Undersøgelsen peger på, at der er meget, der skal gøres, før eleverne møder læringsopgaver, hvor de skal integrere det 21. Kvantitativ analyse viser, at brugen af funktionelle digitale læringsværktøjer er gavnlig for de typer af opgaver, der understøtter vidensopbygning. Det er med andre ord supplerende digitaliserede opgaver og udgør en hæmsko, fordi de ikke understøtter opbygningen af elevernes viden og dermed udviklingen af det 21. århundrede.
Et af de klareste positive resultater af den kvantitative analyse er påvisningen af det betydelige potentiale, der er forbundet med brugen af funktionelle læringsværktøjer (den samlede mængde it anvendt til produktion, kommunikation, analyse, beregning, konstruktion og forskning). Analysen viser således, at der i forhold til elevproduktionen er positive sammenhænge mellem brugen af funktionelle læringsredskaber og en række aspekter, som er gunstige for udviklingen af 21-årige elever.I alt resulterede det i 728 mulige elevprodukter.1 Da vi samtidig ønskede, at elevernes produkter skulle fordeles ligeligt på de tre fagområder (dansk, matematisk læringsliste). hvor de på skift var knyttet til det danske sprog, matematik og naturvidenskab.
Med hensyn til opgavetyper er der med inspiration fra australsk genrepædagogik udviklet en nominel skala med følgende scoringskategorier: afslutning, eksplicit procedurerækkefølge, forklaring, kreativ produktion, reflekteret beslutningstagning, kan ikke bestemme.
ER DER ET SKRIFTLIGT FORLÆG?
STUDENTOPGAVER OG STUDENTPRODUKTION l 12 Kreativ produktion er, når eleverne har stor frihed til at sætte deres eget selvstændige præg på elevproduktet og samtidig skabe noget nyt. Men vi har for eksempel fundet ud af, at en opgaveformulering både kan indeholde en eksplicit procedurerækkefølge og et krav om en kreativ produktion. Indholdet af gruppens hymne skal viderebearbejdes til et manuskript, som skal resultere i en animationsfilm.
Produc é r en kortfilm
Idéudvikling
Det kan for eksempel være at skrive en fantasyhistorie på dansk eller lave en fagbog om natur/teknologi. I uge 4 skulle de bruge de værktøjer, de fik fra arbejdet med Fandango på en skriveopgave. Beslut dig for, om du vil skrive et resumé eller en beretning om handlingen, en beskrivelse af hovedpersonen eller omgivelserne.
Det er autentiske publikationer i den forstand, at de er skrevet til eleverne, ikke bygget til dem. Kan ikke besluttes brugt, når ingen stilling er uploadet eller skrevet i tekstfeltet.
OPGAVESTILLINGEN
PLANLÆGNING
Idé og manuskriptforfatter: Den person, der er ansvarlig for den gode idé, som du vil lave en kortfilm om, og som laver storyboardet (en tegneserieversion af filmen) - Du kommunikerer med de andre. Redigeringsproducer: Den person, der efterfølgende samler optagelserne, så der opstår en meningsfuld helhed af værket.
RAMMESÆTNING
DIFFERENTIERING
ELEVPRODUKT
IT-BRUG
Filmskaber til at producere reklamer, Word til at producere tekst, applikation til at animere en populær sang. Empiriske eksempler viser, at powerpoint almindeligvis bruges til at understøtte en mundtlig præsentation for et publikum. Analyse betyder, at et it-værktøj bruges til analytisk bearbejdning af et materiale.
Didaktisk - iterativ bruges, når det kommer til at automatisere færdigheder og procedurer, for eksempel ved brug af matematik- eller grammatikvejlederen.
PROCESFASTHOLDELSE
Det kan for eksempel være et studenterprodukt, hvor eleverne har lavet en lommefilm, der forklarer en crossover-ordning i biologi. Det kan også være i form af en skriftlig tekst, hvor eleverne forklarer deres arbejdsproces i forhold til elevens produkt.
MULTIMODALITET
FUNKTIONEL TYNGDE / SEKUNDÆR FUNKTIONEL TYNGDE
FAGLIGT DOMÆNE
ORGANISERING
PROCES
KVANTITATIV ANALYSE AF SEKS OPGAVEKATEGORIER
Vedrørende kategorierne er det opgavetyperne Forklaring, Kreativ produktion og Reflekteret beslutningstagning, hvor det vurderes, at der er et potentiale for, at eleverne kan udvikle videnskonstruktion gennem 21. På figur 1 kan man se, at ingen af de matematiske opgavers positioner indeholder reflekteret beslutningstagning og kreativ produktion. Kreativ produktion har en signifikant højere rate af lav framing sammenlignet med ikke-kreativ produktion (*p<.001).
Vores kvantitative analyser kan ikke sige noget om, hvornår fx en opgave vedrørende kreativ produktion kan føre til vidensopbygning i det 21. århundrede Af ovenstående figur fremgår det, at både kreativ og ikke-kreativ produktion primært har høj framing, men det er interessant, at kreativ produktion har en væsentlig højere grad af lav framing end ikke-kreativ produktion. Vores data kan ikke afsløre kvaliteten af høj frame eller lav frame i kreativ produktion.
Men det skaber et opmærksomhedsfelt, hvor man i forbindelse med en kvalitativ dimension ved projektet kan undersøge, hvad der skal til for at kreativ produktion bliver til videnskonstruktion i forhold til udvikling af det 21. De naturvidenskabelige elevprodukter har ofte en høj brug af faglige termer (68%) set i forhold til de andre fagområder. Ved fagligt integrerede elevprodukter er der mere brug af fagsprogtermer (*p<,001) og mere brug af fagsprogprocedure (*p<,001).
I stilladser er der mere brug af fagsproglige termer (*p<.001) og mere brug af fagsprogprocedure (*p<.001). Hvis det er til stede, vil det give læreren et indblik i, om det 21. århundredes videnskonstruktion rent faktisk er sket, Det er her eleverne viser deres mellemregninger mm., men det fører ikke automatisk til det 21. århundredes videnskonstruktion.
FAGLIG KOMMUNIKATION
Med hensyn til den faktiske brug af ikt i elevprodukterne viser datamaterialet, at der er en begrænset variation i brugen af it. Analyserne peger således på, at der i forhold til elevproduktion er positive sammenhænge mellem brugen af funktionelle læringsressourcer og en række aspekter, der fremmer elevernes 21. udvikling. Figuren viser, at IKT-ressourcer på den ene eller anden måde bruges i lidt over halvdelen af det samlede antal elevprodukter (i alt 59 % elevprodukter med IKT-brug og 41 % elevprodukter med "ingen brug af IKT").
Figuren skal læses således, at for opgavetypens eksplicitte procedure anvendes funktionelle læringsværktøjer i 86 % af tilfældene, mens 14 % ikke anvender funktionelle læringsværktøjer. Figuren viser, at det især er ved opgavetyperne Forklaring og Reflekteret Positionering, at der anvendes funktionelle læringsværktøjer. Dette viser, at funktionelle læringsredskaber bidrager til at understøtte opbygningen af viden gennem denne type opgaver.
Figuren viser at der er en sammenhæng mellem brugen af funktionelle læremidler og elevprodukter kendetegnet ved faglig integreret multimodalitet. Dette er en indikation på at funktionelle læremidler understøtter en faglig integreret multimodalitet, hvor netop den integrerede brug af multimodalitet understøtter videnskonstruktion. Figuren viser at elevprodukter der har anvendt funktionelle læremidler i signifikant højere grad anvender fagtermer end i elevprodukter hvor der er anvendt ikke-funktio- nelle læremidler.
I datamaterialet kan der også etableres en sammenhæng mellem stilladsopgaveplacering og brug af funktionelle læremidler, hvilket kan ses på nedenstående figur. Resultatet peger på, at inddragelse af funktionelle læremidler og brug af opgaveopgaver er gensidigt gavnlige, hvilket også kan være en medvirkende årsag til forholdet mellem funktionelle læremidler og fagligt integreret multimodalitet (som beskrevet ovenfor). Den statistisk signifikante forskel betyder, at elevprodukter med funktionelle læremidler gør mindre brug af individuel organisering, eller at elevprodukter uden funktionelle læremidler gør mere brug af individuel organisering.
Figuren viser, at ved brug af funktionelle læringsressourcer ved design af produktet, arbejder eleverne markant mindre individuelt end ved brug af ikke-funktionelle læringsressourcer. Dette indikerer, at brugen af funktionelle læringsressourcer er befordrende for en samarbejdsorganisering af produktarbejdet.
SAMARBEJDE
Figuren viser, at de fleste elevprodukter er udarbejdet individuelt i alle tre fag, hvilket modsvarer resultatet i forgående figur. Også denne figur viser en række interessante faglige forskelligheder: I naturfagene er hver fjerde elevproduktion udarbejdet i grupper, hvormod det samme kun er tilfældet for hver 10. Her kunne man forestille sig øget brug af gruppearbejde, som stillads for en dialogorienteret matematik.
Figuren viser, at der er en sammenhæng mellem supplerende opgaver og individuelt arbejde, hvilket betyder, at eleverne i langt højere grad arbejder individuelt i forbindelse med supplerende opgaver end med andre typer opgaver (94. Gruppeorganisation er en kombination af kategorierne 'Gruppe med rollefordeling' og 'Gruppe uden rollefordeling'; Ikke-gruppeorganisation: Individuel organisation. I gruppeorganisering er der en scaffoldning af kategorien. består af en tilgang af kategorier, metoder og indholdskrav til kategorien fra på arbejdspladsen.
En faseopgave vil potentielt bringe eleverne videre i arbejdet med et fagligt domæne, mens det samarbejdselement understøtter elevernes læringsudbytte.
SELVEVALUERING
Når dette er sagt, er det også en antagelse bag kodningsmanualen, at tilstedeværelsen af et differentierende element i opgavestillingen vil være en indikation af, i hvilket omfang differentiering generelt betragtes i den didaktiske ramme for produktarbejdet. Datamaterialet er særligt tydeligt med hensyn til forekomsten af differentiering i opgavestillingerne, som vist i figur 26 nedenfor.
KONKLUDERENDE BEMÆRKNINGER: OPSAMLING AF HOVED- POINTER FRA DEN KVANTITATIVE ANALYSE
- VIDENSKONSTRUKTION
- FAGLIG KOMMUNIKATION
- IT-BRUG
- SAMARBEJDE
- SELVEVALUERING
- DIFFERENTIERING
Naturfag skiller sig også relativt positivt ud, når det kommer til fagligt integreret brug af multimodalitet (forekommer i 40 % af elevprodukter). Først og fremmest er det slående, at der slet ikke blev brugt IKT i næsten halvdelen af de indsamlede elevprodukter (41). Det tyder på, at der stadig er et stykke vej igen, før arbejdet generelt integreres med IKT i de primære erhvervsuddannelser, som er et grundvilkår i forhold til det 21. århundrede.
Vedrørende den faktiske anvendelse af IT i elevprodukterne viser analysen også en begrænset variation i brugen af IT. Denne situation kan også tolkes som en indikation af en begrænset integration af IT i erhvervsuddannelserne. Samtidig kan det konstateres, at disse øvrige anvendelsesformer udgør et uudnyttet potentiale i forhold til en øget anvendelse og integration af it i erhvervsuddannelserne.
En særlig ulempe gør sig gældende inden for matematikfaget i form af udstrakt brug af repetitive didaktiske læringsredskaber (20 % vs. 0 % i dansk og naturvidenskabelige fag). Faktisk taler vi her udelukkende om yderligere digitaliserede opgaver, og i denne sammenhæng udgør de en hindring, fordi de ikke understøtter elevernes konstruktion af viden og derfor udviklingen heraf 21. Et af de klareste positive resultater af den kvantitative analyse er demonstrationen af det betydelige potentiale, der er forbundet med brugen af funktionelle undervisningsværktøjer (samlet mængde it, analyse, konstruktion, forskning, produktion af information, produktion).
Analysen peger således på, at der i relation til elevproduktion er sammenhænge mellem brugen af funktionelle læringsressourcer og en række aspekter, der fremmer elevernes udvikling af de 21. Endvidere er der også en sammenhæng mellem brugen af funktionelle læringsressourcer og brugen af stilladser i opgavestillingen, hvilket indikerer, at der er et gensidigt fordelagtigt forhold mellem inddragelse af funktionelle læringsressourcer i elevernes produktarbejde og en mere bevidst og klar opgavedidaktik. Det er et overraskende resultat i projektgruppens øjne, fordi det modsiger det gængse billede af den udbredte brug af gruppearbejde i grundskolens praksis.
