• Nenhum resultado encontrado

PDF P o l i ti s k g r u n d l a g fo r n y h o v e d o r g a n i s a ti o n

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2023

Share "PDF P o l i ti s k g r u n d l a g fo r n y h o v e d o r g a n i s a ti o n"

Copied!
5
0
0

Texto

(1)

Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Formål

Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger for at skabe et solidarisk og demokratisk samfund med job og uddannelse til alle, kvalitet i velfærden og et godt arbejdsliv.

Fagbevægelsens Hovedorganisation styrker og udvikler lønmodtagernes individuelle og kollektive muligheder gennem politisk indflydelse og ved at styrke og udvikle den danske aftalemodel og de faglige organisationer i et stærk fællesskab.

Værdier

Den enkelte kan selv. Sammen skaber vi mere værdi

Fagbevægelsen er et fællesskab af lønmodtagere. Vi ønsker et samfund, hvor den enkelte får mulighed for og frihed til at skabe sit eget liv.

Alle mennesker har lige værdi

Alle mennesker er forskellige, men alle har lige værdi og skal have lige rettigheder og muligheder.

Vi ønsker et samfund, hvor ingen må diskrimineres Alle mennesker skaber værdi

Arbejde og uddannelse er grundlaget for den enkeltes og samfundets velfærd. Vi ønsker et samfund, hvor arbejdsmarkedet er åbent og rummeligt, så alle kan deltage efter evne og bidrage til

samfundets velfærd.

Alle mennesker skal have et godt livsgrundlag

Alle skal have mulighed for at tjene en løn, der sikrer et godt livsgrundlag. Vi ønsker et samfund, hvor vi, gennem organisering, kollektive overenskomster og politisk interessevaretagelse, kan sikre gode vilkår for lønmodtagerne, lige løn for lige arbejde, forhindre social dumping og arbejde for et samfund i balance.

Alle mennesker har ret til udvikling og medbestemmelse i deres arbejdsliv

(2)

Alle skal have mulighed for et arbejdsliv med udvikling og medbestemmelse. Vi ønsker et samfund, hvor faglig og social kompetenceudvikling og uddannelse giver arbejdet mening og indhold. Det skal danne baggrund for medarbejdernes medbestemmelse på arbejdspladsen.

Alle mennesker har ret til et sundt og sikkert arbejdsliv

Alle skal have ret til et arbejdsliv, der både er fysisk og psykisk sundt og sikkert. Vi ønsker et samfund, hvor medarbejderne ses som en ressource, der skal investeres i og skabes tryghed om, så medarbejderne kan blive på arbejdsmarkedet i mange år.

Alle skal have lige muligheder i livet

Alle skal have lige muligheder i livet. Vi ønsker et samfund med rettigheder og pligter til den enkelte. Samfundet skal give lige muligheder for den enkelte gennem uddannelse og en tryg opvækst. Samfundet skal modarbejde ulighed, tage hånd om sine udsatte grupper og skabe sikkerhed og tryghed i forbindelse med sygdom og alderdom.

Alle skal tage ansvar for velfærdssamfundet

Alle kan bidrage til at skabe sammenhæng mellem mennesker i velfærdssamfundet. Vi ønsker et stærkt velfærdssamfund, hvor organisationer, virksomheder, institutioner og den enkelte tager samfundsansvar og bidrager til at udvikle velfærden og demokratiet. En stærk offentlig sektor er en grundsten i velfærdssamfundet, og har stor betydning for den enkelte borgers tryghed og

udviklingsmuligheder.

Alle mennesker har ret til balance mellem arbejde og familieliv

Alle skal have mulighed for indflydelse på egen arbejdstid. Vi ønsker et samfund med en god balance mellem arbejdsliv og familieliv, hvor arbejdstid og mængde kan tilpasses de livsfaser vi alle gennemgår.

Alle har ret til at leve i et samfund med muligheder

Fagbevægelsen bidrager til et samfund, der tager internationalt ansvar for lønmodtagernes grundlæggende rettigheder globalt og sikrer 3. verdens landes udvikling.

Grundlag

Fagbevægelsens Hovedorganisations politiske grundlag

Fagbevægelsens Hovedorganisation skal virke for en bæredygtig samfundsøkonomisk udvikling med fokus på fuld beskæftigelse under ordnede forhold for lønmodtagerne og et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle. Danmark skal også fremover være både et produktionsland og et service- og vidensamfund.

2

(3)

Fagbevægelsens Hovedorganisation skal arbejde bredt politisk for at løse samfundsudfordringer og skabe bedre vilkår for lønmodtagerne. Fagbevægelsens Hovedorganisation er partipolitisk

uafhængig. I den politiske interessevaretagelse skal Fagbevægelsens Hovedorganisation

med afsæt i fagbevægelsens værdier samarbejde med partier og organisationer, der vil arbejde for hovedorganisationens politik på tværs. Fagbevægelsens Hovedorganisation kan indgå såvel konkrete aftaler som mere strategiske alliancer afhængigt af, hvad der fremmer fagbevægelsens interessevaretagelse og indflydelse bedst.

Fagbevægelsens Hovedorganisation skal arbejde for lønmodtagernes interesser herunder arbejde for at sikre danske arbejdspladser, et solidarisk og fælles finansieret velfærdssamfund og

lønmodtagernes fundamentale rettigheder i den globale økonomi.

Fagbevægelsens Hovedorganisation skal arbejde for tryghed på arbejdsmarkedet og understøtte lønmodtagernes udviklingsmuligheder.

Fagbevægelsens Hovedorganisation skal arbejde for uddannelse til alle. ​Uddannelse er et omdrejningspunkt for vækst og velfærd, en forudsætning for at bryde den sociale arv og sikre sammenhængskraften og demokratiet i samfundet. Alle lønmodtagere uanset

uddannelsesniveau skal kunne udvikle og opkvalificere sig for at følge med nye krav på arbejdsmarkedet og for at kunne gøre karriere, få nye job og være innovative i deres arbejde.

De grupper der af uddannelsesmæssige årsager er mest udsatte bør prioriteres højst.

Den private og offentlige sektor er gensidigt afhængige, og det dynamiske samspil mellem sektorerne skal understøttes af Fagbevægelsens Hovedorganisation som et centralt

omdrejningspunkt for udviklingen af vækst og velfærd. Fremtidig vækst skal gavne begge sektorer og bygge på et stærkt velfærdssamfund.

Fagbevægelsens Hovedorganisation skal arbejde for lige adgang til grundlæggende velfærdsydelser og lige muligheder for borgerne samt en fair fordeling af skattebyrden. Udvikling af de offentlige velfærdsydelser og mindre ulighed vil bidrage til at styrke lønmodtagerne og samfundet.

Fagbevægelsens Hovedorganisation skal arbejde for at sikre social retfærdighed og at bekæmpe ulighed.

Alle lønmodtagere - såvel ledere som medarbejdere - skal kunne passe deres arbejde uden at risikere at komme til skade, blive syge eller nedslidte fysisk eller psykisk. ​Udstødning af arbejdsmarkedet og langtidsarbejdsløshed skal modvirkes.

Lønmodtagerne skal kunne forene familie- og arbejdsliv på en fornuftig måde - og fag, brancher og sektorer på arbejdsmarkedet skal have ligestilling og en mere blandet kønssammensætning, end de har i dag. ​Der skal være gode samlede pensionsvilkår og fleksible muligheder for at trække sig rask tilbage efter et langt arbejdsliv.

Fagbevægelsens Hovedorganisation skal fremsætte velunderbyggede løsninger på de samfundsøkonomiske udfordringer. Den nye hovedorganisation skal skabe modvægt til

3

(4)

dagsordener, der vil reducere velfærdssamfundet og fællesskabet og/eller øge uligheden på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Fagbevægelsens Hovedorganisations politiske interessevaretagelse, eksisterer i sammenhæng med fagbevægelsens indsatser i det kollektive aftalesystem og mulighed for at implementere indgåede politiske aftaler gennem overenskomstsystemet.

Politisk indflydelse forudsætter, at der er en meget stærk strategisk sammenhæng mellem analyser, kampagne, dialog og alliancer i forhold til politikere og embedsværk. Fagbevægelsens

Hovedorganisation skal kunne levere konkrete politiske løsningsforslag, viden og dokumentation.

Fagbevægelsens Hovedorganisations mandat bygger på et stærkt samarbejde og en klar arbejdsdeling med medlemsorganisationerne.

Fagbevægelsens Hovedorganisations forhandlingsmæssige grundlag

Forhandlingsmæssigt arbejder Fagbevægelsens Hovedorganisation for at styrke og udvikle den danske aftalemodel og overenskomsterne, styrke de faglige organisationer i et solidarisk fællesskab og sikre sammenhængskraften mellem den offentlige og private sektor.

Aftalesystemet er en af grundpillerne i den danske samfundsmodel og grundlæggende for

udviklingen af velfærden. Udbygningen af den kollektive organisering, overenskomstdækningen og organisering af lønmodtagere ansat på andre måder og bekæmpelse af social dumping, er en

forudsætning for et højt velfærdsniveau og er central for opgavevaretagelsen i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

En effektiv håndhævelse af de kollektive overenskomster er en afgørende forudsætning for aftalesystemet. Fagbevægelsens Hovedorganisation skal, i samarbejde med

medlemsorganisationerne løfte denne opgave.

Fagbevægelsens Hovedorganisation skal understøtte arbejdet for overenskomstdækning af arbejdsmarkedet og en høj organisationsprocent blandt lønmodtagerne.

Hovedaftalen mellem LO og DA er vigtigfor fagbevægelsens faglige såvel som politiske indflydelse på det private arbejdsmarked. Mulighederne i LO-DA-hovedaftalen skal udnyttes i et samspil med øvrige hovedaftaler på det private og offentlige arbejdsmarked.

Fagbevægelsens Hovedorganisation skal på det overnskomstmæssige område rådgive, forhandle, servicere og koordinere, hvilket er afgørende for at styrke lønmodtagernes interessevaretagelse.

Fagbevægelsens Hovedorganisation skal arbejde for, at der sker en styrkelse af den sociale dialog i Europa, og at eventuel europæisk regulering af ansættelsesvilkårene sker ved aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

4

(5)

Fagbevægelsens Hovedorganisations organisatoriske grundlag

Fagbevægelsen ​er​ medlemmerne, og Fagbevægelsens Hovedorganisation skal arbejde for, at det giver mening for alle danske lønmodtagere at være medlem af en fagforening. Bred opbakning til medlemsorganisationerne er afgørende for fagbevægelsens legitimitet, politiske indflydelse og handlekraft.

Fagbevægelsens Hovedorganisation er medlemsorganisationernes organisation og skal gennem oplysningsarbejde, netværk, analyser, uddannelser mv. understøtte, at medlemsorganisationerne formår at tiltrække, fastholde og servicere alle faggrupper og ansættelsesformer på det danske arbejdsmarked.

Fagbevægelsens Hovedorganisation skal udvikle en tidssvarende og transparent organisation lokalt, nationalt og internationalt for at styrke indflydelse, demokratiske og aktiverende strukturer.

Fagbevægelsens Hovedorganisation skal skabe stærke mandater fra medlemsorganisationerne for at kunne agere på den politiske scene.

Fagbevægelsens Hovedorganisation skal have et aktivt medlemsdemokrati og arbejde for, at alle medlemsorganisationer og medlemmer kan identificere sig med og kan deltage aktivt i udvikling og udbredelse af fagbevægelsens politik og forhandlingskrav. Fagbevægelsens Hovedorganisation skal inddrage medlemmernes holdninger og behov direkte i udviklingen af den politik og de løsninger, der arbejdes for.

5

Referências

Documentos relacionados