget Kultur
- Velfærdsudvalget
- Medborger- og Forbrugerudvalget
- Miljø- og Naturressourceudvalget
- Næringsudvalget
- Kontrolkomiteen Kontrol- og revisionsopgaver
- Valgkomiteen
- Overordnede overvejelser
Strategiarbejdsgruppen har set det som sin opgave at skabe en struktur, der er mere i harmoni med strukturen i Nordisk Ministerråd, som er transparent for udefrakommende, f.eks. Strategiarbejdsgruppen ønskede med den nye struktur at synliggøre lokaliseringen af fagområder, så kommunikationen med de nationale parlamenter og Nordisk Ministerråd bliver mere gennemskuelig. Som allerede nævnt er Nordisk Råds nye struktur baseret på fagudvalg, hvilket bryder med de seneste seks års geografiske udvalgsstruktur.
Geografiske udvalg har spillet en vigtig rolle i at synliggøre det nordiske samarbejdes trepartskarakter, men har også givet anledning til en række problemer med samspillet med udvalg i nationale parlamenter og med Nordisk Ministerråd. Nordisk Råd ønsker med den nye struktur at fastholde den tredelte geografiske arbejdsdeling og gøre den endnu mere meningsfuld, da alle 5 fagudvalg får ansvaret for at behandle sager ud fra et nordisk, europæisk og regionalt perspektiv. Det har været vigtigt for strategiarbejdsgruppen at skabe en struktur, der er så enkel og samtidig kraftfuld, at Nordisk Råd kan påtage sig nye samarbejdsområder uden at skulle skabe en ny struktur.
Principper for og krav til Nordisk Råds ny struktur
Præsidiets opgaver
Præsidiet skal behandle overgribende politiske og administrative spørgsmål, herunder Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds budget ; udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, herunder konfliktfore- byggelse og civil krisehåndtering og nordlige dimension ; overgri- bende kontakter med regionale og internationale organisationer, hovedlinierne i nærområdesamarbejdet, hovedlinierne i samarbej- det med EU/EØS, OSCE, FN osv. Præsidiet er Nordisk Råds højeste organ mellem plenarforsam- lingerne og må som sådant behandle de overgribende politiske spørgsmål, herunder behandlingen af såvel Nordisk Råds interne budget, som Nordisk Ministerråds budget for det nordiske samar- bejde. At fremme demokratisk udvikling, fred og sikkerhed, velfærd og bærekraftig udvikling er centrale spørgsmål for såvel Nordisk Råd som andre internationale organisationer.
Derfor er udviklingen af samspillet mellem internationalt samarbejde og nordisk samarbejde den vigtigste opgave. Formandskabet varetager paraplykontakterne til regionale og internationale organisationer for regionalt samarbejde, Baltisk Forsamling, EU/EØS, Europarådet, OSCE, FN m.fl., mens Nordisk Råds udvalg varetager sektorrelationerne , især når det kommer til regional og EU/EØS.
Udvalgenes arbejdsopgaver
Præsidiets, udvalgenes og Kontrolkomitéens arbejdsform
Formanden og formændene for kommissionerne og tilsynsrådet er ansvarlige for den ajourførte arbejdsplan for deres organer og for forberedelsen af møder og andre møder, herunder kontakten til nationale og internationale organer. Nordisk Råds bestyrelse fungerede i perioden 1995-2001 med et aktivt formandskab, hvor præsidenten og 2 næstformænd fungerede som politiske forberedende organer. Fremover bliver det formandens opgave at udarbejde dagsorden og lede udvalgets arbejde i samarbejde med rådets sekretariat.
National forankring
Endvidere kan møderne tjene til at sikre nordisk koor- dinering på internationalt niveau med henblik på eventuel fælles ageren. Strategiarbejdsgruppen vil endvidere pege på partigruppernes vigtige rolle for at sikre national forankring af Nordisk Råds arbejde og beslutninger.
Nye eller ændrede arbejdsformer
Reservationer
I samband med diskussionerna om Nordiska rådets framtid drev Socialdemokraterna frågan om att skjuta upp rådets huvudmöte till vårterminen. Vårt förslag innebär att Nordiska rådet har fyra ordinarie möten per år, där alla riksdagsledamöter samlas. Ett av argumenten för en sådan förändring är den börda som är förknippad med budgetbehandlingen i de nationella parlamenten.
Återkopplingen till ministerrådet skulle kunna förbättras – två sessioner per år skulle ge fler möjligheter att diskutera uppföljningen av Nordiska rådets ståndpunkter gentemot ministerrådet. Nordiska rådet har i sin nuvarande form minst fyra gemensamma rådsmöten, det vill säga utskotts-, presidie- och sessionsmöten, och på de temamöten som hålls är det ofta fem möten där alla parlamentariker träffas.
Nya strategiska satsningar
Nordiska ministerrrådet
- Teknologisk utveckling – särskilt informations- samhällets frågor samt nordisk spetsforskning
- Den inre marknaden i Norden inkl. samarbete för att avlägsna gränshinder
- Samarbetet med grannländer och -regioner
- Miljö och hållbar utveckling
Andra styrinstrument för det nordiska samarbetet, såsom generalsekreterarens budgetanalys 2000, nya rambestämmelser för de nordiska institutionerna och riktlinjer för integrering av jämställdhet i Nordiska ministerrådets verksamhet har tagits fram. Under de senaste 10–20 åren har de nordiska länderna utvecklat den digitala infrastrukturen till en nivå som matchas på få andra platser i världen. IKT-sektorns stora betydelse i de nordiska ländernas industri och näringsliv har stimulerat kompetensutveckling och forskning inom området.
Utmaningen för de nordiska länderna är att se till att alla invånare har garanterade möjligheter till livslångt lärande. På kultur- och mediaområdet hör de nordiska länderna till dem som intensivt använder modern informations- och kommunikationsteknik. De nordiska länderna är små språkområden med en begränsad marknad och är inte särskilt starka när det gäller innehållsproduktion för nya digitala medier.
Samarbete mellan myndigheter och frivilligorganisationer är en viktig del för att säkerställa social integration och stabilitet i de nordiska länderna. Globalisering och internationalisering kommer sannolikt att sätta mer press på finansieringen av de nordiska ländernas sociala trygghetssystem. Utvecklingen av integrationen i Europa, med särskild tonvikt på EU:s utvidgning och dess framtida utveckling, utgör den viktigaste referensramen för de nordiska ländernas verksamhet och det nordiska samarbetet.
I samband med den nordiska statsministerns möte den 1–2 juli 2001 i Imatra fattades beslut om att de nordiska EU-ländernas statsministrar sedan ska träffas inför Europeiska rådets möten. Den ska tydligare fungera som en plattform för initiativ och handling i frågor där de nordiska länderna gemensamt och i samarbete med likasinnade vill påverka den europeiska agendan. NMR:s informationskontor och de nordiska ambassaderna ges en central roll i ökad mottagarhantering för att bättre möta mottagarländernas behov.
I detta sammanhang betonar de nordiska regeringarna särskilt behovet av ett utökat samarbete med nordvästra Ryssland och Kaliningrad. En viktig målsättning i detta arbete är att de nordiska länderna ska verka för ökade insatser från EU:s sida för att delta i och finansiera miljöprojekt inom ramen för den nordliga dimensionen.
Opfølgning
