Og det faktum, at der ikke er en formel kontrakt om køb af ydelser for så mange millioner kroner, skal kritiseres. 34; Hvis du allerede har en rammekontrakt med et eller flere advokatfirmaer, kan det være rimeligt at antage, at der er tale om opgaver i offentligt udbud. Han tilføjer, at der er nogle juridiske ydelser, der er undtaget fra udbudspligten - blandt andet bistand ved retssager.
Vi anerkender heller ikke præmissen om, at der ikke er en aftale som grundlag for at anvende [Advokatfirma 1]. Og vi mener, at der er en række forhold, som du sandsynligvis ikke har gjort dine ekspertkilder opmærksomme på. Klager 1] har ikke opnået retshjælp i strid med udbudsloven, og vi vurderer, at der er en række forhold, som de sagkyndige ikke har gjort opmærksom på.
Selvom det formelt set er centrene, der ansætter og aflønner advokaterne, bliver advokaterne udvalgt gennem [Anklager 1] Jura Stab – især hvis det er advokater, som man ikke har en rammeaftale med. Hvis du - som det er tilfældet her - allerede har en rammekontrakt med et eller flere advokatfirmaer, kan det være rimeligt at antage, at der er tale om udbudspligtige opgaver. Og at der ikke er en officiel skriftlig aftale om køb af ydelser for så mange millioner kroner er også kritisk.
De givne oplysninger er skadelige for administrationen, B.T. han gjorde dog ikke nok for at verificere oplysningerne før offentliggørelsen. Endvidere er det hverken ulovligt eller i strid med ledelsens retningslinjer, at der indgås mundtlige aftaler med et advokatfirma. Citaterne fra kilde [ekspert B] indeholder således en generel advarsel om, at dette er en antagelse.
I artiklen "Advokaten har ulovligt modtaget 14,8 millioner ALT fra kommunen" udtaler [Ekspert B], at det kan være "rimeligt at antage, at der er tale om udbudte opgaver". Dette på trods af, at materialet er ret omfattende og på trods af, at det ikke ser ud til at være indhold, der er aktuelt og kræver offentliggørelse her og nu. Disse svar dannede grundlag for de to første artikler i artikelserien, som blev udgivet henholdsvis 8. og 9. april 2019.
Det er samtidig i strid med god presseskik, at [Klager 1] ikke har fået mulighed for at forholde sig til kritikken fra de anonyme kilder inden artiklernes offentliggørelse. Klager har henvist til, at formuleringen i artiklens overskrift, samt at det fremgår, at [Klager 2] ”personligt har stået for at hyre [advokaten] ulovligt”, og at hun har ”en central rolle i sagen”. Tværtimod findes der dokumentation for det modsatte, nemlig at det ikke er [Klager 2], der bærer ansvaret for indkøb af advokatydelser til andre enheder i [Klager 1] end Stab Jura, og dermed ansvaret for de indkøb af ydelser hos advokatfirmaet [Advokatfirma 1], der er nævnt i artiklerne.
Der er altså langt fra at "bistå" med rådgivning til at være "ansvarlig" for en beslutning.
B. T.s synspunkter God presseskik
Hvis du vil se dokumentationen, skal du endelig sige fra. jeg ønskede dog ikke at se den dokumentation, som klageren havde fremlagt. B. havde i sine bemærkninger til Medienævnet ikke modtaget den af klageren fremlagte dokumentation, da denne allerede fremgik af fakturalisterne. kommenterede således indholdet af den fremlagte dokumentation, selv om B. ikke ønskede at se den af klageren fremlagte dokumentation, fordi B. havde en antagelse om, hvad dokumentationen ville vise, og at dette ikke understøttede B. Desuden havde klageren aldrig i modsætning til, hvad B. anførte under pressenævnssagen, ikke vildledt B. og hævdet, at [appellant 2] ikke er "involveret" i at ansætte advokatfirmaer, herunder det pågældende advokatfirma.
Dette fremgik allerede af mailen fra klageren til B. april 2019, som også viste, at [klager 2] som enhedsleder i Juridisk Afdeling er ansvarlig for de indkøb, som Juridisk Afdeling foretager. havde således ikke tilstrækkeligt grundlag for at skrive, at [klager 2] ifølge fakturaer i sagen var personligt ansvarlig for ulovlig ansættelse af [advokaten]", at hun "sikrede ulovlige millioner til advokaten" og lignende vilkår. har oplyst, at der foreligger dokumentation for det fremsatte krav, og at dokumentationen fremgår af artiklen ”Advokat fik ulovligt 14,8 millioner fra kommunen”, som blev offentliggjort den 8. september. Klagen rejser tvivl om, hvorvidt B. har oplyst de faktiske forhold til de sagkyndige, der har afgivet udtalelse, og om de sagkyndige har modtaget sagens oplysninger på en loyal måde. talt med tre eksperter: lektor i udbudsret fra SDU, [ekspert A], kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, [ekspert B] og professor [ekspert C] fra Roskilde Universitet. Derudover havde forvaltningen flere dage til at besvare spørgsmål fra B.T. at svare. Det er derfor B.T. nægtede at have overtrådt presseetiske regler om, hvorvidt klageren fik en rimelig svartid.
Klager 1] klagede over, at B.T. bragt dokumenterede falske oplysninger om offentlige indkøb af juridiske ydelser af forvaltningen. Klager 1] klagede i denne forbindelse over, at B.T. undladt i tilstrækkelig grad at verificere sine oplysninger, herunder at oplysningerne ikke var tilstrækkeligt fremlagt for klageren forud for offentliggørelsen. Klager 1] klagede over, at B.T. ikke havde tilstrækkelig dækning for en påstand, der er alvorlig og skadelig for forvaltningen, og at påstanden derfor bør verificeres yderligere inden offentliggørelse.
Endelig klagede [Klager 1] over, at B.T omskrev en af de deltagende kilders udtalelser, inden de blev offentliggjort i avisen. Pressenævnet bemærker fra begyndelsen, at nævnet ikke kan tage stilling til udbudsretlige spørgsmål. Nævnet kan ikke tage stilling til, om [anklager 1] har handlet i strid med udbudslovgivningen i forhold til indkøb af advokatydelser.
Udvalget kan derfor ikke vurdere, om B.T. handlet i strid med god presseskik i forbindelse med avisens gengivelse af udtalelser fra andre medvirkende kilder. Bestyrelsen ser på denne baggrund ikke grund til at fastslå, at B.T. [klager 1] gav ikke en rimelig frist til at besvare B.T.s spørgsmål. svar på udtalelsen. Men ifølge eksperterne, som B.T. har talt, [advokat] og [advokatfirma 1].. har faktisk været engageret som en slags virksomhedsadvokat for kommunen.
For at blive ``husadvokat'' i [Kommunen] skal virksomheden vinde et udbud på en rammeaftale. Da [Klager 1] også havde mulighed for at forholde sig til anklagerne i artiklen, finder Presserådet ikke grundlag for at kritisere B.T. fordi han fremsatte det omtvistede krav.
