Djøf-relaterede universitetskurser og Djøf-deltidskurser: Gruppen dækker Djøf-relaterede universitetsforløb uden for samfundsfag. Der skal dog tages forbehold for, at andelen af ansatte i den private sektor er større for personer med Djøf-relaterede universitetsuddannelser og Djøf-deltidsstudier.
Beregning af udbud
Tilgang til arbejdsmarkedet fra uddannelse
For optaget på kandidat- og ph.d.-studier er der kun data til og med 2009. Kilde: DAMVAD baseret på data fra Videnskabs- og Teknologiministeriet og beregninger via ph.d.-registret og uddannelsesregisteret hos Danmarks Statistik.
Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Sammenligner man døves beskæftigelsesfrekvens med den samlede befolkning vist i figuren nedenfor, viser det sig, at beskæftigelsesfrekvensen er noget høj.
Migration
Et yderligere bidrag til arbejdsudbuddet er personer med en djøf‐uddannelse, som flytter til Danmark. Ind‐ og udvandringer registreres i beskæftigelsesregisteret således, at indvandrede tilgår registeret, mens udvandrede udgår af registeret, og derfor er ind‐ og udvan‐. Tabellen for hjemvendte djøfere efter 4 år viser et niveauskifte for personer, der rejste ud mellem 1999 og 2000 samt igen mellem 2002 og 2003.
Andel hjemvendte efter 8 år for djøf‐uddannelser for 2000 og frem bygger derfor på skøn (angivet med * i tabel 4.6) baseret på forskellen mellem hjemvendte i årene før. Der er ikke tal for andelen af hjemvendte efter 4 og 8 år efter 8 år fra 2000 og frem Forskellen mellem andelen hjemvendt efter 4 og 8 år antages at være konstant 7 pct. Hjemrejseandelen viser hvor stor en andel af de internationale studerende, som har gennemført en hel uddannel‐.
Efterspørgselsfremskrivning
Virksomheder med højtuddannede er mere produktive
Det gælder for det andet De Økonomiske Råd (DØR), som i deres efterårsrapport fra oktober 2010 giver en særlig analyse af sammenhængen mellem uddannelse (menneskelig kapital) og produktivitet på virksomhedsniveau. For det tredje peger analyserne "Faktorer, der påvirker virksomheders produktivitet i Region Nordjylland" og "Produktivitetsudvikling i Region Sjælland", udarbejdet af DAMVAD i 2009 og 2010, på, at sammenhængen mellem ansættelse af højtuddannede og produktivitetsniveauer rækker ud over EU er gyldig. store byer. CEBR-analyserne udfører særskilte beregninger for højtuddannede (LVU), mens DØR kun ser på videregående uddannelser.
Alle tre hovedområder er forbundet med betydelige produktivitetsgevinster, men i begge analyser er gevinsterne størst for samfundsvidenskaberne.
Konkurrencepres på virksomhederne øger efterspørgslen efter djøfere
Under et konkurrencepres må disse sammenhængende årsager forventes at drive efterspørgslen efter højtuddannede i vejret og – under forudsætning af et tilstrække‐. De private virksomheder har i perioden 1999‐2009 øget deres efterspørgsel efter djøfere med mere end 30.000 personer, svarende til en vækst på ca.
Stort potentiale for fortsat konkurrencedrevet vækst i efterspørgsel efter djøfere
Endelig ville der ikke være noget stort rum for en konkurrencedrevet udvikling, hvis virksomhedernes produktivitet i dag var stort set ens. DØR (p. 263‐269) påviser, at der er en meget stor spredning i produktiviteten blandt virksomheder inden for samme brancher. På baggrund af disse årsagssammenhænge formuleres i det følgende en trendbaseret model for den forventede strukturelle udvikling i efterspørgslen efter djøfere.
Endelig beregnes den samlede efterspørgsel efter djøfere ved at gange djøfernes markedsandele i de enkelte brancher (trin 2) på den samlede beskæftigelse i de pågældende brancher (trin 1).
Udviklingen i den samlede branchefordelte beskæftigelse
Beskæftigelsen fordelt på sektorer er baseret på Finansministeriets seneste langsigtede fremskrivning af beskæftigelsen i den private og offentlige sektor (Konvergensprogrammet, 2009). Finansministeriets fremskrivning af den samlede udvikling i den private og offentlige beskæftigelse over en årrække er baseret på et strukturelt (konjunkturpåvirket) forløb, der afspejler forudsætninger om produktivitetsudviklingen.
Djøfernes andel af de enkelte brancher
Det betyder, at oplysningerne om tilknytningen til arbejdsmarkedet den sidste dag i ugen i november er relateret til uddannelsesniveau 1.
Djøferne vinder markedsandele ‐ især i krisetider
I 2004 (som beskriver udviklingen fra 1. januar 2003 til 1. januar 2004) falder den samlede beskæftigelse på hele arbejdsmarkedet med ca. Ser man på udviklingen i tyvenes markedsandele (sidste række i tabel 4.9), kan man se, at tyvene vinder markedsandele i både højkonjunktur og byge. Som tabellen viser, var stigningen i tyvenes markedsandele ikke særligt drevet af boomet mellem 2005 og 2008.
Historiske data viser, at der er en betydelig tendens til andelen af tyve. Generelt er billedet dog sådan, at udviklingen i markedsandele er nogenlunde stabil og udviser betydeligt mindre udsving end vækstraten i den samlede beskæftigelse af tyve. Hvis finanskrisen påvirker tyvens markedsandele på samme måde som tidligere recessionsperioder, må det forventes, at finanskrisen fortsat vil føre til en stigning i tyvens aktier, måske endda over det historiske gennemsnit.
Grundscenariet fastlægges under den historiske trend
Vi vurderer, at det vil være metodisk usikkert at antage, at den historiske tendens i væk‐. Dette ville føre til store ubalancer (mangel på arbejdskraft) for nogle af de uddannelsesgrupper, hvor den historiske efterspørgsel i absolutte tal, dvs. Antallet af økonomer voksede fra 503 til 918 i samme branche, mens antallet af cand.merc. dimittender voksede fra 502 til 1.212 inden for andre ydelser i samme periode.
Da udbuddet samtidig ikke vil kunne følge med en så kraftig stigning i efterspørgslen, som der ville opstå ved at videreføre den historiske trend, vil der desuden kunne op‐. Som det fremgår, betyder modellen med 4,27 pct.‐loftet, at grundscenariet bliver mere konservativt end den historiske udvikling. Her vises den historiske trend i efterspørgslen efter cand.merc.‐ere inden for fremstilling, hvor en udæmpet fortsæt‐.
Substitutionseffekt i retning af højere uddannelsesniveau
Fremskrivning af efterspørgslen fra den offentlige sektor
Set i lyset af, at den historiske efterspørgselsvækst fra den offentlige sektor er lavere end fra den private sektor, betyder trendmodellen, at der i fremtiden forventes en mindre vækst i den offentlige sektor end i den private sektor.
Korrektion af 2010‐efterspørgslen
Djøf-relaterede universitetskurser samt Djøf-deltidskurser, der dækker over Djøf-relaterede universitetsforløb uden for det samfundsvidenskabelige område, samt deltids-HD og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser. Dette afsnit rapporterer trin 2 og trin 3 i efterspørgselsfremskrivningsmetoden beskrevet i afsnit 4.2 – fremskrivningen af udviklingen i andelen af dybdykning i den samlede beskæftigelse frem til 2030 og den samlede efterspørgsel efter dybdykning i 2030 Dybdykningsrelaterede universitetsstudier og dybdykning dykkerdeltidsstudier som omfatter Djøf-relaterede universitetskurser uden for det samfundsvidenskabelige samt deltids-HD og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser.
En del af den samlede ansættelse inden for finansielle tjenesteydelser er i virksomheder, der er medlem af Finans‐. Anm.: Den gennemsnitlige årlige vækst for perioden 1999-2009 for tyvenes andel af den samlede beskæftigelse afviger fra den beskrevne vækst på 4,27 procent, som er grundlaget for modellen for fremtiden. Desuden er andelen af ufaglærte høj inden for den finansielle sektor, hvilket er udtryk for, at forskellige uddannelser er markant repræsenteret.
Det konservative grundscenarium
Endvidere fandt rapporten fra Dansk Erhverv, ”En vision for af en ungdomsårgang tager en lang videregående uddannelse”, at der vil mangle 10.000 med en lang vide‐. Overordnet set viser tabellen, at der vil være et stort mismatch i 2025 og 2030 på de fleste uddannelsesgrupper. I de kommende 20 år vil udviklingen gå i retning af, at der vil være en relativt større efterspørgsel efter personer med en højere uddannelse sammenholdt med, hvor stort udbuddet er.
Uoverensstemmelsen for denne gruppe er dog især båret af personer med HD-uddannelse, hvor fremskrivningen viser en mangelsituation i alle år. Det skal dog samtidig bemærkes, at mange af HD'erne i dag har en anden baggrund. Til gengæld vil en del personer med HD-uddannelse, som har en anden tidligere uddannelse, der ikke er længere end en HD-uddannelse, indgå.
Accelereret udvikling i kompetencekrav
En HD-studerende, der samtidig er økonom, indgår derfor som økonom, mens en HD-studerende, der også er civilingeniør, ikke indgår i gruppen, da han er opført som ingeniør. Det betyder, at den her opgjorte HD-efterspørgsel dels repræsenterer efterspørgslen efter selve HD, men også i nogle tilfælde den bagvedliggende uddannelse. Det må antages, at HD'erne har fulgt uddannelsen, fordi den er relevant for deres arbejde.
Den gennemsnitlige vækst målt i disse fem år medfører at loftet for væksten løftes til 4,71 pct., og uddannelser‐. Samlet set betyder det især noget for en række af de kombinationer af uddannelser og private brancher, hvor der historisk har været en meget stor gennemsnitlig årlig vækst i pct., og som derfor er blevet dæmpet kraftigt af det konservative scenarium. Disse dæmpes nu mindre, hvorved udviklingen for nogle af disse brancher tillades at tilnærme sig den historiske udvikling, som der reelt har været inden for de seneste ti år.
Dæmpet udvikling i kompetencekrav
Som i det foregående scenarie er det kun væksten i den private efterspørgsel, der ændrer sig i forhold til basisscenariet. Det mindsker generelt forventningerne til uddannelsesefterspørgslen og vil betyde, at der først vil være et samlet underudbud i 2030, hvor der vil være et samlet underudbud. Mange uddannelsesprogrammer vil dog stadig være underudbudte fra 2015 og endnu mere fra 2020.
Inddrages deltidsuddannelser samt de ikke‐samfundsvidenskabelige djøf‐relevante uddannelser, lander det samlede mismatch på 10.000 i 2030, jf. Det bemærkes, at især efterspørgslen efter HD‐uddannede og økonomer, er mindre følsom for ændringerne i loftet. Det hænger sammen med, at efterspørgselsstigningen har været fordelt på en lang række brancher, hvor der er en stabil vækst.
Ændret optag
For alle HA'er er der taget højde for, at nogle HA'er vælger at læse en Master of Merchandising, som ikke indgår i denne analyse, samt andre Master of Merchandising uddannelser. Scenariet beskriver således det generelle behov for en stigning i HA-optaget under forudsætning af en uændret fordeling på de forskellige cand.merc-studieretninger.
Øgede gennemførelsesprocenter
Gennemførelsesprocenten for bacheloruddannelsen er beregningsmæssigt tilpasset, så den matcher den højeste gennemførelsesprocent blandt samfundsvidenskabelige kandidater. Kandidatgennemførelsesprocenten tilpasses beregningsmæssigt, så den matcher loven, som har en maksimal gennemførelsesprocent på 95 procent. Der indføres også fuldførelsesprocenter for statskundskab og jura, så de stiger for statskundskabsstuderende på kandidatniveau og omvendt for bachelorer.
Det samlede tilbud på de enkelte uddannelser og konsekvenserne for misforholdet fremgår af nedenstående tabel. Selvom fuldførelsesprocenten øges markant, og langt den højeste, vil det ikke lukke uligheden for ph.d.
International mobilitet
Dette scenarie handler derfor om, hvordan den nuværende immigration skulle ændre sig, hvis højtuddannede udlændinge skulle dække det fremtidige underskud. For at mismatchet er 0 i 2030, skal den årlige bruttoindvandring af udlændinge med en ungdomsuddannelse øges med 237 procent. Hvis der stilles en betingelse om, at alle udenlandske studerende, der tager en hel uddannelse i Danmark, og som bliver her resten af deres arbejdskarriere, ville det kun være min‐.
EFTERSPØRGSEL 1999‐2030 ….. 68 BILAG 2 UDDANNELSESKODER …
