Med dette in mente ønskede Nordisk Ministerråd at belyse spørgsmålet om, hvordan unges brug af sociale medier påvirker deres trivsel og oplevelse af lykke. Denne rapport har til formål at bidrage til en bedre forståelse af, hvordan brugen af sociale medier blandt unge hænger sammen med deres trivsel. Er den stigende brug af sociale medier og skærmtid blandt unge et problem for deres personlige trivsel og deltagelse i ikke-digitale fællesskaber i samfundet.
Vi skal nedbryde de unges brug af sociale medier i en række delkomponenter, for mere konkret at kunne undersøge, hvilke sammenhænge der er mellem unges trivsel og deres brug af sociale medier. I denne rapport skelnede vi mellem aktiv brug (aktiviteter, der letter direkte kommunikation med andre) og passiv brug (forbrug af indhold uden direkte kommunikation med andre), og vi finder, at den måde, unge mennesker bruger sociale medier på, er afgørende for, hvordan de oplever medierne. I denne rapport påviser vi, at sammenhængen mellem unges brug af sociale medier og unges trivsel især er afhængig af, hvilke platforme de bruger.
Unges onlineliv er uløseligt forbundet med deres offline liv, og deres brug af sociale medier afspejler deres øvrige sociale liv og velvære. Derfor resulterer denne rapport ikke i nogle konkrete anbefalinger for, hvor meget tid unge maksimalt bør bruge på sociale medier. Vi har ikke nok forskning fra de nordiske lande om, hvordan sociale medier påvirker unges trivsel.
Indledning
På denne baggrund, søger denne rapport svar på følgende spørgsmål: Hvad er betingelserne for, hvornår adfærd på sociale medier skaber trivsel eller mistrivsel.
Metode
I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport og analyserne heri har vi desuden interviewet en række eksperter på området.15 Formålet med disse interviews var dels at hjælpe os med at navigere i et komplekst felt og sikre, at vi identificerede så mange områder mht. interesse som muligt, vigtig for vores analyse, og dels for at kvalificere og nuancere nogle af vores kvantitative resultater. Først og fremmest var vores undersøgelse af 1.160 unge i Norden ikke designet som en repræsentativ undersøgelse af, hvordan alle unge bruger sociale medier. Da alle deltagere blev rekrutteret direkte via Facebook og overvejende var unge kvinder (82%), bruger vi ikke disse data til at præsentere proportioner, midler og frekvenser, hvilket kan tyde på, at vores observationer er repræsentative for alle unge i Norden.
I stedet bruger vi regressionsanalyser til at tjekke for iboende skævheder i vores data og til at præsentere kvalificerede sammenhænge mellem de unges specifikke digitale aktiviteter og deres subjektive velbefindende. Derudover fokuserer denne rapport primært på unge i de fem nordiske lande, men for nogle specifikke analyser har vi tilføjet andre observationer til vores stikprøve ved at inkludere respondenter fra Canada, Storbritannien og USA. Vores appendiks, som indeholder detaljerede oplysninger om vores data og dataanalyse, kan tilgås på: www.happinessresearchinstitute.com.
15 Vi har talt med følgende eksperter: Anne Mette Thorhauge, lektor ved Københavns Universitet, Institut for Medier, Perception og Kommunikation, Laura Sillanpää, sociolog og projektleder i det finske Selskab for Medieuddannelse, Dr. Göran Bolin, Södertörns Universitet, Medie- og Kommunikationsvidenskab, Ph.D. Christopher Holmberg, adjunkt ved Institut for Sundheds- og Sygeplejevidenskab, Göteborgs Universitet, Niamh Ní Bhroin, forsker og koordinator, Institut for Medier og Kommunikation, Oslo Universitet, Tea Kristiansen, Master i Medievidenskab, Social Media Professional, Tijana Milošević , Doctor of Communications , postdoc ved Institut for Medier og Kommunikation, Universitetet i Oslo, og Elisabeth Starksrud, PhD, Institut for Medier og Kommunikation, Universitetet i Oslo.
Når det handler om unge, så kan deres sociale liv og deres liv
De hænger uløseligt sammen
Unge er digitalt forbundne, men ensomheden ulmer
Sociale medier er meget populære i Norden
Unge i de fem skandinaviske lande ligger et godt stykke over det europæiske gennemsnit, hvad angår brug af sociale medier. Facebook Snapchat Youtube Instagram LinkedIn Twitter Facebook Snapchat Youtube Instagram LinkedIn Twitter Facebook Snapchat Youtube Instagram LinkedIn Twitter Facebook Snapchat Youtube Instagram LinkedIn Twitter.
Ensomheden stiger blandt unge i Norden
Eksperter er uenige om effekterne af sociale medier
Er sociale medier en trussel mod unges trivsel?
Kritik af mangel på fokus på nuancer i typen af brug af sociale medier
Den negative effekt af at bruge sociale medier er lig med effekten af at spise kartofler
I en undersøgelse af mere end 100.000 individer, publiceret i Nature, fandt forskerne bag undersøgelsen ud af, at brugen af sociale medier kunne forklare lige mindre end 0,1 % af variationen i livskvalitet. For at sætte dette i sammenhæng er det påvist, at forbruget af sociale medier ikke forringer livskvaliteten mere, end hvis man ofte spiser kartofler, eller hvis man bruger briller.27 Denne undersøgelse viser, hvordan en statistisk signifikant sammenhæng mellem forbruget af sociale medier medier og unges trivsel har ikke nødvendigvis praktisk betydning. Forfatterne bag undersøgelsen argumenterer derfor for, at de dokumenterede sammenhænge ikke er stærke nok til at sætte rammerne for nye politikker på området.
Årsag og virkning er ikke afgjort
Gennem sociale medier kan man opretholde kontakt med
De digitale her-og-nu-følelser
Facebook-brug kan ikke skæres over en kam
Alle disse negative associationer forsvinder dog, når Facebook bruges som et direkte kommunikationsværktøj. Når Facebook bruges til dette formål, kan mediet faktisk forbindes med øgede forbindelser, øget social kapital og øget selvtillid.37 Det er dog igen vigtigt at bemærke, at alle disse forbindelser sjældent kan fortælle os noget, fordi -og- effekt forhold.
Et Facebook-eksperiment
Aktivt vs. Passivt brug
På Facebook dækker dette over at skrive statusopdateringer, sende beskeder, kommentere på indlæg og dele links. På Facebook dækker dette over at scrolle gennem nyhedsfeed, læse statusopdateringer og kigge på venners profiler. Når aktivt og passivt brug tages i betragtning, opstår nogle markant ander- ledes, og endda modsigende resultater, end dem som observeres, når forskere udelukkende ser på ”generelt forbrug”.
Mens stigningen i passiv brug er forbundet med stigningen i negativ påvirkning - dvs. dårligere humør - øget aktiv brug er forbundet med øget positiv affekt - dvs. bedre humør (Figur 2.1). Eller med andre ord: Forstærkningen af positiv affekt ved aktiv brug forklares ikke med, at aktive brugere blot har flere venner og derfor bruger Facebook mere aktivt. Direkte kommunikation med andre har således en positiv effekt, også for dem, der har få sociale relationer.
Så ovenstående sammenhænge er kun gældende for brugere, der har brugt mere end fem minutter på Facebook. Aktiv brug af Facebook, hvor du kommunikerer direkte med andre, er forbundet med godt humør. Passiv brug, hvor man ser på indhold uden at interagere, er forbundet med dårlig stemning.
Kontrolvariabler omfatter: Tid brugt på Facebook, antal nære relationer, niveau af social aktivitet, alder, land, område, civilstand, arbejdsstatus, køn. Stikprøven dækker respondenter fra de nordiske lande (Danmark, Island, Finland, Norge og Sverige) og er yderligere styrket med respondenter fra Canada, USA og Storbritannien.
Unge kan føle sig ensomme og ulykkelige på Facebook, men også glade og interesserede
Kontrolvariabler omfatter: Tid brugt på Facebook, antal nære relationer, niveau af social aktivitet, alder, land, region, civilstand, arbejdsstatus, køn.
Unge uden tætte relationer er særligt sårbare på Facebook
Vi har ikke nok forskning fra de nordiske lande om,
Sociale medier bruges til at
Online adfærd og offline trivsel
Forbrug” er et tomt begreb, når vi glemmer nuancerne
Piger synes at være mere “afhængige” af sociale medier end drenge
Når vi tester mulige forklaringer på, hvorfor piger har sværere ved at gå offline, ser vi, at unge piger, på trods af at de generelt bruger mindre tid på nettet, bruger mere koncentreret tid på sociale medier end unge drenge. Relativt større forbrug af sociale medier kan i væsentlig grad forklare, hvorfor unge piger har det dårligere uden adgang til internettet.48. Mens den generelle brug af sociale medier viser begrænsede effekter, er ekstrem brug af sociale medier forbundet med en betydelig forringelse af livskvaliteten.
På trods af at vi ser en sammenhæng mellem øget brug af sociale netværk og øget utilfredshed blandt unge piger, viser vores analyse af PISA-data også, at følelsesmæssig støtte fra forældre spiller en afgørende rolle i denne sammenhæng. Hos unge piger med ringe eller ingen følelsesmæssig støtte fra deres forældre, ser vi en stærk sammenhæng mellem brug af sociale medier og utilfredshed.49 Eller med andre ord: kun unge piger med ringe eller ingen følelsesmæssig støtte fra deres forældre oplever mindre tilfredshed med livet, når de bruger mere tid på sociale medier. Dette resultat stemmer overens med resultaterne af kapitel 1, som viste, hvordan antallet af nære relationer afgør, om øget Facebook-brug opfattes som negativt.
Ekstremt brug er sandsynligvis et problem
Hvordan forskellige platforme relaterer til livstilfredshed, social sammenligning, social aktivitet, tillid, kulturel deltagelse og frivilligt arbejde. Effekter udtrykker den procentvise ændring i den afhængige variabel (f.eks. livstilfredshed) med stigende forbrug af forskellige platforme (skala 0-6). Hvordan forskellige platforme relaterer til livstilfredshed, social sammenligning, social aktivitet, tillid, kulturel deltagelse og frivilligt arbejde (forskelle mellem teenagere og 20-29-årige).
Alt taget i betragtning, hvor tilfredse tror du dine venner er med deres liv som helhed. Negativt, hvis respondenterne rapporterer, at de tror, deres venner er mere tilfredse med deres liv, end de er). Tror du, at de fleste mennesker generelt kan stole på, eller at man ikke kan være for forsigtig, når man har med andre mennesker at gøre?
Effekter præsenteres som "procentuel ændring i den afhængige variabel (f.eks. livstilfredshed) med øget samlet forbrug af forskellige platforme (skala 0-6).
Effekten af forbruget afhænger af brugerens alder og platformen, der bruges
Unge sammenligner sig med hinanden på sociale medier
SoMe-paradokset
Unge brugere af Snapchat og Instagram har mindre tillid til andre mennesker
59 Den italienske undersøgelse kunne dog også vise, at brugen af sociale medier ikke kun var forbundet med mistillid. Hvordan aktiv brug af sociale medier er forbundet med livstilfredshed, social sammenligning, social aktivitet, tillid, kulturel deltagelse og frivillighed.
Aktive brugere er også aktive i offline-fællesskaber
Når aktiv og passiv brug kan
Fremtidens sociale medier skal understøtte det gode ungeliv
HVEM bruger de sociale medier?
Som denne rapport har indikeret, er der betydelige forskelle i forholdet mellem trivsel og sociale medier afhængigt af, om vi ser på teenagere eller unge i tyverne, om vi ser på unge kvinder eller unge mænd, og om vi ser på unge. mennesker med høj eller lav kvalitet af sociale relationer.
HVORDAN bruges de sociale medier?
HVOR lang tid bruges de sociale medier?
Research shows that Instagram most likely causes young people to feel depressed and lonely because of the large social apps. Social media is causing children to revert to the mentality of three-year-olds, says top brain scientist.
Bibliografi
Who puts forward the best "face" on Facebook?: Positive self-presentation in online social networks and the role of self-awareness, ratio of current friends to total, and culture. How do people compare themselves to others on social networking sites?: The case of Facebook. Social media use for social comparison and feedback seeking: Gender and popularity moderate associations with depressive symptoms.
The role of the big five personality dimensions in the direction and affective consequences of everyday social comparisons. Declines in psychological well-being among US youth after 2012 and links to screen time during the advent of smartphone technology.
Når man er ung, giver det god mening at have en bred
Livssituationen betyder meget for, hvordan man bruger sociale medier
