• Nenhum resultado encontrado

Eksempler på hvor det finnes helse- og miljøfarlige stoffer i bygg/byggeprosessen - Byggemiljø

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2023

Share "Eksempler på hvor det finnes helse- og miljøfarlige stoffer i bygg/byggeprosessen - Byggemiljø"

Copied!
148
0
0

Texto

To create an overview of the actual consumption within the construction industry of chemical substances that are dangerous for health and the environment. These differences have an influence on the consumption of materials and products during the construction of the building. For each of the life cycle phases of the building, the impact (or risk of health or environmental effects) is estimated as a product of the exposure of people (health) and the environment and the danger of the individual.

Substance level taking into account the hazard, release and redistribution in the environment of the individual substances 2. This method is applicable when detailed information about the composition of the product is not available.

Indledende kortlægning og prioritering af stoffer

Ved at kortlægge forbruget af produkter og materialer er der skabt et overblik over indholdet af sundheds- og miljø vigtige kemiske stoffer i byggebranchen, som ligger til grund for efterfølgende vurderinger. Kemikalier i produkter og materialer, der er prioriteret i dette projekt, blev udvalgt gennem indledende kortlægning og udvælgelse af produkttyper, der skønnes at dække størstedelen af ​​sundheds- og miljøbelastningen set ud fra et livscyklusperspektiv.

Kvantitativ kortlægning

De resulterende forbrugsopgørelser af de registrerede materialer og produkter lægges ind i databasen og danner grundlag for de førnævnte beregninger af sundheds- og miljøbelastning. Erhvervsbyggeri adskiller sig fra boligbyggeri ved typisk at indeholde færre kvadratmeter køkken- og toiletfaciliteter samt et større areal af store lokaler, såsom lagerbygninger, mødelokaler, specialrum mv., hvilket påvirker forbruget af materialer og produkter. . under byggeriet. Følsomt byggeri (f.eks. børnehaver, ældreboliger osv.) kan adskille sig fra almindeligt boligbyggeri ved særlige faciliteter, f.eks.

Erhvervsbyggeri, Sundby Krematorium

Følsomt byggeri, Plejecenter Grønnehaven

Da byggeriet ikke var afsluttet i slutningen af ​​kortlægningsdelen, blev der opgjort forbrug af materialer og produkter til pæling, mens beregningerne for de øvrige entrepriser var estimeret forbrug ud fra entreprenørernes tilbud.

Bolig, nybyggeri, Øresund Strandpark, Amager

Bolig, renovering, Niels Ebbesensvej 15, Frederiksberg

Bolig, renovering, Ægirsgade 7, København N

Kemiske stoffer og produkter .1 Produktkategorier og produkttyper

I tabel 2.3 er det desuden angivet, om stoffet er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen 2004). Listen over uønskede stoffer (LOUS) er en signalliste, der skal vejlede producenter, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemikalier, hvis anvendelse bør begrænses eller stoppes. Krystallinsk kvarts kan, hvis det er respirabelt (aerodynamisk diameter < 5 m), være kræftfremkaldende, hvis det indåndes.

Endelig skal det pointeres, at produkter kan indeholde andre problematiske stoffer end dem, der er nævnt her som information om. Derfor er det ikke muligt at garantere, at oplysningerne i sikkerhedsdatabladene er korrekte eller fyldestgørende, og produkter kan også indeholde problematiske stoffer i mængder, der er under den grænse, der skal angives i sikkerhedsdatabladet.

Materialer .1 Materialetyper

Oplysninger om indholdsstofferne i det registrerede materiale er hovedsageligt forsøgt fremskaffet gennem kontakt med leverandører, og det er kun deres oplysninger, der indgår i databasen. Alle danske producenter af byggevarer har dog foretaget en intensiv produktudvikling med det formål at udfase blystabilisatorer i PVC, og det er derfor muligt, at blysulfat ikke er en del af de elkabler og vægdåser, der bruges på byggepladser. I affaldsfasen for kemikaliet antages det, at enten genanvendes kemikaliet, hvor det antages, at der er.

Endelig vil der være en vis mængde aflejring af byggematerialer, som medfører, at kemikalierne kan frigives til det ydre miljø. Miljø: Eksponering af jord og vand fra udledning af kemikalier til det ydre miljø og fra oparbejdning af kemikalier, der går tabt.

Eksponering af mennesker

En metode baseret på simple scenarier, der repræsenterer sundheds- og miljøeksponering i forskellige situationer, f.eks. Metoden har dog den store ulempe, at den ikke kan skelne mellem stoffer, der ender i miljøet på grund af deres egenskaber og anvendelse, og stoffer, der forbliver i materialet. Resultatet er to eksponeringsvurderingsmetoder: en forenklet metode, hvor der kun er brug for få data, og en mere detaljeret metode, som giver en mere præcis vurdering af eksponeringsforholdene.

Indeklimaeksponeringsscore = Forbrugsscore × konstruktionstypescore Forbrugsscoren er 1, 3 eller 5 og er tildelt efter samme principper som beskrevet i forrige afsnit. Resultatet for bygningstype er en afspejling af, at der skelnes mellem indeklimaet i beboelsesejendomme og i erhvervsejendomme, da eksponeringsgraden afhænger af, hvor længe man opholder sig i bygningen.

Eksponering af miljøet

Der vil være et vist ressourceforbrug og udledning af kemikalier til miljøet, når materialer og kemikalier renses. Derfor anvendes en simpel løsning, hvor udledningen af ​​kemikalier fra det affald, der genanvendes, sættes til 0,1. Det er her forudsat, at byggeaffaldet i et vist omfang genanvendes (f.eks. beton og mursten) og noget vil blive forbrændt (f.eks. plastik og træ).

For den fraktion, der afbrændes, sættes miljøbelastningen til 0, mens det for den fraktion, der genanvendes, antages, at udledningen af ​​kemikalier til vand udgør 10 % af den mængde kemikalier, der bliver tilbage i byggematerialet ved nedrivning. Metoden arbejder med en todelt score: en miljøfarescore og en sundhedsfarescore, som dog ofte opdeles i to scores: en inhalationsscore og en hudkontaktscore.

Sundhedsfarlighed

Til sidst vurderes det for hvert kemikalie, om udledningen af ​​kemikaliet sker direkte i vand, eller om det afledes via spildevand. Som tidligere nævnt er risikovurderingerne af kemikalier i arbejdsmiljøet opdelt i to dele: risiko ved indånding og risiko ved hudkontakt. Produktet scores for sundhedsfare med en værdi mellem 1-5 baseret på kodenummeret (Arbejdstilsynet 1993) før bindestregen og/eller produktets klassificering.

Score for hudkontakt sundhedsfare bestemmes af kodenummeret efter bindestregen og/eller af klassificeringen af ​​produktet. Sundhedsfaren bestemmes ud fra grænseværdierne for stofferne i produkterne, hvorved den laveste grænseværdi for stofferne i produktet anvendes.

Miljøfarlighed

Farlighedsscoren for de kemikalier, der går til genanvendelse, er sat til miljøscoren (tabel 3.4), idet emissionen ved. Effektfaktorerne for et miljørum (f.eks. vand og jord) er et udtryk for det fortyndingsvolumen, der skal til, hvis koncentrationen af stoffet i miljørummet skal ned under den koncentration, hvor der ikke forventes effekter. UMIP- metoden bygger på en enkel model til beskrivelse af stoffernes fordeling i miljøet, hvor der er taget hensyn til stoffets flygtighed samt levetid i atmosfæren.

I dette projekt er der udarbejdet et forslag til en forenklet miljøvurderingsmetode af byggekemikalier efter UMIP principper for miljøvurdering af byggekemikalier ved brug af effektfaktorer. For at illustrere anvendelsen af ​​den foretrukne model blev der gennemgået en vurdering af kemikaliet anvendt i byggeriet af Plejecenter Grønnehaven.

Beregning af sundhedsbelastning for vandtætningsmiddel

Alle andre kemiske produkter, der blev registreret på kortlægningsstadiet, blev tilsvarende vurderet ved hjælp af prioriteringsmodellen og gennemgås i afsnit 4.2. 43 Det normaliserede forbrug af "Vandtætning_1" i Plejecenter Grønnehaven bygningen er 0,117 kg/m2 etageareal og er tildelt et forbrugspunkt på 3. Samme forbrugspunkt på 3, som blev brugt i forbrugspunktet for eksponering gennem optagelse i arbejde miljø.

Kodenummeret efter bindestreg er 00-4, hvilket ifølge principperne beskrevet i kapitel 3, giver en score for hudkontakt på 3. Analoge sundhedsudregninger og -betragtninger for byggekemikalierne, som blev anvendt ved byggeriet af Plejecenter Grønnehaven, Sundby.

Udregning af miljørisikoscoren

Som udgangspunkt blev der beregnet en andel af bitumen på 60 % i produktet, men denne blev reduceret til 57,1 %, da summen af ​​stofferne skal være 100 %. Som udgangspunkt blev andelen af ​​xylen i produktet beregnet til 30 %, men denne blev reduceret til 28,6 %, da summen af ​​stofferne skal være op til 100 %. Som udgangspunkt var den beregnede andel af opløsningsmiddelolie i produktet 10 %, men denne andel blev reduceret til 9,5 %, da summen af ​​stofferne skal være op til 100 %.

Da stoffet er vurderet at være ikke opløseligt i vand, vil det kun være lidt biotilgængeligt i jord. Da stoffet er vurderet at være delvist opløseligt i vand, er stoffets miljøscore i jord sat til 50% af stoffets farlighedsscore i vand.

Tabel 4.4 viser frigivelserne til vand, luft og jord beregnet på baggrund af  ovennævnte antagelser
Tabel 4.4 viser frigivelserne til vand, luft og jord beregnet på baggrund af ovennævnte antagelser

Sundhedsbelastninger

Inden for produkttyper er det mere eller mindre tydeligt, hvilke produkter der skiller sig ud. Som tidligere nævnt er den foretrukne sundhedsmodel baseret på let tilgængelige data på informationsniveau, der er tilgængelige i sikkerhedsdatablade (SDS'er) og bør ikke bruges vilkårligt. Som allerede nævnt er vægten i traditionelle, kemiske undersøgelser af indeklimaet normalt fokuseret på stoffer/produkter, der selv i lave koncentrationer giver problemer, såsom irritation f.eks.

Det vil naturligvis påvirke de endelige karakterer, så karaktererne for især Grønnehaven Plejecenter og Sundby Krematorium kan være meget usikre. Kvantitativt viser tabellen desuden, at der ikke kan foretages en miljøvurdering for en stor del af de forbrugte mængder (opgjort i kg) (Plejecenter Grønnehaven ca. 7%, Øresund Strandpark ca. 19% og Sundby Krematorium ca. 87%) . Samlet er miljøbelastningen klart højest for Plejecenter Grønnehaven, efterfulgt af Sundby Krematorium .. den samlede standardiserede belastning for Plejecenter Grønnehaven og Sundby Krematorium er af samme størrelsesorden. Beliggenhed Antal registrerede produkter under opførelse Antal produkter, der ikke er miljøvurderet Antal produkter, der er miljøvurderet på stofniveau Antal produkter uden sammensætningsdata (vurderet på produktniveau) BEtotal (alle grupper) BEtotal pr.

Af tabellen fremgår det, at for Grønnehaven er prioriteringsrækkefølgen forskellig afhængig af den anvendte metode, tværtimod. Tabellen viser også, at 5 af produkterne giver et bidrag til den samlede miljøbelastning for en bygning, når. Af tabellen fremgår det, at anlægs- og driftsfasen bidrager med samme størrelsesorden til den samlede belastning, mens nedrivningsfasen bidrager meget lidt til den beregnede samlede miljøbelastning.

Hovedsageligt dieselolie, hvor der forventes en mindre mængde spild til vand og land, bidrager til belastningen fra. For materialer er det primært gipsplader, som antages at have stor kontakt med jorden og vurderes til at have en CETOX miljøscore på 4. Den anvendte model til screening af en bygnings sundhedsbelastning er udviklet med henblik på hurtigt og med få data at foretage en kvantitativ og sundhedsrelateret sammenligning og prioritering af kemiske produkter i byggeriet.

Tabel 4.8 giver en sammenligning af bidragene fra de enkelte livscyklusfaser.
Tabel 4.8 giver en sammenligning af bidragene fra de enkelte livscyklusfaser.

Model til screening af miljøbelastning ved byggeri

Grønnehaven Grunder_1 Grunder Delvist blandet Ikke-. flygtig Ikke rangeret Lav Lav Høj Ingen Meget lav Lav Plejecenter. Klæber Grønnehaven Klæber_2 Delvist blandet. flygtig Ikke rangeret Lav Lav Høj Ingen Meget lav Lav Plejecenter. Grønnehaven Klæber_8 Lim Delvist blandet. flygtig Ikke rangeret Lav Lav Høj Ingen Meget lav Lav Plejecenter.

Grønnehaven Klæber_9 Lim Delvis blandbar. flygtig Ikke klassificeret Ingen Lav Høj Ingen Lav Lav Plejecenter. Grønnehaven Lim_4 Lim Delvis blandbar Ikke-. flygtig Ikke klassificeret Ingen Lav Høj Ingen Meget lav Lav Plejecenter. Grønnehaven Lim_5 Lim Delvis blandbar Ikke-. flygtig Ikke klassificeret Ingen Lav Ingen Meget lav Plejecenter.

Grønnehaven Maling_8 Maling Blandbar Flygtigt Ikke klassificeret Ingen Lav Høj Ingen Meget lav Høj Plejecenter. Grønnehaven Paksalve_1 Paksalve Ikke blandbar. flygtigt Ikke klassificeret Ingen Lav Høj Ingen Lav Lav Plejecenter. Grønnehaven Spartel_1 Spartel Ikke blandbar Ikke-. flygtigt Ikke klassificeret Ingen Lav Ingen Meget lav Plejecenter.

Grønnehaven Spartel_2 Spartel Blander ikke Nej-. ustabil Uklassificeret Meget lav Lav Høj Ingen Meget lav Lav Plejecenter. Grønnehaven Spartel_3 Spartel Blander ikke Nej-. ustabil Uklassificeret Ingen Lav Ingen Meget lav Plejecenter. Grønnehaven Spartel_5 Spartel Blander ikke. ustabil Uklassificeret Ingen Lav Høj Ingen Meget lav Lav Plejecenter.

Grønnehaven Spartel_6 Spartel Ikke blandbar. flygtigt Ikke klassificeret Meget lav Lav Høj Ingen Meget lav Lav Plejecenter. Krematorium Mørtel_1 Mørtel Ikke blandbar Ikke-. flygtigt Ikke klassificeret Ingen Lav Høj Ingen Meget lav Meget lav Sundby. Krematorium Primer_1 Primer Ikke blandbar Ikke-. flygtigt Ikke klassificeret Ingen Lav Høj Ingen Meget lav Lav Sundby.

Krematorium Primer3 Primer Ikke-blandbar Ikke-. flygtig Ikke klassificeret Ingen Lav Høj Ingen Meget lav Lav Sundby.

Figur 5.1  Forskellige faser i et byggeri fra udvinding af råstof til  nedrivning og de mulige interaktioner ved sammenkobling  eller integrering af BEAT og BYG-IT i sin nuværende form   (⎯⎯) og efter en udbygning (-------)
Figur 5.1 Forskellige faser i et byggeri fra udvinding af råstof til nedrivning og de mulige interaktioner ved sammenkobling eller integrering af BEAT og BYG-IT i sin nuværende form (⎯⎯) og efter en udbygning (-------)

Imagem

Tabel 4.1 giver en oversigt over dataene på det udvalgte produkt.
Tabel 4.2 giver en oversigt over resultaterne fra beregningen af
Tabel 4.4 viser frigivelserne til vand, luft og jord beregnet på baggrund af  ovennævnte antagelser
Tabel 4.8 giver en sammenligning af bidragene fra de enkelte livscyklusfaser.
+4

Referências

Documentos relacionados

We define a notion of topological degree for a class of maps (called orientable), defined between real Banach spaces, which are Fredholm of index zero.. We introduce first a notion