I mange tilfælde virker deres understøttende effekt endda så indlysende, at de kan betragtes som indkomstforkulturer og ikke kun som skove med et selvstændigt formål. Selv om jeg ikke ønsker at bestride rigtigheden af denne vurdering, mener jeg, at problemet med høstkraft ikke kan vurderes isoleret, men må betragtes som en del af den samlede produktionssituation. For så vidt angår økonomiske forudsætninger, skal det betyde, at du er i stand til at realisere de mål, du sætter dig i en bredere skovbrugsmæssig sammenhæng.
Det siger sig selv, at man – uanset ejerens økonomiske formåen – altid skal stræbe efter at nå målet på den økonomisk mest fordelagtige måde. Blandt de alternative muligheder bør rødgran overvejes tættest på douglasgran, sitkagran, Abies grandis og Abies alba, hvis det er nødvendigt at holde sig til skovdannende træproducenter, og hvis vi vil se bort fra arter, der næsten er i forsøgsfasen (f.eks. Picea omorika). I Gludsted Plantage afdeling 197 kan man se resterne af en ædelgranplantage, som blev bragt under det gamle bjergfyrhegn i 1938-40.
Hertil kommer, at det i en fremtids skov som her antydet - etageret og blandet, med ædelgran som hovedbestanddel - måske vil være muligt helt at undgå de »ikke-indtægts- givende« hugstindgreb på grund af en relativt stærk naturlig dimensionsudskillelse. Uanset hvad der er gennemførligt i de .aktuelle konkrete situationer, er det vigtigste dog, at man gør sig klart, hvil- ken skovtype man anser for det endelige mål for de dyrk- ningsmæssige bestræbelser. Det er muligt, at man ved investering i hedefladeskovenes fortsatte opbygning - hvor ædelgranens indbringelse er et af midlerne - kun opnår en lav forrentning gennem en opbygningsperiode.
APPENDIX 1
Som oprindelsestest er den kun af tvivlsom værdi, da den næppe giver en selvstændig mulighed for en gensidig vurdering af de forskellige oprindelsers dyrkningsværdi. Uden forudgående kendskab til Calabrian-granen (nr. 57), som er et af de bedste i parallelforsøgene i distrikterne Frijsenborg og Bregentved, ville det næppe være muligt at identificere den som en decideret positiv yderside i forsøgsområdet i Gludsted Plantage. En blandet skov i flere etager - i dette tilfælde med lærk som blanding. I januar 1971 blev to sådanne lokaliteter, de tilstødende parceller nr. 56 og 57 på henholdsvis 895 og 1.158 m2, udvalgt til nærmere beskrivelse: optælling af antallet af træer i de forskellige vegetationslag og måling af højde- og højdevækst af to grupper af træer på øverste etage - hver bestod af tre, hvor der ikke var mulighed for 3, hvor der ikke var mulighed for at opvækst. ble gran og lærken.
Dominerende lærk og nordmannsgran i nordmannsgrangrund, nr. taget med et præcisionsinstrument, designet af G.MUNTER,. en Suunto højdemåler, udstyret med kikkert og monteret på et stativ). Grupperne i den øverste etage, hvor det har været anset for rimeligt at sammenligne højde- og højdevæksten af nordmannsgran og lærk, omfatter som nævnt kun få træer - i hver gruppe 3 lærk og 3 nordmannsgraner - men ellers er der ikke den store spredning. Derimod er det meget tvivlsomt, hvor mange af træerne i den nederste etage, der er i stand til at udvikle sig (fig. 4 og 5).
Den lave beplantning af stærke hllgst-kvaliteter i rødgranskæringstesten i sektionen Gludsted Plantage 139 (testplot IS) blev anvendt, som angivet af H. To instrumenter af forskellige mærker ('EEL Lightmaster Photometer' og 'B. Langes Lichtelektrische Beleuchtungsmesser') blev anvendt med samme princip om fotocelleeffekten (celleeffekt) tæt matchende. Men derudover ser forskellene mellem de relative luminanser ved forskellige forskydningsniveauer også ud til at afhænge af luminansens beskaffenhed, da variationen på grund af luminansens beskaffenhed stiger med stigende forskydningsstyrke, men kun op til en vis grænse, hvor den nærmer sig naturen af det åbne område.
Endvidere spiller solhøjden (klokkeslet og årstid) en rolle, idet solhøjden er af betydning for, i hvor høj grad det direkte sollys er i stand til at trænge ind i bevoksningen. Endelig fremgår det af de ovenstående bemærkninger, at det - selvom man kan finde en nøje relation mellem lysmålingerne og underplantningens trivsel - kun vil være muligt at gi ve grove retningslinier for skovbrugets praksis, idet den praktiske anven- delighed af lysmåling - udover grov orientering - må forudsætte, at målingen altid udføres under de samme forhold, og dette vil praktisk taget være ugørligt. Dette kan blive meget uheldigt, såfremt der kommer et hurtigt bortfald af rødgranerne, idet man da vil mangle lærken til at overtage beskyttelsen af ædelgranerne.
Lysningen har først bevirket en stærk stimulans af højdevæksten, men der er nu opstået betydelige angreb af Chermes. Det er ved sammenligning af parcellerne desuden påfal- dende, at selvom hugststyrken er den samme, grundflader- ne praktisk taget ens, så er der dog betydelige forskelle i underplantningens trivsel. Da vil man bedre være i stand til at styre lysningsgraden og vil ikke være henvist til at nøjes med de lysbrønde, hvor Trametes- angreb eller spredt stormfald tilfældigvis fremkalder et hul.
"Lysbrønde" med en relativ luminans på omkring 20-30 % synes velegnede på det pågældende sted, men hvis skæringen udformes som en øst-vest kanal, er der risiko for større skader.
ET NSR-PROJEKT*
Desuden præsenteres resultaterne af sammenligningen af succesen med fældning og udgangsdeponering af 2,6 meter træstammer og 2 meter kemisk brænde i en yngre bøgebevoksning på tre forskellige måder. I den ældste bebyggelse var tre parceller til udlægning af 2,6 meter lange træstammer indrettet på lignende måde. Teoretisk spild reduceres således fra i gennemsnit 2,6 meter af hvert færdigt stykke til 1,3 meter af hvert færdigt stykke.
Fordeling af fældet masse ved fældning af 5,2 meter lange træstammer med udlægning af yderligere 2,6 meter lange træstammer. Tabel 1 viser, at fjernelse af yderligere 2,6 meter blokke medførte fjernelse af et relativt stort antal meget små blokke, hvis samlede masse udgør 6 procent af træet. En vurdering af pl'estationsforøgelsen i forhold til at lægge 2,6 meter stammer viser, at kranlængderne og.
At ydelsesforøgelsen er størst i den ældste stand hænger sammen med, at traktoren her ikke var udstyret med spil; det var derfor svært at få et tilstrækkeligt stort læs ud af de 2,6 meter lange tømmerstokke, og derfor ser ydelsen her ud til at være forholdsvis dårlig. Med en overgang til at trække længere træstammer end 2,6 meter, stiger antallet af trækskader uvægerligt.Udover træk med traktor blev der trukket 2 meter kemisk tømmer og 2,6 meter tømmer ud i samme stander med traktor, vogn og hydraulisk kran.
Det betyder igen, at det er 2,6'eren, der danner grundlag for sammenligningen med de øvrige enheder. Dog kan fældning af bøgetræ med læggegulvstræ i stykker på 2,6 meter tilrettelægges på flere måder. Det er dog væsentligt at vide noget om, hvilken metode der giver de bedste resultater, når man lægger 8-fods klodser; dels fordi sammenligningen med andre længdeenheder kan nuanceres og dels fordi enhver metodisk forbedring med hensyn til udlægning af 2,6 meter blokke er interessant.
Standard metoden er den metode, der er beskrevet i de foregående afsnit med hensyn til skovning og udslæbning af 2,6 meter lange kævler. 17 cm, blev trukket enten ud til sporene eller lagt sammen med andre 2,6-meter kævler, der var for store til at flytte. I tabel 7 er de beregnede omkostninger til udkørsel og udslæbning anført for 2,6-meter træet, kemibrændet og for den samlede hugst, idet hugsten bestod af 85 procent 2,6- meter kævler og 15 procent kemibrænde.
Dette kan skyldes ukendte artsspecifikke forhold for douglasgranen, men også den lettere krone (nålemassen pr. ha er 8 tons tørvægt sammenlignet med Picea-arten på 16 tons) og den meget svagere rodkonkurrence, der er karakteristisk for douglasgranen.
LITTERATUR
Arbejdet var ikke sterilt, og de vandopløselige organiske stoffer kan meget vel have fungeret som energikilde for de mikroorganismer, der havde brug for ilt ved at reducere det trivalente jern. Måske stammer meget af denne forskning simpelthen fra et ønske om viden, uden noget klart formål ud over det. Det er dog muligt i en bog som denne at lægge så mange brikker i det store puslespil, at man har en nogenlunde idé om, hvordan systemet fungerer - og det er gjort på en fremragende måde - men tilbage er indtrykket af noget dissonant, noget ufærdigt.
Det er formentlig også i erkendelse af nytten af denne forskning, at Dansk Forstkandidatforening - j i forbindelse med udarbejdelsen af en ny undervisningsplan - lagde den ønskede større vægt på kommende kandidaters viden om økologi. Den mindste relative andel i plantesvovl er molybdæn - for hvert molybdænatom er der tres millioner brintatomer. Det er med andre ord en bog, der kan læses på flere måder – den repræsenterer videnskab på højt niveau, er også underholdende og godt illustreret.
Skønt det ikke vakte megen opmærksomhed i skovbrugskredse, udkom et fremragende værk om danske skove. De er et autoritativt værk, og de enkelte dele af bogen er skrevet af eksperter på hvert område. NIELSEN skrev om "Skovens historie" (55 s.). universitetsadjunkt FRANZ FLOTO om "Individuel Iræ, delstruktur og funktion"; dette afsnit giver ajourførte oplysninger om plantefysiologi og træanatomi.
SI{YTTE CHRISTIANSEN skriver om årets fremgang i skovbundsfloraen", universitetsprofessor KJELD HOLMEN om "Skovens mosser", professor MORTEN LANGE om "Svampene i sko", enu, professor TYGE. Afsnittet »Skovland« (86 s.) har følgende indhold: Proftssor skriver om forstLOVs-gulvet og NIELS HAAR-gulvet om invertshrates og NIELS HAAR. ubs og om )) spidsmus og muldvarpe", lektor B. BEJER-PETERSEN om "Hvirvelløse dyr, der lever i træerne" og )) skovmusearter", universitetsadjunkt METTE FOG og mag. scientist. For de læsere, der har gået på Landbohøjskolen, giver bogen en værdifuld opdatering af deres fag, naturvidenskab, naturvidenskab, naturvidenskab, naturvidenskab est botanik, plante- og dyreliv, skovzoologi mv.
Bogen er et smukt stykke arbejde, forsynet med talrige kort og udmærkede billeder; nogle billeder er i farver. Ikke-medlemmer kan tegne Dansk Skovforenings Tidende ved indbetaling af et årligt kontingent på 1971 Kr.
